Cheftutorer har indgået sponsoraftaler med fagforeninger i årevis – men er de overhovedet lovlige?

Alt kan købes for penge. I hvert fald har både din tid, din opmærksomhed og dit første møde som studerende med a-kasser og fagforeninger formentlig været sat til salg, da du begyndte på universitetet – solgt af dine cheftutorer. 

Det har de seneste uger været debatteret, at flere fagforeninger og a-kasser åbenlyst betaler store beløb til AU’s karrierecentre på Aarhus BSS og Arts for en yndet adgang til studerende. I en aktindsigt, som fagforeningen Prosa har søgt, kan man for eksempel læse, hvordan Ledernes Hovedorganisation har betalt 600.000 kroner til Aarhus BSS Career for at kunne lave markedsføring til de studerende på universitetet over tre år. Kritikken i den debat har særligt gået på eksklusiviteten i aftalerne, der deler a-kasser og fagforeningerne op i to grupper: dem, der er inde i varmen på universitetet, og dem, der er ude i kulden.

LÆS OGSÅ: AU sælger sine studerende som varer til fagforeninger og a-kasser 

Men som sagt er det ikke kun universitetet, der sælger studerende til a-kasser og fagforeninger. Der er også mange cheftutorer, som skriver kontrakter med dem for at få sponsorkroner til studiestarten. Typisk er handelsvaren, at fagforeningen eller a-kassen får lov til at komme på besøg, holde et oplæg og uddele indmeldelsesblanketter til de nyankomne studerende. Hverveoplæggene gennemføres som en fast del af programmet for rusugen – side om side med rundvisning på universitetet, bogindkøb og sociale arrangementer.

Hvad cheftutorerne også sælger, er opslag på holdenes Facebook-grupper, ret til opstilling af stand og omdeling af flyers. Samt tutorernes positive omtale af fagforeningen eller a-kassen, de skriver kontrakt med. 

”Jeg bukkede under for det”

De grønne statskundskabere blev i sommer præsenteret for fagforeningen Djøf og Akademikernes A-kasse under studiestarten. Anna Aalbæk, der var ny på studiet, fortæller, at de blev samlet i et holdlokale, hvor russerne kunne sætte sig ned med en indmeldelsesblanket og en kuglepen foran sig til et oplæg, der handlede om fordelene ved at melde sig ind. 

”Det var nemt at melde sig ind, og det blev præsenteret som om, at det ikke gav mening at lade være. Flere tutorer gav udtryk for, at de også var medlemmer, så på den måde blev det også talt op,” siger Anna Aalbæk.

Hun skrev under. Ligesom flertallet på holdet. Anna Aalbæk fortæller, at hun ikke følte sig presset til det, men det gjorde hendes studiekammerat Julia Pipaluk Byrialsen til gengæld:

”Jeg fik det indtryk, at det var den eneste mulighed, og at der ikke var andre alternativer. Det var nemt og tilgængeligt, og blanketten lå lige foran mig. Jeg bukkede under for det,” siger Julia Pipaluk Byrialsen. 

Deres studiekammerat Jakob Christoffersen følte sig også presset til indmeldelse, men han nægtede at give efter:

”Jeg oplevede det som reklame, og i protest meldte jeg mig ikke ind. De kom med deres interesser og lagde op til, at man skulle gøre det lige nu. Men jeg ville ikke skrive under, før jeg havde dannet mig et overblik over mulighederne,” siger Jakob Christoffersen.

Hvad vilkårene er i den sponsoraftale, som statskundskaberne har indgået med fagforeningen, kan Omnibus ikke fortælle, da meget er overstreget med sort i aktindsigten.

Er det overhovedet lovligt? 

Povl Nick Bronstein er advokat med speciale i offentlig ret og partner i firmaet Publicure, der blandt andet beskæftiger sig med offentlig administration og konkurrenceret. Ifølge ham bevæger cheftutorerne sig på usikker grund, hvis de ikke har formået at forklare de nye studerende, hvordan oplæggene med fagforeninger og a-kasser er kommet i stand. Det bør være gennemskueligt, at det dybest set er reklameindslag:

”Det bør som udgangspunkt fremgå, at der er tale om en eller anden grad af markedsføring. Når du ikke ved, at der er tale om markedsføring, så har du paraderne nede og er mere påvirkelig, og derfor har man krav på beskyttelse som forbruger,” siger Povl Nick Bronstein. 

Ifølge advokaten er det altså ikke med sikkerhed nok, hvis cheftutorerne blot har antydet til de nye studerende, at oplægsholderne er sponsorer. I så fald befinder man sig i en juridisk gråzone. De nye studerende skal vide, at fagforeningen eller a-kassen kommer for at hverve dem, fordi den har sponsoreret studiestarten.

Det er altså ikke uproblematisk, når de tre førnævnte studerende fra Statskundskab kan fortælle, at de i deres studiestart havde fået at vide, at både Akademikernes A-kasse og Djøf var sponsorer, men ikke at det var grunden til, de fik taletid i deres rusuge. 

Den eksplicitte varedeklaration udebliver tilsyneladende ofte i forbindelse med oplæggene – at dømme efter de studerende, Omnibus har talt med. Og det bliver mere problematisk i kraft af, at mange cheftutorer også har solgt tutorgruppens anbefalinger af a-kasser og fagforeninger.

Oplæggene, som a-kasser og fagforeninger holder for de nye studerende for at høste dem som medlemmer, er ofte indlagt i rus-programmet mellem sociale aktiviteter. Arkivfoto: AU Foto

Købte anbefalinger til at lokke russere

I år skrev cheftutorer fra 23 forskellige studier på AU kontrakt med fagforeningen Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse. Det drejer sig blandt andet om Uddannelsesvidenskab, Lingvistik, Filosofi, Engelsk, Agrobiologi og Datalogi. I kontrakterne ses den samme formulering med små variationer:

”Rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger.”

Den bemærkning får alarmklokker til at lyse for advokat Povl Nick Bronstein.

”Der er ikke noget entydigt ulovligt. Men jeg vil sige, at mine alarmer lyser, for med en sådan formulering bør man foretage en konkret vurdering af, om formuleringen kan udgøre en overtrædelse af eksempelvis konkurrencelovgivningen, reglerne om offentlig støtte eller markedsføringsloven, fordi man udelukker konkurrenter og styrer en kommunikation over for nogle modtagere, der ikke nødvendigvis ved, at kommunikationen er styret.” 

Bedre bliver det ikke, når man tager relationen mellem de studerende i betragtning: 

”Der kan også være andre forhold, man skal tage højde for, som ikke kun er begrænset til det konkurrenceretlige. Forestil dig, at du sidder som studerende og lytter til en rusvejleder, der jo har en eller anden status over dig. Og det, du ikke ved, er, at den rusvejleder er blevet betalt for at sige det, han fortæller dig. Hvis du ikke har den viden, vil du tro, at der er tale om en personlig overbevisning, eller det er sandfærdigt, og det kan være i strid med markedsføringsloven.”

Hvis cheftutorerne reklamerer, stiller det skrappe krav til dem:   

”Så skal de som udgangspunkt sige, at det er reklame, for eksempel ved at gøre det klart, at de er blevet betalt for at sige det,” siger Povl Nick Bronstein. 

Cheftutor: ”Det var ret standard”

En af de cheftutorer, der har skrevet under på vilkåret fra Magistrene om positiv omtale, er Morten Flyckt Bjørnsen fra Arabisk- og islamstudier. For den ulejlighed fik tutorerne 1.500 kroner til studiestarten. 

Det var ikke noget, han stejlede over:

”Jeg fandt det lidt pudsigt, men vi havde ikke tænkt os at invitere andre, så jeg tænkte ikke meget over det. Det var ret standard, og så vidt jeg ved, er det bare en kopi af kontrakten fra sidste år,” siger han. 

Ifølge ham har ingen fra tutorgruppen anbefalet Magistrene eller forbrudt sig mod den kontrakt, han har underskrevet. 

”Vi besluttede os bare for overhovedet ikke at tale om fagforeninger,” siger Morten Flyckt Bjørnsen. 

Hvad gør I så, hvis en ny studerende spørger en tutor, om vedkommende kan anbefale, at man melder sig ind i Dansk Magisterforening? 

”Så må man sige, at det er op til dem selv.”

Sælger opslag i holdenes Facebook-grupper

Cheftutor Louise Østergaard Knudsen fra Antropologi har også skrevet under på vilkåret i en kontrakt med Magistrene, der blandt andet gav fagforeningen et opslag på rusholdets Facebook-side og lov til at holde et oplæg på 30 minutter for de nye studerende på Moesgaard samt 15 minutters programsat tid til indmeldelse. Det kostede Magistrene 4486,25 kroner, hvilket var prisen for omkring 37 T-shirts med Magistrenes logo til tutorerne.

Cheftutoren mener, at oplægget forløb uden pres på de studerende, og understreger, at de var klar over, det var en sponsor:

”Jeg sagde bare, at det var Magistrene, der kom på besøg, og ”Som I kan se, er det dem, der har givet os T-shirts”. Det var meget populært, blandt andet fordi Magistrene gav Rains-tasker til dem, der meldte sig ind.”

23 cheftutorer har underskrevet kontrakter med Magistrenes A-kasse, der stiller krav om, at tutorgruppen skulle tale positivt om Magistrene. Arkivfoto: Ida Marie Jensen.

Kontrakter strider mod retningslinjer 

Louise Østergaard Knudsen fortæller, at hun blot fulgte traditionen, da hun skrev under:

”Umiddelbart ser jeg ikke noget problematisk i det. Sådan et oplæg har vi også selv fået, da vi begyndte, og det fylder ikke meget. Man kan selvfølgelig sige, at de kun hører fra én, men man kan selv undersøge nærmere, hvis man ikke vil være medlem af Magistrene. Det står folk frit for.”

Men traditionen er helt ved siden af fakultetet Arts’ officielle retningslinjer, der er blevet tilsendt cheftutorerne forinden. I dem står der nemlig, at ”Tutorer må ikke som en del af studiestarten anbefale en bestemt a-kasse eller fagforening”, hvilket ingen af dem har gjort ifølge Louise Østergaard Knudsen.

Hun vedkender sig, at den kontrakt, hun underskrev, passer dårligt sammen med fakultetets retningslinjer:

”Jeg kan godt se, at når Magistrene skriver, vi skal omtale dem positivt, og Arts, at vi ikke må anbefale nogen, så er det modstridende. Man kan sige, at vi går ind på to vilkår. Men vi har ikke taget det så højtideligt og er ligesom gået udenom problematikken ved ikke at have talt særlig meget om det. Ikke at det er blevet fortiet, men vi finder det bare ikke som det mest relevante i studiestarten, og russerne har ikke spurgt ind til det.”

Hav pen og papir klar 

Et studie, der har formået at skaffe mange sponsorkroner, er Økonomi. Alene fra CA A-kasse modtog de i sommer 39.000 kroner til de økonomistuderendes studiestart. En af betingelserne i kontrakten knytter sig til hverveoplægget, og den lyder: 

”IFØ’s tutorer sørger for, at de studerende har CA’s indmeldelsesblanketter samt skriveredskaber ved hånden under CA’s oplæg. Dette punkt er essentielt”.

Cheftutor Paul Horsmans, der har underskrevet kontrakten, fortæller, at tutorgruppen da også sørgede for, at de omkring 180 nye studerende fandt en en æske med indmeldelsesblanket, flyer og kuglepen på deres stole til oplægget, og efter det kom to standupkomikere og underholdte. Fremmødet var godt, men hvor mange der meldte sig ind, har han ikke nogen fornemmelse af.

Har I i præsentationen eller under studiestarten fortalt, at I har modtaget et sponsorat fra CA A-kasse, eller at det var et reklameindslag?

”Vi har ikke på den måde taget russerne med i, hvad der stod i kontrakten. Jeg synes, det er ret nemt at regne ud, at de er sponsorer. Når en håndboldklub har Ringkjøbing Landbobank stående på trøjen, så ved folk godt, at de er sponsorer,” siger Paul Horsmans.

Han afviser, at nogen kan have følt sig presset til indmeldelse: 

”Hvis man melder sig ind, er det gratis de første år, og man kan frit flytte a-kasse og tage sin anciennitet med sig. Der har ikke været noget pres.”

Det kan udgøre et juridisk problem, hvis ikke tutorerne gør det klart for russerne, at fagforeningerne og a-kasserne har købt sig adgang til dem, ifølge advokat i offentlig ret, Povl Nick Bronstein. Arkivfoto: Ida Marie Jensen

Guldåren er eksklusivaftaler 

Årsagen til, at Økonomi har fået så meget mere mønt ud af sponsoren CA A-kasse, er formentlig, at kontrakten også stiller krav om at være den eneste a-kasse med adgang til de nye økonomistuderende. Under punktet ’Eksklusivitet’ står der: 

”IFØ forpligter sig til IKKE at samarbejde med andre a-kasser under kontraktens løbetid. Dette indebærer yderligere, at andre samarbejdspartnere ikke må promovere andre a-kasser gennem deres samarbejde med IFØ”.

Dette udelukker altså resten af markedet. Sådanne krav om eksklusivitet kan også findes i aftaler med Djøf og muligvis endnu flere kontrakter.

Cheftutor Paul Horsmans fortæller, at han skrev under uden større betænkeligheder, ligesom hans forgænger også har gjort det.

”Jeg studsede over det, men vi havde ikke tænkt os at invitere andre, og jeg synes, det var en meget fair betingelse, at vi ikke går ud og laver aftaler med andre,” siger han.

For Institut for Økonomis vedkommende er aftalen ikke i karambolage med fakultetet, da Aarhus BSS ikke har nogle officielle retningslinjer om sponsoraftaler med fagforeninger og a-kasser. Cheftutor Paul Horsmans har blot fulgt kravet fra studielederen på Økonomi, Bo Sandemann Rasmussen, om at oplæggene skulle have en faglig relevans for de studerende, hvilket studielederen bekræfter. 

Studieleder tager ansvar 

Studieleder Bo Sandemann Rasmussen fortæller, at han er ansvarlig for cheftutorernes aftaler:

”De er ansat af mig, og så jeg har uddelegeret et ansvar til dem om studiestarten. Derfor er det også mig, der har ansvaret for, hvad de laver.” 

Selvom han tager ansvaret, hverken godkender, læser eller opbevarer han de kontrakter, cheftutorerne indgår. Han mener ikke, det er problematisk:

”Ikke for kontrakter i den størrelsesorden. Hvis det var kontrakter for en halv million, ville det være noget andet,” siger han.

Generelt mener han, at oplæg fra fagforeninger og a-kasser både er faglige, i orden og ’helt standard’. 

Risikerer man ikke at presse de studerende til, at de skal melde sig ind?

”De får hældt spandevis af information i hovedet i studiestarten. Jeg tror ikke, der er meget, der bundfælder sig. Jeg er ikke bange for, at de bliver presset, for de skal nok sige fra, hvis de ikke vil. Og jeg tror ikke, de unge mennesker interesser sig meget for a-kasser og fagforeninger på det tidspunkt.”

Er punktet om eksklusivitet også i orden med dig? 

”Nu ved jeg ikke, hvor afgørende det er, da det er den a-kasse, de fleste vælger. Hvis andre a-kasser vil ind, så må de jo prøve at lave en bedre aftale. Hvis Krifa ville ind, så måtte de se, om de kunne lave en bedre aftale end CA. Og inden aftalen indgås, er der fri konkurrence. Der er ikke eksklusivitet i forhandlingerne, men først når kontrakten er indgået. Man kunne godt overveje at undgå eksklusivitet i kontrakterne, men så ville størrelsen på de enkelte sponsorater nok også blive mindre."

Universitetets jurister er på sagen 

Per Andersen, der er prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, fortæller, at han ikke tidligere har hørt om kravene i den sponsoraftale tutorerne på Økonomi har indgået med CA A-kasse.

Er der nogen, der har gjort noget forkert i eksemplet med aftalen på Økonomi?

"Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Men jeg kan konstatere, at der er noget, vi som organisation ikke har været gode nok til at få taget en snak om. Og det ligger selvfølgelig på mine skuldre, at vi skal få taget den snak - også fremadrettet," siger Per Andersen.

Ligger ansvaret lokalt hos studielederen?

"Det ligger lokalt ved institutterne - og i sidste ende er det mit ansvar at sørge for, at vi er enige om rammerne. Hvis tutorer og studieledere har været i god tro om at indgå sådanne aftaler, så skal det ikke falde tilbage på dem, men på os som organisation." 

Fakultetet Arts har retningslinjer på området. Hvorfor har I ikke haft et behov for at få det?

"Det har at gøre med tradition for autonomi og tillid til, at tingene foregår på en god måde. Men det er klart, at set i lyset af de bevægelser, der har været, skal vi have kigget på det. Situationen har været, som den nu har været. I bakspejlet kan man altid stå og overveje, om vi burde have haft det, men jeg er optaget af at se fremad," siger prodekanen.

Ingen af de cheftutorer, Omnibus har været i kontakt med, er blevet mødt med et krav om, at andre skulle godkende aftalerne, inden de måtte underskrive dem.

Rektor Brian Bech Nielsen har meldt klart ud, at der ikke må indgås eksklusivaftaler. Og i de kommende uger vil universitetets jurister se nærmere på, hvorvidt der er noget problematisk i måden, både karrierecentre og cheftutorer samarbejder med a-kasser og fagforeninger. I den forbindelse er det allerede besluttet, at universitetet fremover vil lave skabeloner, som henholdsvis karrierecentre og cheftutorer kan bruge.

Per Andersen, der er prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, oplyser, at det skal drøftes i fakultetsledelsen, hvorvidt Aarhus BSS fremover skal have retningslinjer for tutorernes sponsoraftaler, ligesom Arts allerede har det. Arkivfoto: Lars Kruse

LÆS OGSÅ: Fakultetsledelsen ville forhindre, at campus blev ’forvandlet til en markedsplads’. Det lykkedes lidt for godt.