Hvad er god feedback - og hvem er kompetent til at give den?
Engagementet var ikke til at tage fejl af, da studerende mødtes for at diskutere, hvordan de kan få mere feedback på deres faglige indsats. Det samme var tilfældet, da undervisere mødtes for at diskutere, hvordan det kan blive muligt for dem at give mere feedback.
Ekspertens syv principper for feedback
Omnibus bringer her syv principper for god feedback, som på baggrund af videnskabelige studier er formuleret af professor emeritus David Nicol fra University of Strathclyde i Glasgow, der regnes for en af de førende internationale eksperter på området. For hvert princip er angivet et af hans vigtigste råd.
Nicols principper er skrevet til undervisere, men ifølge studielektor Bente Mosgaard fra Center for Undervisning og Læring (CUL) på Aarhus BSS kan studerende få meget ud af at sætte sig ind i principperne.
»Hvis studerende kender principperne, kan de være med til at kvalificere en diskussion om feedback med underviserne. Når David Nicol for eksempel skriver ”Lad dine studerende se udvalgte eksempler på tidligere opgaver,” kan studerende vende det råd i hovedet, så det bliver rettet mod dem – og læse det som ”Bed om at se eksempler på tidligere opgaver.«
1. Vis, hvad der kendetegner en god præstation (læringsmål)
- Lad dine studerende se udvalgte eksempler på tidligere opgaver, og bed dem bedømme, hvilke der er bedst.
2. Træn dine studerendes evne til at bedømme egne færdigheder, egen viden og egne strategier
- Lad dine studerende fortælle, hvilken type feedback de gerne vil have på deres opgaver.
3. Giv feedback af høj kvalitet
- Sørg for, at du eksplicit relaterer din feedback til evalueringskriterier, da det hjælper dine studerende til at forbinde deres feedback med det forventede læringsudbytte.
4. Tilskynd til dialog
- Bed dine studerende om at give hinanden feedback på deres udkast.
5. Hjælp dine studerende til at have tillid til, at de kan
- Tilrettelæg opgaver aligned (graden af overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og eksamen), så dine studerende kan øve sig på de færdigheder, som de skal prøves i til eksamen.
6. Giv dine studerende mulighed for at handle på feedback
- Giv i din feedback råd om, hvad dine studerende skal arbejde med for at forbedre deres præsentation.
7. Brug feedback til at forbedre din undervisning
- Skaf feedback om undervisningen ved at få dine studerende til at bruge et minut på at skrive fem linjer om, hvad de ikke har forstået fra forelæsningen – og brug den information i din forberedelse af den næste.
Læs mere om professor emeritus David Nicols forskning på www.reap.ac.uk
»Jeg har aldrig fået feedback, og jeg skal til at skrive speciale!«
Sådan lød det fra en studerende, da hun under et arrangement med titlen »Din feedback betyder noget,« udtrykte sin frustration over ikke at få feedback. Arrangementet trak i slutningen af september 22 studerende til Studenternes Hus i Aarhus.
Studenterrådet havde taget initiativ til arrangementet sammen med prorektor for uddannelse, Berit Eika, og de fire læringscentre på fakulteterne.
Baggrunden var den seneste studiemiljøundersøgelse på AU fra sidste år, hvor kun 40 procent af de studerende tilkendegav, at de får tilstrækkelig feedback på deres faglige bidrag i løbet af et semester.
Oplægsholderne fra læringscentrene slog blandt andet fast, at det er svært for studerende at lære nyt, hvis de ikke undervejs får bekræftet, at de har forstået det, de skal. Desuden styrker feedback studerendes bevidsthed om, at de kan klare studierne. Feedback er derfor med til både at motivere studerende og styrke deres læring.
LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvornår har du sidst fået god feedback på en besvarelse?
Inspirationsdag for undervisere
Det er ikke kun studerende, der er interesserede i at diskutere feedback.
Tre dage efter Studenterrådets arrangement var 90 undervisere fra Aarhus BSS samlet til en inspirationsdag om effektiv feedback, der var arrangeret af Center for Undervisning og Læring (CUL) på foranledning af studielederne på Aarhus BSS.
Baggrunden blev forklaret på følgende måde i invitationen til underviserne:
»Feedback er en af de vigtigste forudsætninger for at tilegne sig ny viden og opøve nye færdigheder. Det gælder også universitetsstuderende. Imidlertid er en af de helt store udfordringer at sikre, at studerende ved Aarhus BSS får så meget og så kvalificeret feedback som muligt indenfor de rammer, der er til rådighed for underviserne.«
Det sidste ramte et ømt punkt. Ligesom de studerende udtrykte også underviserne frustration. Sådan lød det for eksempel fra en underviser på Institut for Økonomi under en af de workshops, der blev holdt i løbet af inspirationsdagen:
»Jeg synes, det er irriterende at få dårlig feedback fra studerende på måden, de får feedback, når jeg har brugt en masse gratis arbejde på at få det arrangeret.«
LÆS OGSÅ: Underviser på Statskundskab: Frustration er tegn på forandring!
Underviseren havde forsøgt sig med peer-feedback som metode, hvilket vil sige, at han havde tilrettelagt sin undervisning, så studerende gav feedback til hinanden. Men han måtte konstatere, at det ikke i denne omgang var lykkedes ham at sælge idéen til sine studerende.
Sats på peer-feedback
Peer-feedback er ellers vejen frem, lød det overordnede budskab fra en af de førende feedback-eksperter, professor emeritus David Nicol fra University of Strathclyde i Glasgow, som holdt oplæg på inspirationsdagen.
David Nicol opfordrede underviserne til at inddrage de studerende i processen omkring feedback så tidligt på studiet som muligt. Og vel at mærke at gøre det på en måde, som giver de studerende mulighed for at udvikle deres egne kvalitetskriterier.
Det gør underviseren ved at sætte de studerende til at give hinanden feedback på opgaver inden for samme emne. I den proces vil den studerende nemlig hele tiden sammenligne sin egen opgave med sine medstuderendes – og på den måde løbende udvikle sine egne kvalitetskriterier. Kriterier, som samtidig kommer til at spille sammen med underviserens kvalitetskriterier, fastslog Nicol.
