AU-professor Stiig Markager frifundet i injuriesag

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

AU-professor Stiig Markagers udtalelser om kvælstof fra landbruget var ikke ærekrænkende over for landbrugserhvervet. Det slog retten i Hillerød i dag fast. Markager blev frifundet, og interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der anlagde sagen mod AU-professoren, skal nu betale sagens omkostninger.

02.07.2021 | Asger Søndergaard Nielsen, Trine Marie Vestergaard & Marie Groth Andersen

Foto: Jesper Rais/AU Foto og Colourbox

HVAD HANDLER SAGEN OM?

Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod professor Stiig Markager, fordi professoren skrev følgende i en kronik i Berlingske 31. marts sidste år: 

”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant". 

Bæredygtigt Landbrug mener for det første, at udsagnet er forkert, og for det andet, at det ikke fremgår af den rapport, som Stiig Markager henviser til. 

Kronikken var led i en heftig offentlig debat i 2019 om kvælstofudledning fra landbruget mellem blandt andre professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen. 

NOVANA 

Rapporten Vandløb 2017 er en videnskabelig rapport, der indgår i de såkaldte NOVANA-rapporter. NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur og er et program for forskningsbaseret overvågning af dansk natur og miljø. 

Aarhus Universitet udarbejder NOVANA-rapporter som led i sin myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet.

Stiig Markager, der er professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, er i dag blevet frifundet i retten i Hillerød.

Markager blev i 2019 stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, fordi han i en kronik i Berlingske fra 2019 blandede sig i debatten om, hvorvidt udledningerne af kvælstof fra landbruget ville falde som følge af den såkaldte landbrugspakke. Markager påstår i den forbindelse, at mængden af kvælstof, der tilføres havet fra dansk land, er steget med 700 tons pr. år siden 2010, og at stigningen er statistisk signifikant. Bæredygtigt Landbrug savner dokumentation for påstanden, som de dels finder er forkert, dels finder injurierende – altså ærekrænkende – for organisationens medlemmer, altså landbruget. 

Men det fik Bæredygtigt Landbrug ikke medhold i. I et resumé af dommen står der:

"... at professorens udtalelse var baseret på en forskningsanalyse af data og fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, og den var ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den var fremsat i – udtryk for forhold, der kunne tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt. Professorens udtalelse var derfor ikke egnet til at krænke nogens ære".

Retten bemærkede desuden:

"... at universiteterne har forskningsfrihed, og at forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat".

Bæredygtigt Landbrug skal betale sagens omkostninger.

LÆS OGSÅ: Sagen er uden fortilfælde: Professor stævnet for ærekrænkelse af interesseorganisation

Markager: Jeg er frifundet krystalklart

Stiig Markager har gennem sin advokat krævet, at sagen blev afvist af retten med henvisning til, at sagen ikke har retslig interesse for Bæredygtigt Landbrug. Men den påstand blev ikke taget til følge af retten.

Stiig Markager er trods det glad for udfaldet.

"Jeg er frifundet krystalklart, ikke mindst med en argumentation om, at mine udtalelser er faldet i en berettiget sammenhæng og er baseret på videnskab. Der bliver endvidere i dommen henvist til universiteternes rolle og forpligtelse til at deltage i samfundsdebatten. Det sidste er ret vigtigt, for det tolker jeg, som at dommeren dermed siger, sagen ikke burde have været for retten," siger Stiig Markager.

Umiddelbart vil Markager ikke anke sagen.

"Jeg synes, frifindelsen og begrundelsen er så klar."

Med dommen er der nu sat et punktum for sagen efter godt og vel halvandet år. For Stiig Markager har rektors og den øvrige ledelses opbakning været afgørende – og det samme gælder opbakningen fra kolleger. 

"Det er ikke en sag, der har taget min nattesøvn, og her har opbakningen fra universitetet og fra kolleger haft stor betydning. Men det har været tidskrævende," siger Stiig Markager, der dog ikke forventer, at han med dommen har udspillet sin sidste tvist med landbruget.

Advokat: En dom, samfundet kan være tjent med

Stiig Markagers advokat, Jonas Christoffersen, stiller sig også tilfreds med sagens udfald. Til Akademikerbladet siger han:

”Overordnet synes jeg, det her er en dom, som det danske samfund kan være tjent med, fordi den krystalklart slår fast, at man ikke kan bruge injuriesager som politisk kampskridt, på den måde Bæredygtigt Landbrug har gjort. Det skal være ærekrænkende, og det er ikke ærekrænkende at sige, at kvælstofudledningen stiger. Jeg læser det på godt dansk, som om retten siger til Bæredygtigt Landbrug: Hvad har I gang i?”

Dekan: En klar frifindelse

Aarhus Universitets ledelse har siden stævningen af Markager understreget, at der fuld ledelsesopbakning til Stiig Markager.

Dekan ved Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen, er derfor tilfreds med, at Markager i dag er blevet klart frifundet. 

"Jeg er glad på Markagers og på universitetets vegne for den klare frifindelse. Og jeg finder det positivt, at retten med dommen indirekte værner om forskernes ytringsfrihed. Det er nu slået fast, at man skal udtale sig som forsker, og at det er en del af universitetets virke at deltage i den offentlige debat," siger Eskild Holm Nielsen. 

"Jeg har desuden noteret mig, at byretten kommer med en klar frifindelse, og at Bæredygtigt Landbrug skal betale sagens omkostninger," siger dekanen.

Hvorvidt dommen giver anledning til yderligere, kan dekanen ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

"Det kan jeg først, når vi og vores juridiske rådgivere har haft lejlighed til at granske dommen," siger dekanen. 

Bæredygtigt Landbrug vil fortsat gerne se dokumentation for Markagers påstande

Hos sagens anden part, Bæredygtigt Landbrug, kommer udfaldet af dommen ikke som den store overraskelse.

”Dommen lægger vægt på ytringsfrihed og ikke på, om Stiig Markager havde dokumentation for sine påstande, hvilket er det, vi gennem hele sagen har savnet at se. Derfor tror jeg heller ikke umiddelbart, vi anker sagen,” siger direktør for Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.  

Men frifindelsen af Stiig Markager sætter ikke en stopper for, at Hans Aarestrup stadig søger svar på, hvordan professoren er kommet frem til, at der er tale om en kvælstofstigning på 700 tons pr. år. 

”Det, vi kan tage med fra retssagen, er, at det kom frem, at beregningerne ikke står i NOVANA-rapporten, men at kun Stiig Markager kender til dem. Derfor søger vi stadig at se dokumentationen. Hvis metoden står beskrevet et sted, vil vi gerne se den, også selvom den er kompleks,” siger Hans Aarestrup.  

Hans Aarestrup har nu skrevet og spurgt institutlederen ved Institut for Bioscience, som Stiig Markager hører under, om instituttet mod betaling vil lave en trin for trin-beskrivelse af de – efter Markagers udsagn – simple beregninger. 

”Jeg har den tid, der skal til, og vi bliver ved, til vi ser dokumentationen. Det har en prioritet hos foreningen,” siger han.  

Ekspert i forskningsfrihed havde gerne set, at sagen blev afvist

Heine Andersen, der er professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og forsker i forskningsfrihed, har fulgt retssagen fra tilhørerpladserne i retten. Han lægger ikke skjul på, at han ligesom Markager gerne havde set, at sagen var blevet afvist.    

"Det er selvfølgelig godt, at der er tale om en frifindelse. Der var nok heller ikke nogen, der havde ventet, at han skulle blive dømt. Men jeg synes, det er beklageligt, at sagen ikke blev afvist, og jeg håber da, at Stiig Markager og hans forsvarer vil anke afgørelsen til Landsretten."

Heine Andersen er bekymret for, at det, at sagen ikke blev afvist i retten, kan anspore andre til at følge Bæredygtigt Landbrugs eksempel og trække forskere i retten. 

"Det har meget skadelige virkninger, fordi alene det at skulle igennem en retssag er en belastning, men den faglige debat bliver også kortsluttet. I stedet for at diskutere beregningsmetoderne, som Markager anvendte, kommer det til at handle om noget andet, nemlig retssagen. Den faglige debat bliver dermed afsporet og blokeret i den periode, sagen står på. I stedet for at diskutere vandmiljøet diskuterer man de juridiske spørgsmål," siger han.

LÆS OGSÅ: Injuriesag mod AU-professor Stiig Markager er i gang

Rettens tilføjelse om universiteternes forskningsfrihed er dog positiv.

"Den er vel ment som en påmindelse til andre, der i fremtiden kunne overveje at anlægge sag an mod forskere. Det er godt, at det er kommet med, men den hindrer jo ikke nogen i at gøre det."

Han frygter også, at retssagen kan have afskrækkende virkning på andre forskere: 

"Det kan betyde, at andre forskere vil være tilbageholdende med resultater af frygt for at blive hevet i retten. Det er meget, meget skadeligt i et samfund, hvor forskning har en stigende betydning i mange sager, hvor der kan være stærke økonomiske og politiske interesser. Der skal det være sådan, at forskerne frit kan forske og offentliggøre deres resultater." 

Fællestillidsrepræsentant: En begmand til Bæredygtigt Landbrug

Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere og administrative medarbejdere med akademisk baggrund på Aarhus Universitet, havde forventet, at frifindelse af Markager ville blive udfaldet af retssagen.

"Som jeg ser det, giver Retten i Hillerød faktisk en begmand til Bæredygtigt Landbrug i deres resume af dommen. Retten pointerer, hvad der er universiteternes rolle i samfundet. Dermed får de sagt, at Stiig Markager handler helt i overensstemmelse med, hvad der er hans samfundsmæssige forpligtigelse, nemlig at deltage i den offentlige debat på den måde, som han har gjort. Det synes jeg er meget glædeligt."

Olav W. Bertelsen tager afstand fra Bæredygtigt Landbrugs ageren i denne sag:

"Det er bekymrende, at en så stor erhvervsorganisation som Bæredygtigt Landbrug benytter sig af den her metode for at skræmme folk fra at gøre, hvad der er deres samfundsmæssige forpligtigelse."

Og han er som Heine Andersen også bekymret for, at sagen kan få andre forskere til at trække sig fra den offentlige debat.

"Den effekt, det kan få, hvilket vi må prøve at modarbejde, er, at folk ikke orker at udtale sig. Stærke erhvervsinteresser og stærke politikere kan på den måde få folk til at være tavse, fordi de enten sagsøger dem, eller fordi de sviner dem systematisk til i den offentlige debat eller fra Folketingets talerstol." Således siger Olav W. Bertelsen med reference til en anden verserende sag om forskningsfrihed, nemlig kritikken, som i øjeblikket rettes mod humanistiske forskere og forskningsmiljøer.

HVAD HANDLER SAGEN OM?

Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod professor Stiig Markager, fordi professoren skrev følgende i en kronik i Berlingske 31. marts sidste år: 

”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant". 

Bæredygtigt Landbrug mener for det første, at udsagnet er forkert, og for det andet, at det ikke fremgår af den rapport, som Stiig Markager henviser til. 

Kronikken var led i en heftig offentlig debat i 2019 om kvælstofudledning fra landbruget mellem blandt andre professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen. 

NOVANA 

Rapporten Vandløb 2017 er en videnskabelig rapport, der indgår i de såkaldte NOVANA-rapporter. NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur og er et program for forskningsbaseret overvågning af dansk natur og miljø. 

Aarhus Universitet udarbejder NOVANA-rapporter som led i sin myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også