Besenbacher erklærer sig inhabil efter sag om nedsættende udtalelser om AU-forskere og forsøg på at påvirke sagens forløb

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher erklærer sig inhabil i enhver ansøgning, der vedrører det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Det sker som konsekvens af sagen, hvor Besenbacher kaldte AU-forskere for 'redeskidere' og også forsøgte at påvirke sagens forløb.

11.02.2021 | Trine Marie Vestergaard & Marie Groth Andersen

Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondets bestyrelse. Arkivfoto: Lars Kruse/AU Foto

Om Flemming Besenbacher

Flemming Besenbacher har en årelang karriere bag sig inden for forskning, siden han i 1978 dimitterede fra Aarhus Universitet. Han er professor, dr.scient. (naturvidenskab) ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Den 68-årige professor blev valgt ind i Carlsbergfondets bestyrelse i 2005 og satte sig i 2012 på formandsposten. Hans nuværende valgperiode i bestyrelsen udløber i 2025.

Foruden at være formand for Carlsbergfondet er han blandt andet også formand for bestyrelsen i bryggeriet Carlsberg samt næstformand for bestyrelsen på Det Nationalhistoriske Museum.

Når Carlsbergfondet næste gang skal behandle ansøgninger fra det naturvidenskabelige fakultet (Natural Sciences) på Aarhus Universitet, vil bestyrelsesformand Flemming Besenbacher ikke sidde med ved mødebordet. 

I en udtalelse erklærer fondsformanden sig nemlig permanent inhabil.

”For at undgå misforståelser har jeg besluttet, i samråd med resten af bestyrelsen, at jeg fremadrettet vil erklære mig inhabil i enhver ansøgning, der vedrører Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet,” udtaler Flemming Besenbacher i udtalelsen.

'Redeskidere' og 'bavianer'

Det sker, efter Berlingske Tidende kunne afsløre, at Flemming Besenbacher i mails sendt til rektor ved Aarhus Universitet kaldte AU-forskere for ’redeskidere’ og ’bavianer’. Han skrev også, at de pågældende forskere skulle have et 'gok i nødden'.

De bramfrie udtalelser kom i kølvandet på sagen om en forskningsartikel bragt i det prestigefyldte tidsskrift Nature. Der viste sig imidlertid at være en graverende fejl i forskningsresultatet, som lå til grund for artiklen, som derfor blev trukket tilbage. Artiklen er skrevet af to forskere fra AU. Men både forskere i udlandet og på Aarhus Universitet stillede spørgsmål til resultaterne. Og det var kritikerne fra Aarhus Universitet, som Besenbachers ytringer var møntet på.

LÆS OGSÅ: Fællestillidsrepræsentant efter nedsættende omtale af AU-medarbejdere: Jeg er nødt til at reagere på dekanens udmelding, men indblandingen fra fondsformanden er det, der alarmerer mig allermest

Undskylder udtalelser

I udtalelsen undskylder Besenbacher sin ageren i sagen: 

”Som tidligere kommunikeret ønsker jeg at undskylde min ageren i sagen vedrørende Aarhus Universitet. Det var en fejl fra min side at sende e-mails til personer på universitetet, og jeg skal oprigtigt undskylde mit ordvalg i disse e-mails,” udtaler Flemming Besenbacher i udtalelsen og fortsætter:  

”Jeg har efterfølgende diskuteret sagen med og undskyldt over for mine bestyrelseskolleger, som med rette har udtrykt kritik af min involvering og ageren i den pågældende sag.”

LÆS OGSÅ: Rektor kommenterer sag om faglig kritik og fondsformands og dekans nedsættende omtale af AU-medarbejdere

Fonden ændrer interne processer på baggrund af sagen

Flemming Besenbacher oplyser endvidere, at der er ændret i nogle af fondets interne processer med henblik på at sikre, at noget lignende ikke sker igen.

Omnibus har kontaktet Carlsbergfondet for at få oplyst, hvilke ændringer der er tale om.

Carlsbergfondet oplyser, at bestyrelsen på baggrund af den pågældende sag har fundet det nødvendigt at ændre nogle interne processer. Men derudover har bestyrelsen ikke yderligere kommentarer til, hvordan fondet tilrettelægger interne arbejdsgange.


Sagen kort

I artiklen ’Kritik af forskerfejl vakte dyb vrede: Kritikere blev kaldt »redeskidere« og »bavianer«, som skulle have tape for munden’ bragt 17. januar beskriver Berlingske sagen om en forskningsartikel skrevet af to fysikere fra Aarhus Universitet, nemlig Jacob Sherson og Klaus Mølmer. Artiklen blev bragt i 2016 i det prestigefyldte tidsskrift Nature

I artiklen konkluderede de to forskere blandt andet, at mennesker klarer sig bedre end en computeralgoritme i et computerspil, der simulerer en kompleks kvantefysisk problemstilling. Et resultat, der vakte stor opsigt, men også blev kritiseret af blandt andre tre forskere fra samme institut som artiklens forfattere: Institut for Fysik og Astronomi. 

Artiklen blev siden trukket tilbage på baggrund af kritikken – og ikke mindst en efterprøvning af konklusionen, hvor der blev påvist en fejl i artiklens datagrundlag, som betød, at konklusionen ikke længere holdt. 

Den vedholdende kritik fra forfatternes institutkolleger er faldet formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, for brystet. Fondet har støttet Sherson med en millionbevilling efter udgivelsen af Nature-artiklen. I en mailkorrespondance mellem Besenbacher og de to forskere, som han videresender til rektor Brian Bech Nielsen, kalder Besenbacher kritikerne for ’redeskidere’ og ’bavianer’, og deres ageren kalder han ’illoyal’.

Sagen kom også omkring Natural Sciences' dekan Kristian Pedersens bord, og i en mail til Flemming Besenbacher skriver dekanen, at han er tæt på at "tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om". Dekanen beklager i Berlingske sine udtalelser, som han kalder upassende. Og i en udtalelse bragt 18. januar på medarbejdere.au.dk giver han en uforbeholden undskyldning for sine udtalelser. Besenbacher beklager i Berlingske sin tone, men fastholder, at de tre kritikere fra AU har opført sig ukollegialt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Om Flemming Besenbacher

Flemming Besenbacher har en årelang karriere bag sig inden for forskning, siden han i 1978 dimitterede fra Aarhus Universitet. Han er professor, dr.scient. (naturvidenskab) ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Den 68-årige professor blev valgt ind i Carlsbergfondets bestyrelse i 2005 og satte sig i 2012 på formandsposten. Hans nuværende valgperiode i bestyrelsen udløber i 2025.

Foruden at være formand for Carlsbergfondet er han blandt andet også formand for bestyrelsen i bryggeriet Carlsberg samt næstformand for bestyrelsen på Det Nationalhistoriske Museum.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også