Kommende AU-bestyrelsesformand: ”Jeg kender universitetsverdenen indefra og ud – og udefra og ind”

Birgitte Nauntofte tager telefonen, nogle timer efter det er blevet annonceret, at hun til december overtager posten som bestyrelsesformand ved Aarhus Universitet efter Connie Hedegaard.

”Jeg kommer ikke til at tale om nye, konkrete strategiske satsninger eller udstikke en linje – det er Connie Hedegaard, der er formand frem til december, og det har jeg respekt for,” slår hun indledningsvis fast.

Derimod vil hun gerne fortælle om sin motivation for at lægge billet ind på formandsposten, hvilke aktiver hun i kraft af sin erfaring kan bringe ind på bestyrelsens bord – og ikke mindst om sit kendskab til Aarhus Universitet.

Birgitte Nauntofte har samlet set beskæftiget sig med universitetsverdenen i 40 år. Først som forsker og medlem af ledelsen ved Københavns Universitet samt som medlem af forskellige offentlige videnskabelige råd og komitéer. Siden som direktør for Novo Nordisk Fonden, der er en af landets største erhvervsdrivende fonde, som i 2020 uddelte cirka 5,5 milliarder kroner til blandt andet forskning. Det seneste år har hendes karriere fokuseret på bestyrelsesarbejde.

”Jeg har været ansat i ledelsesstillinger både i den offentlige og private sektor og har et stort netværk nationalt og internationalt – både inden for forskningsverdenen, fondsverdenen, erhvervslivet og på Slotsholmen i flere ministerier og styrelser, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jeg kender på den måde universitetsverdenen indefra og ud – og udefra og ind,” siger hun.

At være forsker er et af jordens bedste jobs

Birgitte Nauntofte er uddannet tandlæge fra Københavns Tandlægehøjskole og tog efterfølgende en licentiatgrad i odontologi (licentiatgraden er en akademisk grad, som svarer til den nuværende ph.d.-grad, red.) og fortsatte forskerkarrieren ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun siden blev dr.odont. og professor i klinisk oral fysiologi. Siden fik hun plads i fakultetsledelsen som prodekan.

”Det var en arbejdsplads, jeg holdt rigtigt meget af. Jeg elskede at være universitetsansat – holdt af både forskningen og undervisningen og  de studerende. Jeg kunne godt lide at formidle det fysiologiske område. Som ung kvinde i 80’erne kunne jeg ikke finde en mere spændende arbejdsplads,” siger Birgitte Nauntofte, der især fremhæver fleksibiliteten og det internationale aspekt i forskerjobbet. 

Da hun var midt i 30’erne, fik hun en plads i Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, hvor hun fik indblik i andre aspekter af forskningen og andre forskningsdiscipliner. Det var også her, hun begyndte at få øjnene op for Aarhus Universitet.

”Da jeg jo ofte ikke kunne behandle ansøgninger fra Københavns Universitet, læste jeg mange ansøgninger fra forskere ved Aarhus Universitet. Det adskilte sig fra Københavns Universitet ved at være et yngre universitet – og mit indtryk var, at universitetet gav et særligt rygstød til de unge talenter, og at der var dynamik og forandringsevne. Der var en lethed over det, en virkelyst og en praktisk orienteret tilgang,” fortæller hun.

AU har unik status i Aarhus

Birgitte Nauntofte peger også på, at universitetet har en unik status i Aarhus.

”Jeg har altid bemærket, at de studerende fylder meget i byen, og at der er et stærkt campusmiljø omkring universitetet. Når jeg har besøgt Aarhus Universitetshospital i Skejby, har jeg hæftet mig ved, at også ude på hospitalsgangene opfatter man sig som en del af universitetet. Universitetet indgår tydeligt i byrummet – og har andre organisationers og befolkningens opmærksomhed i byen. Universitet breder sine ringe ud i byen.”

Hvad får samfundet ud af at give os flere penge?

Birgitte Nauntofte fortæller videre, at hun også har noteret sig rektors udmeldinger om væsentligheden i at forny samfundskontrakten og synliggøre universitetets bidrag til samfundet. Hun er helt på linje med rektor:

”Det er vigtigt, at det omgivende samfund forstår, hvorfor borgerne betaler skattekroner til universiteterne, herunder til forskning. For der er jo behov for flere penge alle vegne – for eksempel inden for forsvaret, sundheds- og plejesektoren. Så hvad er det præcis, samfundet får ud af at give flere penge til universiteterne og til forskning? Det skal vi kunne svare på. Og vi skal understøtte, at politikerne kan svare på de svære spørgsmål om de afkast, investeringen i universitetet giver for fremtidens Danmark – for det er jo dem, der skal stå på mål for prioriteringerne af skattekronerne over for befolkningen.”

”Det er ikke nok at sige: Vi vil have flere penge. Vi skal kunne sige: Hvis ikke der investeres i universitetet, hvad er det så, vi som samfund går glip af både på kort og længere sigt? Og det er ikke altid så let, for inden for universitetssektoren arbejder man med så lange horisonter, at det tager lang tid, før konsekvenserne af, at bevillinger bliver skåret ned, kan ses,” siger hun og påpeger, at der er behov for at udvikle nye metoder til at synliggøre universitetets samfundsbidrag.

Veldrevet universitet 

Kombinationen af et universitet, der rummer både tyngde og dynamik – og vurderingen af, at hun besidder relevante kompetencer til at bringe Aarhus Universitet videre – fik Birgitte Nauntofte til at søge.

”Bestyrelsen fremstår kompetent, der er en dygtig og erfaren rektor, universitetets 2025-strategi kan jeg godt lide – og jeg har også selv i sin tid – og som en af mange – givet input til den. Det videre strategiarbejde ville det være en stor glæde og fornøjelse for mig at deltage i, derfor søgte jeg,” siger hun.

Birgitte Nauntofte understreger i den forbindelse, at det også var attraktivt for hende, at universitetet fremstår som veldrevet med orden i økonomien og med udviklingspotentiale.

”Jeg forstår, at Aarhus Universitet ligesom de andre universiteter kan bruge flere penge. Det, jeg sigter til, er, at man ikke har en truende gældsætning foran sig, men har indrettet sig fornuftigt i forhold til den gældende økonomi. Jeg har været med til at rydde op mange andre steder, men når man træder ind i en organisation, som på denne måde er veldrevet, tillader det en mere strategisk tilgang på posten, hvor der i bestyrelsen vil være fint med plads til at gentænke og nytænke.”

God relation til rektor

På spørgsmålet om, hvordan man på universitetet vil mærke, at hun sætter sig for bordenden i bestyrelseslokalet, svarer hun:

”Det, jeg vægter i bestyrelsesarbejde, er, at bestyrelsen har en strategisk rolle, mens rektor og den øvrige universitetsledelse står for ledelse og den daglige drift og udvikling. Jeg nærer respekt for rektors og ledelsens virkeområde, for jeg har selv siddet på den side af hegnet i mange år. Jeg vil som formand agere bindeled mellem bestyrelsen og rektors daglige ledelse, og jeg vil stå til rådighed i det omfang, der er brug for min rådgivning, støtte og evne til at udfordre. Jeg har hidtil haft en god pingpong med og relation til rektor, så jeg er overbevist om, at vi får et godt samspil.”

USA: Interessant og inspirerende

Birgitte Nauntofte bor nord for København tæt ved Dyrehaven. Men så ofte, som det lader sig gøre, tager hun til San Diego i USA, hvor hun sammen med sin mand, dr.scient. Steen Dissing, de seneste 12 år har haft et hus tæt ved University of California San Diego, hvor Steen Dissing var ansat som forsker for mange år siden.

”Vi bruger så meget tid der, som vi kan. USA er kontrasternes land, og hvis man som vi interesserer sig for forskning, innovation og uddannelse, er det et virkelig interessant og inspirerende sted at være,” siger hun.