Bestyrelsesformand: Vi skulle ikke have finansieret den faglige udviklingsproces via underskud

Bestyrelsen beklager at måtte vedtage et budget, der blandt andet betyder omfattende afskedigelser på AU. At det er kommet så vidt forklarer bestyrelsesformand Michael Christiansen dels med, at bestyrelsen traf en uklog beslutning, da den besluttede at finansiere den faglige udviklingsproces via underskud tilbage 2011.

Bestyrelsesformand Michael Christiansen. Foto: Lars Kruse

”Vi kunne godt have finansieret den faglige udviklingsproces ved hjælp af besparelser, men vi valgte for tre år siden at finansiere den via underskud. Jeg kan godt spørge mig selv i dag: Var det en klog disposition? Og set i bagklogskabens lys må jeg sige, at det var det ikke.”

Sådan siger bestyrelsesformand Michael Christiansen efter et bestyrelsesmøde i går onsdag, hvor bestyrelsen beklagede, at det har været nødvendigt for den at vedtage et budget med besparelser, der kommer til at betyde afskedigelser på tværs af AU.

Sat AU i sårbar situation

Sammenfattet er sagen den, at bestyrelsens beslutning om at køre med underskud på 40-80 millioner kroner om året de seneste tre år for at finansiere den faglige udviklingsproces i dag har sat universitetet i en økonomisk meget sårbar situation, hvor udefrakommende uforudsete omstændigheder giver en helt anden økonomisk virkelighed end den, bestyrelsen forudså i 2011. Så om årsagen til den nuværende økonomiske situation, siger Michael Christiansen:

”Som den ene del af forklaringen kan jeg pege på, at vi har arbejdet med et budgetteret underskud i størrelsesordenen 40-80 millioner kroner i de her år, og det skal vi nu have genoprettet. Så kan man spørge, hvorfor genopretningen skal være så smertefuld og indvende, at vi ikke tidligere har varslet store spareplaner. Dertil kan jeg kun sige: Nej, for det tror jeg ikke, der var nogen af os, der var klar over skulle blive nødvendigt,” siger Michael Christiansen og fortsætter:

”Da bestyrelsen for tre år siden vedtog, at vi godt kunne operere med underskud i størrelsesordenen 40-80 millioner om året i en overgangsperiode, var vores opfattelse, at genopretning af økonomien ville kunne ske med et greb, der var væsentligt mindre vidtgående end det nuværende. Hvilket rejser spørgsmålet, om vi ikke vidste, hvad vi foretog os på daværende tidspunkt? Og der er ingen tvivl om, at det kommer bag på bestyrelsesmedlemmerne og mig, at genopretningen er blevet mere kompliceret, end vi havde forudset.”

Faldende bevillinger, vigende markedsandele

Michael Christiansen sigter til en række udefrakommende faktorer, som er indtruffet de seneste par år, hvor de væsentligste ifølge bestyrelsesformanden er faldende eksterne bevillinger, vigende markedsandele og stagnerende optag af studerende.

”Det havde vi ikke forudset, og dertil kommer en række strukturelle ændringer som for eksempel pålagte administrative besparelser fra ministeriet - og andre eksempler - som alle peger mod, at vi får mere trængte budgetter. Derfor har bestyrelsen også i dag sagt, at vi ikke kommer til at operere med underskud i fremtiden, og at vi skal have indlagte økonomiske reserver, der er tilstrækkelige til at imødegå et worst case scenarie som det, vi nu oplever, for selv om den ene halvdel af forklaringen på den nuværende situation skyldes indtrufne omstændigheder, som vi ikke havde forudset, er det vores opgave som bestyrelse at håndterer dem. Og det er det, der nu sker. ”

Ansvar for situationen

Om hvorvidt det er bestyrelsen, direktionen eller begge parter, der bærer ansvaret for den økonomiske situation, siger han:

”Bestyrelsen har ansvaret for underskuddene. Det er mit ansvar sammen med den øvrige bestyrelse.”

Og hvad angår den daglige ledelse:  

”Jeg kan i hvert fald sige, at da man nåede til bunds i de her problemstillinger, reagerede rektor og jeg rimeligt håndfast og rimeligt hurtigt. Og så vil jeg bare sige: Ja, man kunne uden tvivl have gjort det her nogle måneder tidligere, men det havde ikke ændret situationen.”