Rektor: Uenighed er ilt for et universitet

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene”. Sådan lyder § 77 i den danske grundlov, der sikrer borgerne ytringsfrihed.

Men hvad der er relativt enkelt formuleret i en lovtekst, kan være svært at fortolke i praksis – selv på et universitet. De seneste år har der været flere sager ved universiteter i både ind- og udland, som har foranlediget, at Ytringsfrihedskommissionen i sin betænkning fra 2020 anbefalede ledelserne på landets universiteter at tage stilling til, hvordan forsknings-, informations- og ytringsfriheden kan styrkes. Betænkningen blev startskuddet til det arbejde, der nu er mundet ud i, at AU’s bestyrelse i begyndelsen af april vedtog en erklæring om ytringsfrihed for medarbejdere og studerende ved Aarhus Universitet.

Connie Hedegaard: På et universitet skal meninger kunne brydes frit – og du skal tåle at møde synspunkter, du absolut ikke bryder dig om

Rektor Brian Bech Nielsen fortæller her, hvad der har været centralt for ledelsen i arbejdet med erklæringen.

”Vi har naturligvis lagt mærke til, hvad der sker i USA og i England, hvor man har forskere, der bliver krævet afskediget på grund af deres ytringer eller deres valg af undervisningsmateriale, og det er ikke noget, vi kan tilslutte os. Det hører under forskningsfriheden og den akademiske frihed, at man har frihed til at vælge sine metoder og sine materialer for at levere den bedste forskning og undervisning,” fortæller rektor Brian Bech Nielsen og fortsætter:

”Det er ikke urealistisk, at den slags sager også vil brede sig til Danmark i en eller anden form, og der vil vi godt være i en position, hvor vi på forhånd har gjort vores stilling klar, så vi ikke bliver drevet rundt af de strømninger, der nu lige er på det tidspunkt,” siger Brian Bech Nielsen.

På et universitet skal man tåle at blive udsat for synspunkter, man finder ubehagelige og måske endda anstødelige. Og så er det op til den enkelte at imødegå dette med argumentets kraft i en åben og sober debat.

På spørgsmålet om, hvad der for ledelsen har været vigtigt at formulere i den forbindelse, svarer rektor:

”På et universitet skal man tåle at blive udsat for synspunkter, man finder ubehagelige og måske endda anstødelige. Og så er det op til den enkelte at imødegå dette med argumentets kraft i en åben og sober debat.”

I arbejdet med principperne har ledelsen orienteret sig i de såkaldte Chicagoprincipper, som blev nedfældet på University of Chicago for at sikre undervisernes ytringsfrihed.

”Men vores opfattelse er, at de taler ind i en anden og mere amerikansk kontekst end den, vi befinder os i. Derfor har vi forsøgt at lave en mere dansk, ja måske endda en jysk version, af principperne, som er udtryk for den grundlæggende værdi, vi står vagt om her på stedet. Og jeg håber, at medarbejdere, studerende og ledere vil se erklæringen som et rygstød,” siger Brian Bech Nielsen.

For at sikre, at dette værdigrundlag bliver udbredt, vil erklæringen blive præsenteret ved introduktionen af både nye studerende og medarbejdere.

Rektor understreger, at pointen med erklæringen ikke er at indskrænke den generelle ytringsfriheds rammer.

Men i den forlængelse kan man spørge, hvorfor der så er et behov for at rammesætte grundlovssikrede rettigheder med en erklæring?

”Vi synes, der er grund til det – og der er vi igen influeret af situationen i USA og England, hvor undervisere helt urimeligt mister deres job, fordi de har en holdning – som nogle er uenige i – og ytrer den. Men uenighed er jo ilt for et universitet. Så vi skal netop ikke undertrykke uenigheden, den skal have plads.”

Hvilken forskel håber du, det giver, at AU nu har denne erklæring?  

”Den skal opfattes som et rygstød eller et plankeværk, vi har i ryggen, når vi bliver udfordret – og det kan jeg godt forestille mig, at vi bliver hen ad vejen. Men så har vi et kort, fyndigt papir, som beskriver, hvad vi skal stå på mål for,” sige rektor.

Rektor trådte ved siden af i forbindelse med Aleppo-bar

Det er netop i de konkrete kontroverser, at en erklæring som denne skal vise sit værd. En sådan situation opstod i 2016, da studerende fra statskundskab i forbindelse med den traditionsrige juledag på studiet inviterede til Aleppo-bar. Baren blev holdt, samtidig med at Aleppo blev udsat for bombardementer i konflikten mellem oprørsbevægelser og Assad-regimet. De studerende erkendte, at de var gået over stregen, og undskyldte efterfølgende på Facebook.

”Jeg er ikke og vil ikke være dommer over de studerendes barer”

Men episoden fik rektor til at skrive en kommentar på Facebook rettet mod universitetets studerende, hvor han indskærpede, at lignende tilfælde ikke ville blive tolereret fra universitetets side. Her skrev han blandt andet:

”Selvom der på universitetet skal være højt til loftet, skal arrangementer holdes på en måde, så andre IKKE bliver krænket, som det var tilfældet i denne sag”.

Denne formulering står i kontrast til linjen i den nyligt vedtagne erklæring, og rektor vedstår, at han dengang trådte ved siden.

Jeg har også tænkt over den sag siden, og jeg må erkende, at min egen kommentar dengang var en skævert.

”Jeg har også tænkt over den sag siden, og jeg må erkende, at min egen kommentar dengang var en skævert.”

Han fortsætter:

”Vi skal opføre os respektfuldt over for hinanden, og det gennemsyrer jo også erklæringen, men der står også, at ytringsfriheden aldrig kan underordnes det hensyn. Det skal vi efterleve – og det skulle jeg også have gjort på det tidspunkt. Der skulle blot have været en bemærkning om, at jeg personligt ikke synes, det er smagfuldt at sammenkoble en by, der er ved at blive sønderbombet, med ordet ’bar’. Og så skulle det have været ved det,” siger rektor.

I en anden sag fra 2018, hvor en studerende var klædt ud som Amerikas tidligere præsident Barack Obama, valgte universitetet at slette billeder af episoden, efter at studerende havde gjort opmærksom på, at billederne var krænkende. Men håndteringen af den episode står rektor på mål for.

”Som jeg forstod den sag, var universitetets bevæggrunde dengang at beskytte den studerende, fordi det var os, der havde taget billedet af vedkommende og lagt det ud offentligt, og den studerende risikerede dermed at komme i klemme,” forklarer rektor.

Ledelsen skal forsvare medarbejdernes ret til at ytre sig

Vi vender os herefter mod sager, som relaterer sig til medarbejdere. Erklæringen var tidligere på året i høring på AU, og her blev der fra flere fronter efterlyst, at erklæringen mere eksplicit adresserer, hvordan universitetet vil værne om forskningsfriheden. En opfordring, som ledelsen har valgt ikke at imødekomme.

Høringssvar til papir om ytringsfrihed på AU er landet: Parter efterlyser klarhed om tekstens formål

”Vi ønskede at holde erklæringen kort og fokusere på ytringsfriheden. Forskningsfriheden er der taget stilling til i anden sammenhæng; der er en politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis – også i relation til forskningssamarbejder med eksterne parter. Det ligger fast, at ledelsen har et ansvar for at bakke op om institutionens forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed,” siger rektor.

Det ligger fast, at ledelsen har et ansvar for at bakke op om institutionens forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed.

Da professor ved Institut for Ecoscience, Stiig Markager, i 2020 blev stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug for at have ærekrænket danske landmænd, var det et sådant angreb på professorens ytrings- og forskningsfrihed, forklarer rektor.

”Og på den baggrund gik vi ind og støttede ham i sagen.”

Han forklarer, at det i den forbindelse er forskerens ansvar at stå på mål for de faglige udsagn, de går ud med, mens det er ledelsens ansvar at stå på mål for forskernes frie ret til at udtrykke dem.

”Det kan blive nødvendigt for os i nogle tilfælde at sige, at forskeren ikke taler på vegne af universitetet, men på vegne af sin faglighed og tjeneste,” siger rektor.

Det kan blive nødvendigt for os i nogle tilfælde at sige, at forskeren ikke taler på vegne af universitetet, men på vegne af sin faglighed og tjeneste.

Gør klogt i fortsat at diskutere muligt dilemma på forhånd

Vi vender et andet og mere nyligt eksempel, denne gang fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, hvor den muslimske studenterforening MSA City Campus i marts i år havde inviteret det islamistiske parti Hizb ut-Tahrir. Arrangementet har fået kritik – især for det faktum, at det var kønsopdelt.

Hvordan ville man gribe en sådan sag an på AU?

”Det særligt interessante i denne sammenhæng er for mig at se kønsopdelingen. Og det tror jeg, vi gør klogt i også at diskutere på AU. Jeg vil sige, at skulle nogen finde på at lave et lignende arrangement her på universitetet, skal man ikke blive overrasket, hvis jeg bruger min demokratiske ret til at stå ude foran med et skilt, hvor der står: ’Jeg går ind for ligestilling’. Det stemmer slet ikke overens med de grundlæggende værdier på AU og den måde, vi normalt definerer vores samfund på,” siger rektor og minder om, at arrangementer, som AU afholder, skal understøtte eller have forbindelse til universitetets virke.

”Vi har også mange studenterforeninger, der afholder forskellige arrangementer, hvilket de er i deres gode ret til, men det indebærer ligeledes et ansvar for, at arrangementet giver plads til forskellige synspunkter,” siger rektor.

Fælles fodslag er centralt

Den førnævnte sag var som sagt fra Københavns Universitet, og netop ytringsfrihed på universiteterne var også emnet ved en høring i Uddannelses- og Forskningsudvalget i denne uge. Her deltog flere repræsentanter fra danske universiteter og også Daniel Diermeier, rektor på Vanderbilt University i Tennessee og tidligere fakultetsmedlem på universitetet i Chicago, da Chicagoprincipperne i 2014 blev indført.

Politikerne i udvalget ville blandt andet gerne høre paneldeltagernes holdning til, hvorvidt Chicagoprincipperne bør indskrives i dansk lov.

Skal Chicagoprincipperne nedfældes som lov på danske universiteter? Nej, siger talerne til høring i Folketinget

Svaret fra panelet var nej. Derimod var der blandt repræsentanterne i universitetssektoren enighed om, at et fælles fodslag på området vil være hensigtsmæssigt.

Den holdning deler Brian Bech Nielsen.

”Der pågår allerede et arbejde, og jeg forventer, at vi når til enighed. Det vil være godt for sektoren, at vi har et fælles udgangspunkt og fortolker ytringsfrihed og forskningsfrihed på samme måde.”

Rektor krøller al jysk beskedenhed sammen:

”Hvis jeg skulle give de danske universiteter et rigtigt godt råd, ville det være at tilslutte sig den erklæring, vi nu har vedtaget,” sige han og griner.

AU's erklæring om ytringsfrihed for medarbejdere og studerende 

Korrekturlæst af Charlotte Boel