Coronahjælp til studerende: mulighed for større SU-lån

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Studerende, som mister deres studiejob som følge af coronakrisen, får nu mulighed for at optage større SU-lån.

19.03.2020 | Marie Groth Andersen

Foto: Colourbox.com

Regeringen og Folketingets partier præsenterede torsdag formiddag en økonomisk hjælpepakke, som skal bidrage til, at lønmodtagere, studerende og virksomheder kan komme igennem den kommende svære tid med skindet på næsen.   

Med i hjælpepakken er blandt andet en økonomisk håndsrækning til studerende, som mister deres studiejob –og dermed en del af deres månedsindkomst – som følge af coronakrisen. 

Studerende får nu mulighed for at låne op mod 6.388 kroner mere per måned. Hvilket ifølge Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte svarer til to måneders ekstra SU-lån per måned oven i det almindelige SU-lån. Dermed kan studerende låne op til 9.582 kroner om måneden. 

Et SU-slutlån, som ydes til studerende, der er blevet forsinket på deres uddannelse og dermed ikke kan få SU, kan nu udvides fra 8.241 kroner til 14.602 kroner om måneden.

Den ekstra lånemulighed gælder foreløbigt for marts og april 2020. Perioden kan forlænges, hvis situationen kræver det. 

Tiltaget forventes at være udgiftsneutralt.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også