DEBAT: Forslag til nye eksamensformer er i bedste fald angstprægede, i værste fald en effektivisering
Dekan og prodekans forslag til nye eksamensformer, der skal tage højde for udfordringen fra GAI, er i bedste fald angstprægede og i værste fald en effektivisering af vores uddannelser, skriver de studerende Mathilde Vadsager Andresen, Julie Marie Vedel Spottag, Maya Fedder Williams, Malene Flensted Dideriksen og Bálint Márk Sosovicska på vegne af Klassiske Studiers Fagråd.
Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning.
25. februar kunne man i Politiken læse Maja Horst og Niels Lehmanns bud på, hvordan man kan imødekomme udfordringen fra GAI med nye eksamensformer. Dekanens og prodekanens pointer blev først udfordret i et indlæg af lektor Mary Hilson og siden af lektor Jens-Bjørn Andresen, der med egne ord indgik i en mixed double med Hilson med dekan og prodekanen på den anden side af nettet. Men hvor er de studerende i den metafor? Man fristes til at sige, at vi er bolden, der slynges frem og tilbage over nettet. Men som de studerende, mener vi, at det er på tide, at vi spiller et sæt. Vi er nemlig enige med dekan og prodekan i, at vi skal diskutere, hvordan GAI kan indgå i humanioras fremtid, men ikke i at vores eksaminer skal tage udgangspunkt i GAI i stedet for selvstændig tekstforfatning, som er en af humanioras grundsten.
DEBAT: "Jeg køber ikke præmissen om, at indførslen af AI er forudbestemt og ustoppelig"
DEBAT: Skal studerende snydes for at lære at skabe ny viden?
Horst og Lehmann påstår, at ”vi står ved en skillevej” mellem ”at skrue tiden tilbage” og ”at omfavne transformationen.” Deres gentænkning af eksamensformer er at inkorporere GAI på en måde, som vi mener, er uproportioneret. Selvom de i deres replik til Hilson, kalder deres egne bud for “relativt forkølede”, og de derfor nok ikke skal ses som definitive, mener vi dog, at de i kraft af deres stillinger har en etos, der giver deres udtalelser i offentligheden en vis pondus.
REPLIK: Så uenige er vi måske heller ikke – kun på ét punkt
Foreslået eksamensform bidrager alene med svagere faglighed
Dekanatet foreslår som det første en eksamensform, der tester de studerendes vurderingsevne af AI-genererede tekster. Hensigten er, at den studerende skal være i stand til at gennemskue fejl, mangler og forbedringsmuligheder i en genereret tekst i stedet for selv at skrive den. Vi kan ikke se, hvordan denne eksamensform skal gavne den studerende. Kompetencer såsom analyse, ræsonnement og argumentation, som den nye eksamensform angiveligt skulle teste de studerende i, kommer nemlig helt automatisk i spil ved produktion af egen tekst. Det er gennem denne proces, at man træner sit kritiske blik og lærer af sine fejl. Selvstændig produktion har altid været en væsentlig del af den akademiske udvikling, og hvis de studerende ikke øver disse metoder og processer, har de ingen forudsætninger for at vurdere et færdigt produkt. Den foreslåede eksamensform bidrager alene med en svagere faglighed, hvor den studerende i langt mindre grad er i stand til at udarbejde selvstændigt materiale.
Et andet forslag er den procesbaserede eksamen, som vi antager repræsenterer bl.a. specialet, hvor den studerende foruden sit produkt skal aflevere sin prompthistorik med tilhørende refleksioner, som skal synliggøre kritisk tænkning. Heri må der ligge en grundlæggende tanke om, at GAI skal være udgangspunkt for denne type eksamen, hvorved der ikke er plads til de studerende, som ikke er interesserede i at benytte GAI i deres arbejde. For hvordan kan sådan en opgave vurderes på samme grundlag som en, der er forfattet ved hjælp af GAI? I den foreslåede eksamensform virker det til, at en manglende aflevering af prompthistorik automatisk ses som snyd i stedet for et udtryk for selvstændigt arbejde.
Ja tak til mundtlige forsvar
Slutteligt vil dekanatet imødekomme de udfordringer, som GAI skaber, gennem flere mundtlige eksamener. Det ser vi meget positivt på, især hvis det betyder genindførelsen af det mundtlige forsvar, som for længe har været sparet væk.
Til trods for at vi deler dekanatets bekymringer om den ukritiske tilgang til brugen af GAI, kan vi ikke entydigt se, med vores kritiske vurderingsevne i god behold, hvordan deres forslag skulle være med til at løse de udfordringer, som vi står med nu. Deres konkrete forslag om implementering af GAI i eksamener vil ende med en forringelse af vores uddannelser; det synes i bedste fald angstpræget og i værste fald som endnu en effektivisering på bekostning af de menneskelige og åndelige værdier, der ligger til grund for humanistisk videnskab.