DEBAT: Naivitet over for AI er uacceptabelt

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Res novum, vor tids nye ting. Sådan har paven for nyligt kaldt kunstig intelligens i sin første rundskrivelse til alverdens katolikker. Her advarer pave Leo mod en naiv tilgang til AI, som han kalder et nyt Babelstårn for menneskeheden. 

Hvem havde troet, at en ellers ofte fodslæbende institution som den katolske kirke skulle være mere på forkant med virkeligheden end et universitet? Sådan må man i hvert fald tænke, når man ser, hvordan AI får lov til at vade ganske uimodsagt ind på Aarhus Universitet: For er det ikke sådan, at nye eksamensformer skal bedømme studerende i brugen af AI; studerende erstatter læsemakkere med AI-makkere, som filteragtigt placerer sig mellem den studerende og det vidensgrundlag af tekster, som AI’en læser på vegne af den studerende; ph.d.-studerende tager kurser i AI-søgning og i at prompte sig til en færdigskrevet afhandling; og forskere stiller spørgsmål til egen rolle som tekstgenererende vidensagenter? 

AI er vor tids res novum, og det kommer til at spille en ganske betydelig rolle i samfund verden over. Lad os være enige om det. AI kan være et nyttigt værktøj til de rigtige opgaver – især i den akademiske verden – og der er ingen ende på de vidundere, som tech-industrien lover i kølvandet på AI. Derfor er det dumt at afskrive teknologien som en ubetydelighed. Men det er så sandelig endnu værre helt ukritisk at invitere kunstig intelligens indenfor det sted, hvor menneskelig intelligens mere end nogen andre steder skal opdyrkes, nemlig universitetet. 

Kronik fik kritik 

En kronik forfattet af dekanatsledelsen på Arts antændte tidligere på året en debat, hvor både studerende og forskere modsagde den AI-åbenhed, som dekanatsledelsen i skikkelse af dekan Maja Horst og prodekan Niels Lehmann udviser på vegne af hele Arts-fakultetet. For eksempel har AU-studerende kritiseret det udtrykte syn på skriftlighed og udtrykt bekymring for de foreslåede nye AI-venlige eksamensformer. På forskersiden har Mary Hilson kritiseret ledelsens udtryk i kronikken for teknologi-determinismen, mens AI-åbenhed ifølge lektor Jens-Bjørn Riis Andresen kommer til at gå ud over hele den videnstradition, universitetet bærer. Den debat findes og fortjener at fortsætte. De kritiske røster fortjener at samle sig. 

Kritisk stillingtagen til AI er tilsyneladende vigtig for Lehmann og Horst, hvis man skal tro deres gensvar i Omnibus. Men den kritiske stillingtagen til AI skal åbenbart blot til for at føre til en endnu større åbenhed overfor den potente teknologi.

Sådan er konklusionen også i en nylig kronik fra Lehmann og Horst, hvor de forsøger at imødekomme AI-udfordringerne på uddannelserne ved at foreslå et krav om deltagelse i undervisningen. Men er løsningen virkelig at begrænse studerendes frihed i stedet for at begrænse AI’s allestedsnærværelse?

Modvægt til apati og blåøjethed

Der er brug for en modvægt til apatisk teknologideterminisme såvel som blåøjet tech-optimisme.

Derfor er AI-kritisk Netværk på AU opstået.

Her kan studerendes såvel som forskeres kritiske røster samles i en erkendelse af, at AI allerede nu har og vil få vidtrækkende konsekvenser. Lokket af udsigterne til højere karakterer og mindre travlhed lader studerende AI gøre det arbejde, som ellers skulle lære dem at tænke. Det har allerede fået konsekvenser i gymnasierne, hvor eksamenskaraktererne står til at falde drastisk på grund af den store brug af AI. Presset af forskerverdenens kvantificerede incitamentsystem og fokus på fondssøgning lader forskere såvel artikler som undervisning skære over samme AI-læst.

Fra buh til balance

Allerede nu florerer der flere virale videoer online af dimitterende collegestuderende i USA, der buher ad taleren til dimissionen, når denne begynder at tale om, at de færdiguddannedes fremtid er bundet op på AI. I AI-kritisk Netværk AU ønsker vi ikke at buhe ad nogen. Vi ønsker, at de studerende føler sig trygge i den balance mellem tungt tilegnet kundskab og smart AI-hjulpet information, mellem kreative skrivefærdigheder og AI-promptingkompetencer, som deres uddannelser giver. At de ikke står desillusionerede tilbage med et eksamensbevis i hånden, som enten er blevet ugyldiggjort af en teknologisk revolution eller er blevet undergravet indefra at forkerte hensyn, der eroderer det vidensgrundlag, universitetsuddannelser bygger på. Vi ønsker, at forskere kan blive dygtigere til deres arbejde ved hjælp af ny gavnlig teknologi, uden at deres tid og et fagfelts, et universitets, et lands intellektuelle ejendom bruges på at træne private firmaers produkter. 

Vi ønsker, at studerende og forskere – og meget gerne også universitetets ledelse – vil tage kritisk stilling til AI inden for og uden for universitetet.

Anders Haagerup er ph.d.-studerende ved Afdeling for Teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og er initiativtager til AI-kritisk Netværk AU.