Dekanerne på Aarhus Universitet modtager udflytningsplanen med skepsis og pragmatik

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Den nyligt vedtagne udflytningsplan bliver mødt med en blanding af skepsis og pragmatik blandt universitetets fem dekaner. De fem fakulteter har hver deres udgangspunkt i arbejdet mod enten udflytning eller nedskæring af studiepladser.

02.07.2021 | Asger Søndergaard Nielsen & Marie Groth Andersen

Fra venstre: Lars Bo Nielsen, dekan ved Health, Eskild Holm Nielsen, dekan ved TECH, Kristian Pedersen, dekan ved NAT, Thomas Pallesen, dekan ved Aarhus BSS, og Johnny Laursen, dekan ved Arts. Fotos: Lars Kruse og Melissa Bach Yildirim/AU Foto

I torsdag blev regeringen og aftalepartierne enige om en aftale for udflytning af uddannelser fra de store byer til mindre byer. I aftalen er der fremsat en målsætning om, at 5-10 procent af studiepladserne i de store byer enten skal udflyttes eller skæres væk. I aftalen fremgår det også, at universiteterne allerede i løbet af efteråret skal præsentere en plan for, hvordan de vil gribe målsætningen an.

På fakulteterne Natural Sciences (NAT) og Arts undrer dekanerne sig først og fremmest over, at uddannelsesinstitutionerne, herunder universiteterne, ikke er blevet inviteret med i dialogen med politikerne om aftalen for at give faglige indspark.

LÆS OGSÅ: Rektor: Min begejstring for aftalen er meget afdæmpet

”Det har desværre bevirket, at der er meget lidt analyse og fakta inddraget i aftalen. Derfor er jeg noget skeptisk med hensyn til, om den aftale, der er landet, løser det problem, som regeringen og forligspartierne har fokus på, nemlig at der skal mere liv ud i landet,” siger Kristian Pedersen, dekan på NAT.

Udflytning bliver svært

Johnny Laursen, dekan på Arts, ser ikke en oplagt mulighed for at udflytte studiepladser fra Arts i Aarhus; derfor kan det ende med, at man på Arts må skære i antallet af studiepladser.

”Der er meget, vi ikke ved endnu, men i sidste instans skal der leveres på aftalen. Det er svært at se ret mange andre værktøjer end at flytte studiepladser ud, og det er jeg skeptisk overfor. En udflytning skal give mening og være bæredygtig. Så jeg er ikke optimistisk,” siger Johnny Laursen.

Johnny Laursens skepsis skyldes blandt andet, at i Herning, hvor Aarhus Universitet har udlagt uddannelse, kan man ikke fylde pladserne op.

”Vi kan se, at ungdomsårgangene falder i Jylland. Sandsynligheden for, at man kan få en fornuftig søgning i de kommende år ved nye udlagte uddannelser, er derfor ikke stor, medmindre særlige faglige forhold gør sig gældende. Men vi vil selvfølgelig undersøge mulighederne,” siger Johnny Laursen.

LÆS OGSÅ: Rektorer, studerende og fagbevægelse modtager aftale om udflytning af uddannelser med bekymring og kølighed

På NAT har Kristian Pedersen heller ikke den store fidus til at udflytte studiepladser.

 ”I værste fald betyder det, at vi kommer til at skære i antallet af uddannelsespladser med 5-10 procent inden for hele vores område, og jeg har meget svært ved at se, at det vil give mening at oprette tilsvarende antal uden for Aarhus,” siger Kristian Pedersen.

I kølvandet på regeringens udspil har IT-Universitetet skrevet under på en hensigtserklæring om, at universitetet vil undersøge mulighederne for at oprette 400 nye studiepladser inden for it i Vejle. Og den melding vækker bekymring på NAT, der blandt andet udbyder uddannelser i datalogi og IT-Produktudvikling.

”Det kunne meget vel være, at nogle af vores studerende tog til Vejle i stedet for og tilsvarende for SDU’s uddannelser på området. Det er dermed ikke givet, at der kommer 400 nye it-kandidater ud af det i sidste ende. Hvis det bare ender med, at man tager kandidater fra hinanden universiteterne imellem, er der ikke vundet noget, og slet ikke for de virksomheder, der står og skriger på arbejdskraft derude,” siger dekan Kristian Pedersen.

Begge dekaner forklarer, at det er svært at blive konkret så tidligt i processen, og at det er en opgave, som skal løses i samarbejde med universitetsledelsen.

Tandlægeuddannelse under pres

Fakultetet Health er et af de områder, som muligvis bliver berørt af oprettelsen af en ny uddannelse. Regeringen foreslår nemlig at oprette en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring, og det bekymrer Health-dekan på Aarhus Universitet, Lars Bo Nielsen.

”Flytter man studiepladser fra Aarhus og København til Hjørring, vil man udtynde yderligere i de eksisterende forskningsmiljøer, som allerede er i knæ,” siger Lars Bo Nielsen.

Han forklarer, at man på tandlægeuddannelsen både i Aarhus og København gennem de sidste mange år har måttet skære i bemandingen, fordi bevillingerne ikke er fulgt med en række af nye lovkrav, som sundhedssektoren og uddannelsernes tandhospitaler løbende er blevet underlagt. Det betyder blandt andet, at der er meget lidt videnskabeligt personale at rekruttere af til den nye uddannelse i Hjørring.

”Det tredje argument er, at hvis man skal drive en tredje uddannelse, skal man have et nyt tandhospital. I Aarhus, hvor man har 350.000 indbyggere i Aarhus Kommune og et opland på 500.000 indbyggere i de omkringliggende kommuner, er vi på grænsen af at kunne rekruttere de patienter, der skal til for at kunne demonstrere de forskellige tandsygdomme for de studerende. Tilsvarende ville man skulle gøre i Hjørring, og der bor kun 65.000 mennesker,” siger Lars Bo Nielsen.

Han understreger, at der i den politiske aftale er lagt fokus på, at man først skal undersøge det mulige grundlag for en ny uddannelse i Hjørring.

”Jeg tænker, at de faglige stemmer og diskussionen skal udfoldes i de kommende år, så hvis man træffer beslutningen om at oprette en tredje uddannelse, gør man det med åbne øjne,” siger Lars Bo Nielsen og understreger, at han har stor sympati for, at man ønsker at skabe et land i balance, men at man skal gøre det på en måde, så det ikke kolliderer med ønsket om at skabe universitetsuddannelser i verdensklasse.

Campus i Herning giver en ekstra streng at spille på 

Dekan ved Aarhus BSS, Thomas Pallesen, og dekan ved Faculty of Technical Sciences (TECH), Eskild Holm Nielsen, skrev sammen med rektor Brian Bech Nielsen et debatindlæg før vedtagelsen af udflytningsaftalen med overskriften 'Regeringens udflytningsudspil vil med stor sandsynlighed fejle'. 

Heri påpeger de to dekaner og rektor, at unge mennesker i Danmark såvel som i udlandet tiltrækkes af de store byer, uanset om politikerne vil det eller ej. Blandt andet fordi det er her, der er det største udbud af jobs efter endt universitetsuddannelse. Endelig påpeger de, at en udflytning af uddannelser som den, regeringen lægger op til, koster betydelige summer, hvis kvaliteten af uddannelsen skal sikres, blandt andet ved at være rodfæstet i forskningsmiljøer.

Nu er aftalen om regeringens plan for udflytning af uddannelser imidlertid vedtaget. Og dekanerne på BSS og TECH er derfor i gang med at analysere, hvordan de to fakulteter kan bidrage i forhold til de rammer, som udstikkes i aftalen. 

”Vi skal se på, hvordan vi kommer i mål med det, og på et senere tidspunkt skal vi drøfte med ministeriet,  hvordan aftalen skal udmøntes. Sådan er det jo i et demokrati; nu har vi fået stillet en bunden opgave, og den går vi ind i,” siger dekan Thomas Pallesen. 

Han peger på, at Aarhus BSS og TECH, som i dag begge udbyder uddannelser på AU’s campus i Herning, har en ekstra streng at spille på i den henseende i forhold til AU’s øvrige fakulteter. 

”Vi har campus i Herning som en måde at løse opgaven på. Men en eventuel udflytning skal også være god for campus, for erhvervslivet og for de studerende. Det skal helst passe ind i den portefølje af erhvervsrettede uddannelser, vi har i Herning, og det tætte samspil med erhvervslivet,” siger Thomas Pallesen, der dog ikke afviser, at andre fakulteter også kan byde ind med uddannelser, som kan placeres i Herning. 

LÆS OGSÅ: Flyt uddannelser til mindre byer, eller skær studiepladser væk – sådan lyder nyt udspil fra regeringen, og det vækker bekymring

To bekymringer

Hvordan Aarhus BSS mere konkret vil imødegå målsætningerne, som skitseres i aftalen – herunder hvor mange studiepladser der eventuelt kan udflyttes til Herning – er det dog for tidligt at sige noget om nu, påpeger Thomas Pallesen.

”Men det vil givetvis blive en kombination af reduktion og udflytning af studiepladser,” siger han.

BSS-dekanens to hovedbekymringer er fortsat økonomien i aftalen og spørgsmålet om, hvorvidt de unge rent faktisk i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil søge mod uddannelser i mindre byer som Herning. Faktum er, at optaget på flere af AU’s uddannelser i Herning ikke modsvarer antallet af udbudte pladser. I 2019 optog universitetet kun studerende på, hvad der svarer til 44 procent af de udbudte pladser. I 2020 var der på flere uddannelser i Herning frit optag, uden at det dog betød, at pladserne blev fyldt op.

”Vi opretter kun studiepladser, som vi kan stå inde for kvalitetsmæssigt, og det koster ressourcer. Godt nok følger der finansiering med aftalen, men jeg havde helst set, at udgiften til oprettelsen af de nye pladser var fuldt dækket,” siger Thomas Pallesen.

Drøftelser i gang om ny dyrlægeuddannelse i Foulum

På TECH kan man ikke alene bringe campus i Herning ind i regnestykket. Fakultetet står nemlig også med den nyligt vedtagne aftale til at kunne oprette en helt ny uddannelse i Foulum, der blandt andet allerede huser AU’s Institut for Husdyrvidenskab. Regeringen ønsker nemlig at oprette en ny dyrlægeuddannelse vest for Storebælt som supplement til KU’s dyrlægeuddannelse på Frederiksberg. 

”Det er et spændende perspektiv, og vi er i gang med at se på grundlaget for at etablere en både faglig og økonomisk bæredygtig veterinæruddannelse. Institutleder og prodekan er i gang med det indledende arbejde og har møde med ministeriet, hvor rammebetingelserne for en sådan uddannelse skal afklares. Det arbejde går vi konstruktivt ind i med et håb om, at det lykkes,” siger TECH-dekan Eskild Holm Nielsen.

Dekanen ser også muligheder i at udvikle campus i Herning. 

”Men vi er meget opmærksomme på, at både det faglige og økonomiske grundlag for de uddannelser, der udflyttes, skal være til stede,” siger han.  

Et kæmpe indgreb – udmøntningen bliver afgørende

De bekymringer, han sammen med Thomas Pallesen og rektor Brian Bech Nielsen bragte til torvs i midten af juni, er imidlertid ikke fejet af bordet. 

”Uden at nævne konkrete uddannelser – for det er præmaturt – så er jeg da bekymret for, hvordan vi dermed skal sikre, at vi får uddannet de kandidater inden for ingeniørområdet og it-området, som er nødvendige i et samfundsperspektiv,” siger dekanen. 

Men hvad de nærmere konsekvenser for fakultetets optag og økonomi bliver, kan Eskild Holm Nielsen endnu ikke sige noget konkret om. 

”I de 30 år, jeg har beskæftiget mig med uddannelsesområdet, er det her et af de største indgreb, der er vedtaget. Men vi er nødt til at kende udmøntningen i detaljer, før vi kan udtale os om konsekvenserne, for udmøntningen bliver helt afgørende.”  

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også