Det er jo bare gule mursten

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Simpelt, men imponerende - Aarhus Universitet er kendt for sin unikke arkitektur og design. Men hvad er det, der er så særligt ved de tilsyneladende almindelige gule murstensbygninger og de mange egetræer i Universitetsparken?

24.01.2018 | Baiba Zalite, international student writer for Omnibus

Et af de mest ikoniske og velkendte symboler på Aarhus Universitet er Aulaen, der komplementeres af buerne og af parken. Foto: Lars Kruse

“Jeg havde set campus, før jeg begyndte at studere her, og den atmosfære, jeg oplevede, var en af grundene til, at jeg søgte ind. Alting er moderne og funktionelt, og jeg tror, at det gør mine studier lettere,” fortæller Josefine Duvander, studerende ved Aarhus Universitet.

Hun er ikke den eneste, som finder Aarhus Universitets arkitektur tiltalende. Udvekslingsstuderende Samantha Day fra Australien deler det samme synspunkt og lægger vægt på følelsen af fællesskab og inddragelsen af den omkringliggende natur. 

Campus tilbyder forskellige indendørs- og udendørsområder, hvor man kan studere, mødes med vennerne eller slappe af. Foto: Melissa Bach Yildirim   

Og det er i høj grad forhold, der bliver taget med i overvejelserne, når der skal bygges nye universitetsbygninger. Nu til dags udfordrer man gerne de traditionelle modeller, forklarer Tom Hagedorn Danielsen, der er partner i arkitektfirmaet C.F. Møller, der står bag arkitekturen på Aarhus Universitet.

“Studerende forventer meget flydende og fleksible rum uden grænser. Tiden med gammeldags undervisningslokaler er forbi, nu lærer de studerende overalt, hvor de er,” forklarer han.

C.F. Møller har tegnet og bygget adskillige uddannelsesinstitutioner, men Aarhus Universitet må siges at være et af de mest bemærkelsesværdige. Det er blevet kaldt en af de smukkeste campusser i verden i flere medier, og universitetet har været med til at give Aarhus en ung og levende atmosfære, lige siden det blev bygget.

Danmarks intellektuelle kræfter spredes

I 449 år var Københavns Universitet det eneste universitet i Danmark, og alle landets akademiske ressourcer var samlet et sted. Efter en lang diskussion om placeringen af Danmarks andet universitet og en treårig prøveperiode, blev der i 1931 afholdt en konkurrence om, hvem der skulle tegne det nye universitet i Aarhus.

Den blev vundet af tre arkitekter: Kay Fisker, C.F. Møller and Povl Stegmann. Deres forslag blev udvalgt blandt omkring tyve andre, fordi det inkorporerede og udnyttede terrænet på en nytænkende måde. 

“Den måde, bygningerne er placeret på, hvor de skaber 90°-vinkler i buerne i landskabet, gør området meget dramatisk og storslået,” forklarer Tom Hagedorn Danielsen.

Fra tre til én arkitekt

Få år efter at have vundet konkurrencen forlod Povl Stegmann projektet for at blive rektor på Aalborgs tekniske skole.

Og samarbejdet mellem Kay Fisker og C.F. Møller sluttede i 1943 efter uenighed om, hvem der skulle have æren for at have tegnet universitetet.

I dag bliver arkitekturen og byggeriet af Aarhus Universitet hovedsageligt tilskrevet C.F. Møller, som færdiggjorde projektet. Og arkitektfirmaet, der også bærer hans navn, er stadig ansvarlig for vedligeholdelse og forbedring af campus.

Christian Frederik Møller (1898-1988) var en dansk arkitekt, hvis mest berømte bygningsværker i Aarhus bl.a. omfatter Aarhus Universitet og Salling Stormagasin. Arkitektfirmaet som bærer hans navn er et af de ældste og største i Skandinavien. Her betragter C.F. Møller (th) Aarhus Universitets første bygning. Billedet er fra 1933 er skaffet via Aarhus Universitetshistorie 

En stor bunke gule mursten

“De gule mursten, egetræerne og samhørigheden med landskabet er Aarhus Universitets vigtigste kendetegn,” mener Tom Hagedorn Danielsen.

På den tid, hvor universitetet blev bygget, var det ellers usædvanligt at bruge de simple og billige gule mursten til byggeri af vigtige bygninger. Beslutningen blev taget af økonomiske grunde. Byggeprojektet var nemlig meget afhængigt af private donationer, og Forenede Jyske Teglværker donerede en million gule mursten til universitetet.

Gule mursten er Aarhus Universitets særlige kendetegn, og det vil altid være noget af det første, man tænker på, når man tænker på AU. Foto: Lars Kruse   

“Det er sjovt, alle tror, at det at bruge gule mursten var arkitektens idé eller på anden måde noget, der var aftalt. Men i virkeligheden blev det besluttet af bidragsyderne. Arkitekterne brugte bare, hvad de fik,” forklarer Tom Hagedorn Danielsen.

Med byggeriet af Aarhus Universitet ønskede C.F. Møller at demonstrere nogle af de nye funktionalistiske idéer inden for arkitekturen. For eksempel at bygningerne skulle være fleksible og moderne. Tom Hagedorn Danielsen fremhæver brugen af råt murværk indvendigt, som han mener gør overgangen mellem det indendørs og udendørs mere flydende. C.F. Møller tegnede også relativt store vinduesområder i forhold til tidens byggeskik for at lukke en masse dagslys ind i bygningerne.

Et sted i balance

Samspillet mellem universitetet og byen er endnu et vigtigt forhold, der skaber en åben og indbydende atmosfære. Universitetsparken er et af de studerendes yndlingssteder, især når vejret er solrigt og varmt. 

“Det er hyggeligt og perfekt sted at læse en bog på en bænk og drikke kaffe,” siger Lina Carina Sailer, udvekslingsstuderende fra Østrig, som i begyndelsen dog havde lidt svært ved at orientere sig på den store campus med de mange ens bygninger. Nu ser hun campus som sit andet hjem i Danmark.

 

Et særligt træk ved Aarhus Universitet er, at ikke alle bygningerne er forbundet med hinanden. Designet giver  studerende og medarbejdere gode muligheder for at komme udenfor og få lidt frisk luft. En sund opfordring fra arkitekten! Foto: Anders Trærup    

“Der bør altid være balance mellem rekreative udendørsområde og bygningernes areal, ellers ødelægger man harmonien,” forklarer Tom Hagedorn Danielsen.

En ulden idé 

Selvom C.F. Møller med AU realiserede sine funktionalistiske visioner og er bredt anerkendt for sin arkitektur, var det ikke alle hans ideer, der fungerede lige godt i praksis.

Græssende får i Universitetsparken i 1934. Foto: Aarhus Universitetshistorie

I 1934 satte han en flok får til at græsse i parken, så græsset ikke skulle slås. Det var noget, han havde set i Storbritannien, hvor de lodne dyr blev brugt som green keepers på adskillige herregårde. På Aarhus Universitets nye campus gjorde de dog ikke alene skade på egetræerne og larmede, de angreb også deres eget spejlbillede og ødelagde vinduerne. Efter et år blev idéen – og fårene – droppet.

C.F. Møllers idéer lever videre

I 1988 udarbejdede C.F. Møller en række retningslinjer for fremtidige udvidelser og ændringer af bygningerne. De blev kaldt “Møllers universitetsarv” og blev skrevet samme år, han døde. Han tilså byggeriet indtil slutningen af sit liv og efterlod også instruktioner om, hvordan Universitetsparken skulle vedligeholdes.

Tom Hagedorn Danielsen understreger, at C.F. Møllers idéer bliver taget med i overvejelserne i forbindelse med hver eneste opgradering af det eksisterende byggeri eller ved nybyggeri på campus.

Campus 2.0

I 2020 overtager Aarhus Universitet bygningerne fra det nuværende Aarhus Universitetshospital (det tidligere Aarhus Kommunehospital, red.) lige over for Universitetsparken. Hospitalets afdelinger flyttes til Skejby, til et nyt hospitalsbyggeri, der også er designet af C.F. Møllers tegnestue. 

C.F. Møller står ikke for at tegne den nye campus, men Tom Hagedorn Danielsen mener ikke, det bliver svært at tilpasse hospitalsbygningerne til universitetsformål: 

“Hospitalsafdelingerne kan blive omdannet til grupperum og kontorer, og der er store rum, der kan blive til auditorier eller cafeer,” siger han.

 

Visualisering af det kommende Campus 2.0. Visualisering: AART architects/FEAS

LÆS MERE: Lokalplanen for AU’s kommende campus er sendt i offentlig høring


Gå på opdagelse i detaljerne!

1. Har du lagt mærke til det store loftsmaleri i Søauditorierne? Det er lavet af den moderne danske kunstner Per Kirkeby.

Foto: Lars Kruse

2. Lamperne i Aulaen er tegnet specielt til universitetet af Poul Henningsen, der er verdensberømt for sine PH lamper.

Aulaen. Foto: Lars Kruse

3. Bogtårnet, som er en del af Det Kgl. Bibliotek Aarhus, er 43 meter højt.

Foto: Poul Ib Henriksen

4. Du kan endda finde et amfiteater i Universitetsparken!

Foto: Lars Kruse

5. Tunnellen, der går under Nordre Ringgade mellem Aulaen og hovedbygningen, kalder nogle studerende for ’kyssetunnellen’.

Foto: Anders Trærup

6. Du kan nyde en kop kaffe og kigge på vægmosaikker af den danske kunstner Erik A. Frandsen i Dale’s Cafe.

Foto: Lars Kruse 

Tak til Sarah Kindt Nielsen, turguide ved Aarhus Universitet, for at dele information om campus og spændende historier.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også