En lille kontrakt med stor betydning

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Forskere fra Institut for Bioscience har vundet en kontrakt om overvågning af ulve i Danmark, som Miljøstyrelsen sendte i åben konkurrence mellem forskere ved danske universiteter i juli i år. Beløbet på kontrakten er ikke stort. Men set i lyset af, at forskerne sidste år fik kritik for at have begået fejl i opgørelsen af antallet af ulve i Danmark, er det af stor betydning, at opgaven igen lander på Aarhus Universitet.

02.11.2017 | Lotte Bilberg

Forskere fra Institut for Bioscience kan nu med oprejst pande fortsætte arbejdet med overvågningen af ulve i Danmark. Hvalpen, som ses her, er fra et ulvekobbel ved Ulfborg i Vestjylland taget af et vildtkamera 27. september i år. Foto:Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Jonas Siim Jensen og Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus, Aarhus Universitet

Opgaven med at overvåge ulvens færden og ikke mindst dens udbredelse i Danmark er hidtil blevet varetaget af forskere fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Økonomisk har den været understøttet af universitetets egne midler foruden private fondsmidler.

De bedst egnede

Men Miljøstyrelsen har nu besluttet, at forskerne i hvert fald til og med 2019 fortsat skal varetage opgaven og denne gang med finansiering fra styrelsen. Hvilket sker som følge af, at forskerne fra Institut for Bioscience scorede makisum point på samtlige de parametre, som Miljøstyrelsen målte på i forhold til at finde de bedst egnede forskere til at løse opgaven med overvågning af ulve i Danmark.

Styrelsen har afsat 750.000 kroner om året til opgaven, hvilket vil betyde en indtægt på 1,5 millioner kroner i alt til AU. Økonomisk set er der altså tale om en mindre kontrakt. Men at have vundet den er af stor betydning for forskerne fra Institut for Bioscience i forhold til at komme videre med oprejst pande, efter at det sidste år kom frem, at forskerne havde begået en række fejl.

Hvalp fra ulvekoblet ved Ulfborg taget med vildtkamera 13. september i år. Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Jonas Siim Jensen og Mads Skamris. Naturhistorisk Museum Aarhus, Aarhus Universitet  

Fra 40 ulve til en håndfuld

Blandt andet havde forskerne foretaget forkerte analyser af DNA-prøver, der førte til fejlkonklusioner om antallet af ulve i Danmark. Forskerne måtte derfor ud at fortælle en befolkning, der heftigt diskuterede genkomsten af ulve i Danmark, at der ikke var 40, eller for den sags skyld 20, ulve i Danmark. Sådan som forskerne ellers havde meldt ud. Det rette antal kunne nærmere tælles på én hånd.

Seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience i Kalø, som Omnibus fanger kort før et ulvemøde torsdag aften med borgere fra den lille by Idom-Råsted i Vestjylland, lægger ikke skjul på, at det var 'en træls sag'.

”Det er også derfor, at det er en stor tilfredsstillelse, at vi nu så at sige har fået det blå kvalitetsstempel ved at have vundet kontrakten i åbent udbud. Den anden tilfredsstillelse er, at vi med kontrakten i hånden har grundlaget for den videre forskningsstrategi om ulve i Danmark,” fortæller Peter Sunde.

Samme standard som i Tyskland

Overvågningen af ulve var efter forskningsfadæsen gennem en intern reorganisering, og seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience i Kalø og forskningsansvarlig Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus har siden stået i spidsen for arbejdet.

Formålet med reorganiseringen var at sikre, at opgaven fremover blev kørt lige efter forskerbogen. Som et eksempel kan nævnes, at alle indikationer på, at ulve findes på en given egn, nu bliver registreret og valideret af forskere på Naturhistorisk Museum i Aarhus efter samme standarder, som bruges i Tyskland.

Desuden bliver DNA-spor efter ulve sendt til analyse på et laboratorium ligeledes i nabolandet. Et laboratorium, som i forvejen analyserer alle de DNA-spor, der indsamles i forbindelse med overvågning af ulve i Tyskland.

Samtidig har samarbejdet på tværs af landegrænsen ført til, at forskerne sammen har fundet frem til standardiserede feltmetoder, som med rimelig sikkerhed kan be- eller afkræfte forekomsten af ulve.

Endnu en hvalp fra Ulfborg-koblet taget med vildtkamera 16. september i år. Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Jonas Siim Jensen og Mads Skamris. Naturhistorisk Museum Aarhus, Aarhus Universitet.  

Forskere skal konkurrere om opgaver

Opgaven med at overvåge ulve for Miljøstyrelsen er ikke en del af den fireårige rammeaftale om forskning og rådgivning for cirka 380 millioner kroner om året, som Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet indgik i februar i år.

Men at den er landet hos forskere på AU stiver alligevel selvtilliden af på nuværende tidspunkt. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nemlig besluttet, at de forsknings- og rådgivningsopgaver, som universitetsforskere løser inden for hans ressort, skal sendes ud i åben konkurrence i løbet af de næste ti år. Ministeren begrunder sin beslutning med, at han vil have fuldt udbytte af ministeriets millioninvesteringer i rådgivning og forskning leveret af forskere på flere af landets universiteter.

Også vildtområdet vundet af forskere fra AU

Forskere fra Institut for Bioscience i Kalø vandt det første forsknings- og rådgivningsområde, som efter ministerens beslutning blev sendt i udbud først på sommeren. Derfor vil forskning og rådgivning af myndigheder inden for forvaltning af vilde dyr i Danmark også i de kommende år blive varetaget af forskere fra AU. Kontrakten, der beløber sig til 14 millioner kroner årligt, løber frem til og med 2021 med mulighed for forlængelse i op til to år.


FAKTA

Hvad er forskningsbaseret myndighedsbetjening?

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er den overordnede betegnelse for de opgaver, som universitetsforskere på nationalt plan varetager for ministerier, styrelser, kommuner og regioner og på internationalt plan for EU.

Formålet med den uvildige forskning og rådgivning er at sikre et vidensbaseret grundlag for politikernes beslutninger for eksempel i forbindelse med den politiske proces op til vedtagelsen af en ny lov på miljø-, natur- eller fødevareområdet.

Opgaverne kan foruden forskning være forskningsbaseret rådgivning, overvågning og kortlægning indenfor det faglige område. Desuden har forskerne til opgave at bidrage med forskningsbaseret viden, når en minister skal svare på spørgsmål fra Folketinget.

AU er det danske universitet, hvis forskere løser flest forskningsbaserede myndighedsopgaver.       

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også