Fællestillidsrepræsentanter chokerede over antallet af afskedigede medarbejdere
Især de 50 varslede fyringer på hovedområdet Health overrasker fællestillidsrepræsentanterne, der nu kæmper for at sikre de bedst mulige vilkår for de medarbejdere, der står til at modtage en fyreseddel.
195 påtænkte afskedigelser, 162 frivillige fratrædelser og 42 seniorordninger. I alt må AU i den kommende tid vinke farvel til ca. 400 medarbejdere. Dertil kommer et endnu ukendt antal deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP).
”Jeg er chokeret over, at antallet er så stort. Jeg havde forventet, at det ville blive lavere med de afværgeforanstaltninger, vi har indgået,” siger fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative personale Aase Pedersen.
Fællestillidsmand for det videnskabelige personale, Per Dahl, siger:
”Antallet er større end vi i tillidsrepræsentantkredsen havde regnet os frem til på forhånd. Og det gælder specielt på Health. Vi havde et estimat på samlet 300 afskedigelser og fratrædelser ud fra de oplysninger, vi har fået fra forskellig side. Men ser vi på det udmeldte tal sammenholdt med de ca. 40, der har bedt om en seniorordning, er vi helt oppe på 400. Det er et antal, der kommer til at berøre universitetet i lang tid fremover.”
Det store antal fyringer på Health og Science and Technology kommer også bag på Aase Pedersen.
”Det var det, der chokerede mig mest. At administrationen ville blive hårdt ramt, vidste jeg. Men det kom bag på mig, hvor mange der skal fyres på Health og ST. Og jeg bliver ved med at tænke. Er det virkeligt nødvendigt?”
Per Dahl hæfter sig også ved, at det sandsynligvis er den del af medarbejderne på de to hovedområder, hvis løn hentes fra basisbevillingerne, der kommer til at holde hårdest for i den kommende fyringsrunde.
Presset administration
Også antallet af afskedigelser og fratrædelser i administrationen har overrasket Per Dahl. Han finder for eksempel, at 47 frivillige fratrædelser er et overraskende højt antal.
”Jeg antager, at det siger noget om presset i administrationen. Og ser vi på, at det samlet set er 120-125 medarbejdere, som vi skal sige farvel til, er det et så voldsomt indgreb i administrationen, at det kommer til at påvirke supporten til undervisningen og forskningen.”
Prioritering af opgaver
Fællestillidsrepræsentanterne ved endnu ikke, hvordan de påtænkte fyringer fordeler sig på personalegrupper. Derfor er det også for tidligt at sige noget om, hvilke opgaver der fremover ikke kan løses.
”Men det er klart, at når vi skal sige farvel til så mange, så skal der også forsvinde opgaver, den prioritering tager vi fat på fra på mandag, hvor partshøringsprocessen begynder,” siger Aase Pedersen.
I forlængelse af det peger Per Dahl også på, at det fremadrettet er vigtigt at udvikle de tilbageværende medarbejderes kompetencer:
”Besparelserne får indvirkning på kerneydelserne, og derfor er det også afgørende, at vi i stigende grad bliver i stand til at hente eksterne bevillinger, som kommer til at fylde mere og mere i forhold til de samlede bevillinger til universitetet. Derfor skal der sættes ressourcer af til at udvikle medarbejdernes kompetencer, så vi får højere kvalitet i ansøgningerne – og dermed bliver i stand til at trække flere midler til udefra. Ledelsen har tidligere tilkendegivet, at den er indstillet på at sikre ressourcer til kompetenceudvikling inden for både forskning og undervisning, men det er opgaver, det bliver vanskeligere at løfte i en presset organisation.”
Kæmper videre
Både frem mod mandag og i ugerne efter, vil fællestillidsrepræsentanterne forhandle med ledelsen for at sikre de bedst mulige vilkår for de medarbejdere, der skal afskediges.
”Jeg bliver ved til det sidste med at forhandle og forsøge at få påtænkt fyrede over på en fratrædelsesordning, sikre de bedst mulige vilkår i opsigelsesperioden og kæmpe for, at afskedigede medarbejdere modtager kompetenceudvikling, så de er bedst muligt stillet,” siger Aase Pedersen.
Skarpe spørgsmål til budgetterne fremover
Om forhandlingerne indtil til dato siger Per Dahl:
”Jeg vil sige, at de er forløbet rimeligt, men ser vi tilbage, er det et stort problem, at især den tidligere ledelse ikke har været forudseende eller har evnet at styre økonomien. Og når man holder det op mod besparelserne, opstår der tvivl om, hvorvidt ledelsen er i stand at styre os sikkert igennem fremover, siden den ikke har været i stand til det tidligere. Hvilket den tydeligvis ikke har, når vi er havnet i en situation med så mange afskedigelser.”
Han fortsætter:
”Vi vil i samarbejdsudvalgene spørge meget ind til budgetlægningen. Især til holdbarheden af budgetterne. Hvordan ser det for eksempel ud med budgetterne i forhold til udefrakommende besparelser i fremtiden? Fremdriftsreformen, kan den risikere at koste penge her på universitetet, og kan vi i givet fald håndtere yderligere nedskæringer i budgetterne? Den agtpågivenhed, vi vil udvise, hænger selvfølgelig sammen med, at ledelsen så sent indså, at budgetterne ikke hang sammen med den nuværende situation til følge. Så der vil blive stillet skarpe spørgsmål til budgetlægningen i fremtiden.”