”Ph.d.-studiet er en proces, hvor man skal lære forskningshåndværket, at tænke som en forsker, at opøve forskningsmæssig dømmekraft. Ikke kun i forhold til de tekniske forskningsmæssige færdigheder, men også i forhold til at vurdere, hvad der er et godt projekt, og hvordan man begår sig i et forskningsmiljø. Det er en socialisering, der skal finde sted. Lidt a la mesterlæren,” siger Torben K. Jensen, der sammen med Gitte Wichmann-Hansen står bag ph.d.-undersøgelsen.

Med i værkstedet

For at den socialisering kan finde sted, skal den ph.d.-studerende være en del af forskningsmiljøet og dagligt omgås etablerede forskere, mener Torben K. Jensen.

”For hvis ikke man går sammen med mester, så lærer man ikke nok. Det er jo møderne med seniorforskerne i dagligdagen, der betyder så meget. For eksempel at sidde sammen med en etableret forsker i ti timer i et fly på vej til konference. Eller at opleve andre forskere give kritik på hinandens projekter. At høre forskere skændes, når de lægger deres projekter frem for kolleger. Ph.d.-studerende skal med i værkstedet.”

Gitte Wichmann-Hansen er enig:

”Vi producerer ikke dygtige, selvstændige forskere ved at lade dem arbejde alene. Så producerer vi i stedet ensomme forskere. Og faglig og social ensomhed koster. Ph.d.-studiet er en hård skole, men det skal ikke være unødigt hårdt, for det koster på funktionaliteten og i sidste ende på kvaliteten af forskningen.”

Det faktum, at 16 procent af de ph.d.-studerende føler sig alene med deres projekt, er ifølge de to forskere et bevis på, at AU kan gøre det bedre.

”Det tal er for højt, det burde være nul. Det er hele meningen med vejledningen, at ensomhed ikke kan finde sted,” siger Torben K. Jensen.

Bredere vejledning

Vejledningen er ofte centreret snævert om faglige spørgsmål. Og med rette, mener Gitte Wichmann-Hansen.

”Men det at tage en ph.d. rejser også mange andre spørgsmål: Hvordan forvalter man et treårigt projekt? Hvad med udlandsophold? Hvordan publicerer man sine resultater? Så der er behov for bredere vejledning. Det stiller krav til vejlederne, og det kræver, at AU satser på systematisk træning i den ikke-faglige vejledning.”

Hvad kan du selv gøre?

Som ph.d.-studerende er du underlagt en skæv magtrelation, fordi du er så afhængig af din vejleder. Men der er flere ting, du kan gøre for at øge din trivsel:

• Undersøg, hvad man gør på andre institutter. Måske kan du blive inspireret.
• Bed om en studieplads i et livligt forskningsmiljø.
• Forsøg at sætte din vejledning i system. Har du brug for flere møder, så bed om det. Og lad dig ikke spise af med et nej og argumentet om, at et ph.d.-studie handler om at arbejde selvstændigt.
• Brug ph.d.-foreningerne.
• Opsøg andre ph.d.-studerende: Lav skrivegrupper, og giv hinanden feedback.

Kilde: Gitte Wichmann-Hansen og Torben K. Jensen

Læs hele undersøgelsen og rapporter for hvert hovedområde