KLUMME: Kønnet campus? Hvordan ser der ud i din afdeling?

Navngivelse af gader, bygninger, rum, udstillede koryfæer, dekorationer på vægge og kalendere i frokoststuen sender subtile signaler om, hvem der hører til – og ikke hører til – i en organisation, skriver Omnibus’ fem klummeskribenter fra Linje X.

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder veje og bygninger på campus. Hvem vi hædrer på relieffer. Og hvordan vi dekorerer frokoststuen. For disse såkaldte ambient cues sender subtile signaler om, hvem der hører til – og ikke hører til – i en organisation skriver klummeskribenterne fra Linje X. Fotos: Jesper Rais og Melissa Bach Yildirim/AU Foto
Klummen her er udtryk for skribenternes egen holdning. Signe Vogel (antropolog), Kamille Smidt Rasmussen (lektor, forskningsprogramleder), Ida Vogel (professor, overlæge), Christine Parsons (lektor) og Anne-Mette Hvas (viceinstitutleder, professor, overlæge) – alle fra Institut for Klinisk Medicin – kalder sig Linje X og er klummeskribenter i Omnibus. De skriver om ligestilling inden for akademia. Grafik: Astrid Reitzel

Kønnet campus?

Er du stødt på kønnede, det vil sige maskuline eller feminine, ambient cues på Aarhus Universitet?

Skribenterne bag denne klumme vil gerne samle eksempler på kønnede ambient cues på AU. Send gerne et billede og/eller en beskrivelse til Signe Vogel på mail sivo@clin.au.dk

At skabe rammer, der giver følelsen af at høre til, er essentielt i arbejdet med ligestilling og fastholdelse af talent. Det bør derfor være et af omdrejningspunkterne for enhver ligestillingsindsats på Aarhus Universitet (AU). Subjektive følelser af at høre til kan synes svære at adressere. Hvordan skaber vi en følelse af at høre til hos studerende og medarbejdere? Vi kan starte med at rette vores opmærksomhed mod de kønnede tegn, der præger vores omgivelser – selv dem, der kan synes små og trivielle for nogen: for eksempel kalendere i frokoststuen, billeder på AU’s hjemmeside, hvor der ses en alvorlig mandlig forsker i aktion og to kvindelige forskere, der smilende taler sammen, eller diverse priser, som hidtil har været opkaldt efter mænd. 

Screenshot fra AU's hjemmeside. Foto: Linje X

"You cannot be an alien at work"

Ved den utroligt flot tilrettelagte temadag 'Gender Equality' på AU 8. marts 2021 opstod der i chatten blandt deltagerne en diskussion om betydningen af de fysiske omgivelser for følelsen af at høre til og blive respekteret – som køn. Denne diskussion er i tråd med oplægsholder professor Jens Hjorths udsagn ”You cannot be an alien at work”.

Subtile designvalg kan være ekskluderende

I den forbindelse har begrebet ambient belonging brug for skærpet fokus. Dette begreb omfatter, hvordan tegn i vores fysiske omgivelser sender stærke beskeder omkring, hvem der hører til her. Selv små signaler kan have en akkumulerende affekt over tid, hvis vi kontinuerligt konfronteres med dem. Ambient belonging handler om at føle sig tilpas et sted; en følelse af, at her er du accepteret, værdsat og inkluderet. Subtile designvalg på en institution som AU kan være ekskluderende og forhindre visse personer eller grupper i at føle, at de hører til. Om studerende og medarbejdere på AU føler, at de hører til i de fysiske rammer, som vi er med til at skabe, kan have indflydelse på, hvor godt de performer, når de er her, og hvorvidt de søger en stilling eller ønsker at arbejde mod at avancere på AU. 

Negativ effekt på medarbejderes og studerendes performance

Et studie, der undersøgte effekten af ambient belonging på henholdsvis mænd og kvinder, viste, at når kvinder træder ind på et ’stereotypisk kontor’ – indrettet med objekter, som både mænd og kvinder i studiet tidligere havde klassificeret som stærkt associeret med mænd (for eksempel Star Trek-plakater i et computer science-miljø), får alene det fysiske miljø kvinderne til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de hører til i den organisation. Ambient cues afskrækker ikke kun folk fra at søge bestemte jobs, forskningsområder eller organisationer; de har også en negativ effekt på performance. Når studerende eller medarbejdere er i tvivl om, hvorvidt de hører til i organisationen, bruger de mental energi på dette. Eksempler på ambient cues kan være de billeder, der hænger på væggene, den kunst, der står på gangene, samt navne på auditorier og gader.

Glasrelief ved auditoriet i Nobelparken. Arkivfoto: Jesper Rais/AU Foto

Så hvis din afdeling er dekoreret med billeder af letpåklædte, unavngivne kvinder og malerier af navngivne mænd i profil, og hvis alle gaderne er opkaldt efter mænd som for eksempel Victor Albecks Vej, Niels Jensens Vej, Carl Holst-Knudsens Vej, Wilhelm Meyers Allé, Karl Verners Vej, Ole Worms Allé, Bartholins Allé og C.F. Møllers Allé, er det måske på tide at tænke over, hvilke signaler I sender til jeres studerende og medarbejdere omkring, hvem der hører til, og hvem der ikke gør. 

Så for AU som organisation giver det kun god mening at byde alle medarbejdere velkomne i nogle rammer, som alle kan yde deres bedste indenfor.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Kønnet campus?

Er du stødt på kønnede, det vil sige maskuline eller feminine, ambient cues på Aarhus Universitet? 

Skribenterne bag denne klumme vil gerne samle eksempler på kønnede ambient cues på AU. Send gerne et billede og/eller en beskrivelse til Signe Vogel på mail sivo@clin.au.dk