KLUMME: Ny aftale om vidensbaseret innovation er et stort skulderklap til universiteterne
Politisk aftale, der gør vidensbaseret innovation og iværksætteri til en kerneopgave for universitetet, er udtryk for, at politikerne ser universiteternes fremragende forskning og excellente uddannelse som en del af løsningen på de store udfordringer, Danmark og Europa står over for, skriver erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.
UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS
Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet, og synspunkter udtrykt i klummen er skribentens egne.
Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
For få uger siden kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere en bred politisk aftale med det ønske at gøre vidensbaseret innovation og iværksætteri til en kerneopgave for universiteterne.
Det indebærer, at vi får bedre mulighed for at invitere virksomheder ind på campus. Og det indebærer, at vi kan give både forskere og studerende bedre vilkår, når de skaber vidensbaserede løsninger og drømmer om at føre løsningerne ud i livet.
Skulderklap til universiteterne
Aftalen ligger i forlængelse af anbefalingerne fra den taskforce, som regeringen nedsatte i 2025 med deltagelse fra universiteteterne, og hvor jeg deltog som repræsentant for Aarhus Universitet. Og aftalen er et stort skulderklap til os. Politikerne ser vores fremragende forskning og excellente uddannelse som en del af løsningen på de store udfordringer, Danmark og Europa står over for. Samtidig er der villighed til at give os bedre rammer for arbejdet med innovation.
1,8 milliarder kroner i nye frie midler til innovation på universiteterne over de kommende fire år er ikke så ringe. Oven i det kommer 2 milliarder kroner ekstra i frie basismidler til forskning. Dermed er det tydeligt, at den nye kerneopgave står på skuldrene af forskningen – en anerkendelse af den dedikerede indsats i alle de faglige miljøer.
Vi er i gang
Allerede nu arbejder universiteterne med elementer af den nye opgave. Eksempelvis er der blevet indført fælles standardkontrakter for at gøre det lettere for forskere at afprøve iværksætteri.
Hvis vi fokuserer på Aarhus Universitet, er innovation og iværksætteri ét af seks strategiske områder i 2030-strategien. Og her arbejder vi ikke alene. Vores venner hos Aarhus Universitets Forskningsfond og Incuba bidrager ganske betydeligt. Sammen kan vi løfte mere. Eksempelvis med flere midler til iværksættere gennem venturefonden Delphinus og bedre rammer i Universitetsbyen.
Ved årsskiftet flyttede Kitchen således ind i nye omgivelser, derpå bød vi de første virksomheder velkommen i Partnerhuset, og snart åbner vi værkstedet Makerspace i Partnerhusets nederste etage.
Bekymring er naturligt
Med andre ord er der fart over feltet.
Derfor er det naturligt, at der kan opstå en bekymring. Bliver de klassiske universitetsopgaver glemt?
Så blot for at sætte to streger under: Innovation kommer ikke til som en ny kerneopgave i stedet for forskning eller uddannelse, det kommer som konsekvens af den høje kvalitet af vores forskning og uddannelse.
Desuden har innovationen altid været der. Aarhus Universitet har lige som alle de andre danske universiteter helt naturligt samarbejdet med etablerede virksomheder og offentlige institutioner om nye løsninger – og de seneste mange år har iværksætteri også fundet sted i stigende omfang.
Det nye er, at nu får flere muligheden, rammerne og anerkendelse.