Nogle gange finder man noget sjovt på loppemarkeder. Jeg købte for nylig Århusstudenternes håndbog 1963. Hvordan var det så at være studerende på Aarhus Universitet i 1963? Her følger nogle bemærkelsesværdige citater fra en tid, hvis studerende nu for længst er pensionerede.

Næsten tre årtier efter oprettelsen af Aarhus Universitet måtte man konstatere: ”Den tid er forbi, da en stor procentdel af studenterne kunne huses i kollegierne i selve universitetsparken”. Ja, universitetet vokser. Måske er det derfor, at flere jyske kommuner har en lille annonce i bogen. Det er dog ikke klart, om de vil afhjælpe bolignøden i Aarhus eller vil minde de studerende om, hvor de kommer fra: ”Hilsen fra Kolding”. ”Hilsen fra Tønder”. ”Frederikshavn … byen, hvor Norden mødes”. Aalborg siger bare AALBORG med stort. Og man kan holde ferien på Djursland: ”Hold ferien i den idylliske gamle by EBELTOFT”. Det var 60’ernes Thailand.

Der kom dengang en del studerende på universitetet, som talte dialekt, og for dem og andre tilbød universitetet stemmetræning: ”En lang række af de erhverv, som et universitetsstudium fører frem til, stiller store krav til stemmemidler og sproglig beherskelse. (…). I erkendelse heraf har universitetet de senere år tilbudt de studerende af alle fakulteter at lade foretage en stemmeanalyse”. For de fleste er det kun talestemme, men for teologistuderende analyseres også sangstemme.

8 år er i overkanten

Nogle udfordringer var de samme i 1963 som i 2024: De studerende bruger for meget tid på at studere. Alle ved i dag, at en del af uddannelserne snart vil blive reduceret fra 5 til 4,5 år. I 1963 ville universitetet (ikke staten) også reducere studietiden, men dengang til 6,5 år eller endnu mindre. Således skrives der: ”Den gennemsnitlige studietid har hele tiden været ca. 8 år; et af formålene med den nye studieordning er imidlertid at nedbringe den effektive studietid til 6-6 1/2 år”.

Formanden for Studenterrådet advarer dog om, at de studerende også skal bruge tid på andre ting end deres studium, når han skriver: ”Til slut vil jeg minde om, at det er studentens pligt, samtidig med at det er hans privilegium, at søge en almen orientering i tidens kulturelle, politiske og sociale strømninger”.

Statskundskab frarådes

Det er også slående, at der er mange annoncer fra konkurrerende uddannelser. Århus Husmoderskole inviterer for eksempel: ”Studer filosofi og husholdning samtidig. Fra 7. august og 7. januar: 5 måneders kursus med praktisk og teoretisk undervisning i madlavning og husførelse”.

Næsten alle fag fortæller også, hvilke jobmuligheder der er efter endt uddannelse. For nogle fag ses faldende interesse for et studium ligefrem som godt nyt: ”Den midlertidige nedgang i tallet af teologiske studenter giver dem, der i disse år begynder et teologisk studium, øgede chancer”. Derimod er det en dårlig idé, synes man fra universitetets side, at læse statskundskab. Scient.pol.-studerende frarådes overraskende nok deres eget studium og anbefales at læse økonomi eller jura i stedet for statskundskab, ”medmindre en betydelig interesse for det ligger til grund herfor”.

Fed hyre

Og hvis man læser jura, kan man se frem til en klækkelig løn, når man bliver færdig: ”En jurist tjener det første år 13.000 kroner, men efter 12 år helt op til 23.000 kroner” – om året, vel at mærke.

Dengang som nu er der også økonomiske udfordringer for universitetet. Men hvor universiteterne de sidste årtier har oplevet næsten lige så mange finansielle nedskæringer, som der er forsvundne fuglearter, kunne rektor i 1963 glad fortælle, at der var kommet flere penge fra regeringen: ”Lykkeligvis er der fra Statens side navnlig i de senere år stillet meget store beløb til rådighed for de studerendes uddannelse”.

Ikke mindst på dette punkt kunne man godt få lyst til at drømme sig tilbage til 1963.

Korrekturlæst af Charlotte Boel