Jeg hørte engang om en, der studerede med det mål at blive professor ved Aarhus Universitet. Det lykkedes ham. Han er faktisk blevet professor.

I det kvarte århundrede jeg har været ved AU, har jeg mødt flere studerende med den samme ambition. Nogle kom ikke så langt, mens andre nu er ansat ved universitetet. Det er min erfaring, at det afgørende er, om man er – eller bliver – grebet af sit fag. Så bliver man god til det. Men der er mere. Hvis du er en studerende, der gerne i fremtiden vil være lektor eller professor ved AU, giver jeg her nogle tips:

Begynd tidligt – faktisk inden du er født

Begynd tidligt. Faktisk inden du er født. Hvis du kan, vælg at blive født i en familie af akademikere. Forskning har vist, at de klarer sig bedre end folk fra ikke-akademiske familier.

Dernæst skal du selvfølgelig have bestået studentereksamen. Og siden blive optaget på en bacheloruddannelse (3 år). Men allerede her skal du være opmærksom. Vælg dit fag med omhu. Lad os kigge på Arts. Hos antropologi og teologi, for eksempel, er næsten halvdelen af de fastansatte professorer. Det kunne være et godt valg. Hos historie og Global Studies gælder det for under en femtedel. Men måske kunne det netop være en idé at satse på et fag med meget få professorer, i tilfælde af at ledelsen ønsker en bedre balance mellem fagene?

Efter din bachelor skal du videre på en kandidatuddannelse (2 år), og endelig skal du sikre dig et ph.d.-stipendium (3 eller 4 år), hvor du skriver en afhandling eller 3-4 videnskabelige artikler.

En lang og ensom proces

Når ph.d.-graden er i hus, følger der en række midlertidige ansættelser, hvor det forventes, at du forsker, publicerer og underviser, for eksempel som postdoc måske i 2 år; derefter får du muligvis et adjunktur i 3 år. Ja, en lang og ensom proces.

Derefter kan du, hvis du er heldig, få en fast stilling som lektor. Næste og sidste trin på den akademiske karrieretrappe er som professor, hvor du befinder dig indtil pensionsalderen. De fleste lektorer bliver dog aldrig professorer.

På alle trin skal man være en af de bedste i sin årgang. Kun i Norge bliver man nærmest automatisk professor efter en del års ansættelse, når man har præsteret rimeligt som lektor. Den såkaldt norske model! Men sådan er det ikke i Danmark, slet ikke i Aarhus. 

Brug buzzwords som transdisciplinær

Men kan man ikke gøre noget for at skille sig ud som forsker, spørger du måske? For eksempel ved at skaffe sig ledererfaring, ved at være en usædvanligt god underviser eller ved at publicere i de bedste videnskabelige tidsskrifter eller skrive tykke bøger – eller det hele på én gang? Det giver måske en lille fordel. Men det, der virkelig batter: Det er også vigtigt at få en forskningsbevilling, som skaffer penge til universitetet. Derefter er det egentlig mindre vigtigt, om du publicerer resultater eller ej. Du kan også med fordel begynde at øve dig i at bruge buzzwords og følge nye forskningstrends. Lige nu er de f.eks. digital, assemblage, transdisciplinær, affektivitet, de-/post-kolonial/human, gender, medialitet, kognition. Nogle termer er mere konstante, såsom innovativ, global, paradigmeskifte. Embodiment og generativ er til gengæld yt.

Held (og lykke ...)

Men først og fremmest skal du være rigtigt heldig. Næsten alt afhænger af tilfælde. Der er nemlig mange andre faktorer på spil, som er uden for din kontrol. Universitetet har for eksempel en strategi, som din forskning helst skal passe ind i. Hvis du en gang bliver afvist, er det sandsynligt, at ledelsen motiverer sit afslag med, at du eller din forskning ikke passer ind i strategien. Men strategierne ændres løbende. Nye krav bliver tilføjet.

Selv hvis du umiddelbart opfylder alle parametre og kriterier (du har ledererfaring, du har publiceret i anerkendte tidsskrifter, hentet eksterne bevillinger og skaffet dig undervisningserfaring) kan det være andre, der får det begærede job. Strategien og kriterierne er ændret. Eller de andre har spist frokost med dem.

Dem med meritter – eller dem med løfter for fremtiden?

I nogle virksomheder fejrer man en 'employee of the year'. Det er den medarbejder, der har solgt flest vaskemaskiner eller har pakket flest kasser. Men på AU er det ikke nødvendigvis dem med flest meritter, der anerkendes, men snarere dem, der (måske) i fremtiden vil kunne overhale dem. Det lyder nok mærkeligt, men i det nye professorforfremmelsesprogram ved Arts vælger man for eksempel dem med talent og løfter for fremtiden – som så skal i gang med et træningsprogram, før den endelige professortitel er i hus.

Så er der nogle knapper, som er lidt sværere at skrue på. Men intet er umuligt. Kvinder er meget underrepræsenterede, især på de øverste stillingsniveauer, og med rette prøver AU nu heldigvis at rette kønsbalancen til fordel for kvinder. Husk dog, at en kønsskifteoperation er meget gennemgribende. Et efternavn, der ender med -sen, kunne også være en fordel. Hvis du ikke har et, kan du købe et, hvis navneloven tillader det. Og er du troende, så bed til, at tilfældet er med dig. Vis dit ansigt, prøv at spise frokost i nærheden af ledelsen. Nævn dine ambitioner over for dem, men ikke for åbenlyst.

Glæd dig ikke for tidligt ...

Måske er du den heldige kartoffel, der får en fast stilling på universitetet. Men glæd dig ikke for tidligt. Du kan blive fyret, hvis varmeregningen er for høj, eller AU har lavet fejlinvesteringer i aktier, eller regeringen kommer med planer for såkaldt forbedring af universiteterne: kortere uddannelser, færre uddannelser, flytning af uddannelser eller lignende. Så kan det hele have været forgæves.