Alle ansatte oplever det vel regelmæssigt. Du får en e-mail fra et tidsskrift, som du ikke kender. De har hørt din udmærkede forelæsning på en konference eller har læst din imponerende artikel i et eller andet tidsskrift, og nu vil deres eget vigtige tidsskrift have en artikel skrevet af dig som fremragende forsker. Jeg får den slags mails dagligt, og jeg citerer her fra en af de seneste. Denne gang fra et tidsskrift inden for humanistisk forskning. Jeg er også blevet inviteret til at bidrage til et tidsskrift om hængebroer! Men som lingvist er stålkonstruktioner ikke min spidskompetence.

Warm greetings!

Her er mailen med mine kommentarer. Lad os her kalde tidsskriftet International Journal of Some Topic.

Til: Peter Bakker

Dear Researcher,

Warm greetings from the editorial office of International Journal of Some Topic … [ja, typisk er det ”internationale” tidsskrifter om ”næsten alt”.]

International Journal of Some Topic publish academic articles, in the domains related to Humanities, Social Sciences, Education and other such relevant topics [aha, egentlig har alt interesse].

We accept original research, review, short report, and etcetera. [her er der heller ikke nogen begrænsninger. Heller ikke flertalsendelser.]

Given the advancement and novelty in your field [ved de egentlig hvad mit område er?], it is more imminent [det betyder: about to happen. Mener de ”important”?] than ever before to get your research published [jeg er enig, dog ikke i deres grammatiske konstruktion]. So, we kindly invite you with sincerity [de er både venlige og oprigtige! Det er bare godt!] to contribute your unpublished [hmm, jeg må ikke sende en allerede publiceret artikel???? Der er altså begrænsninger alligevel!] manuscripts.

Garanti for publicering

Og så fortsætter det:

Important Dates for Volume-8 Issue-5

Paper Submission: 20 May, 2021

Author Notification: On or before 25 May, 2021

Issue Publication: 30 May, 2021

[Interessant. De kan garantere (!) at min artikel bliver publiceret og lagt på nettet 10 dage efter, at jeg har indsendt den. Det er rekordhurtigt. Min erfaring er, at det kan tage op til tre år ved andre tidsskrifter. Fantastisk hurtigt. Godt nyt]

Note: Our journal is multi-lingual and we accept articles in all languages.

[De publicerer i alle sprog! Det skal jeg prøve! En artikel på dansk!]

Please send your manuscripts to: (editors e-mail)

Lidt baggrund: Videnskabelige ansatte på AU skal fortrinsvis publicere fagfællebedømte artikler, dvs. hvor anonyme forskerkollegaer udøver kvalitetskontrol (peer review) på de indsendte og anonymiserede artikler. Bedømmerne skriver kommentarer, som forfatteren skal forholde sig til. Artiklen kan på den baggrund afvises, publiceres som den er, eller tidsskriftet kan bede om en revidering af artiklen.

Ved redaktøren egentlig, at hun er redaktør?

Jeg bestemmer mig for at tjekke, om dagens ”International Journal” er fagfællebedømt. Jeg finder tidsskriftet på nettet, og ja, her står, at det er fagfællebedømt: ”internationally peer-reviewed humanities and social sciences publication”. Heldigvis. Der er et imponerende Editorial Board, med redaktører fra utallige lande: USA, Indien, Malaysia, Nigeria, Italien, og etc. Det er dog lidt underligt, at jeg ikke kan klikke mig videre til deres personlige hjemmesider. Hvem er hovedredaktøren? Hun har publiceret en bog i 1997 og en artikel i 2011 ifølge Google Scholar. Hun har vel haft for travlt med tidsskriftet til at publicere mere. På AU kræver man mindst to publicerede artikler om året. Researchgate har dog lidt flere af hendes artikler. Staveevnerne er vist ikke helt i top. Hendes online CV nævner slet ikke, at hun er tidsskriftsredaktør. Måske ved hun det ikke selv.

Fake forlag

Tidsskriftet publiceres af et forlag. Nogle videnskabelige tidsskrifter publiceres af eller via universiteter, andre hos kommercielle forlag. Dette forlag hører vel til i den sidste gruppe. De publicerer 58 tidsskrifter inden for 10 fagområder. De beskriver sig selv som: “one of the best scientific organizations”. Det er jo godt at vide. Og det er et forlag “that powers the growth of research”. Imponerende. Hvorfor kendte jeg ikke tidsskiftet før i dag? Dette tidsskrift alene publicerer cirka 140 artikler om året. På hjemmesiden afsløres ikke, hvad man skal betale for at få publiceret sin artikel. Jeg skønner, at forlaget publicerer mindst 5.000 middelmådige eller fake artikler om året, og disse… ja, de betaler vel mere end huslejen og spam-medarbejdernes løn.

Dollars frem for videnskab

Man skal nemlig, som forsker, betale for at få en artikel publiceret. Da de store og velrenommerede forlag begyndte at kræve betaling for en del år siden, besluttede grådige entreprenører verden over at starte videnskabelige tidsskrifter, uden at bekymre sig en dyt om tidsskrifternes videnskabelige kvalitet. De publicerer alt.

Der er mindst 1.500 fake tidsskrifter, og det er en voksende industri med milliarder kroner i omsætning om året. Dette forlag skriver ikke, hvor meget de skal have, men de svarer på mail, at det koster 300 dollars. De tjener millioner, kan man så regne ud.

Der er grund til at være på vagt

Jeg har brugt den slags tidsskrifter og artikler i min undervisning, så de studerende kunne lære at genkende fake videnskab, eller simpelthen dårlig videnskab. Når de googler et emne til deres opgaver, er det desværre ofte disse artikler, der kommer frem først. Så jeg bad dem finde ud af, hvor forlaget har til huse (kontorbygning eller slum? En jysk landsby eller et villakvarter?), om redaktørerne faktisk ved, at de er del af redaktionen (det ved de nemlig ikke altid selv!), om der er foretaget en reel fagfællebedømmelse eller om artiklen blot optages og publiceres fem dage senere, og hvem de øvrige bidragsydere til tidsskriftet er.

Og der er grund til at være på vagt. Det er desværre sket for en Ph.d.-studerende på Arts, at vedkommende blev smigret over omtalen af en fremragende forelæsning og så indsendte en artikel. Men så kom regningen …