Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteters Rektorkollegium 

Hvad er du optaget af lige nu?

”Jeg er optaget af, hvordan vi kommer godt ind i og godt igennem 2023. Vi har i december fremlagt et stramt budget for 2023, og jeg er enig i vores bestyrelsesformands udlægning, når hun siger, at situationen er alvorlig, men at vi kommer igennem.

I universitetsledelsen fastlægger vi de indbyrdes balancer mellem fakulteterne og fællesadministrationen. De er alle økonomisk udfordret, men ikke i samme grad, og vi kræver derfor mere af de fakulteter, der er mindre udfordret. Herfra er det fakulteterne, der fastlægger rammerne for de enkelte institutter og enheder – og der kan være nogle af disse, som bliver særligt udfordret som følge af de stramme budgetter.

"Som billedet ser ud lige nu, skal vi ikke ud i en stor runde på hele universitetet, som det var tilfældet i 2014"

Med udmeldingen om underskud og et stramt budget for det kommende år er det naturligt, hvis medarbejderne spekulerer på, hvorvidt der er en stor fyringsrunde på vej. Som billedet ser ud lige nu, skal vi ikke ud i en stor runde på hele universitetet, som det var tilfældet i 2014 . Der kan dog være nogle enheder, som bliver så udfordret af de nødvendige besparelser, at det desværre kan blive nødvendigt med personalereduktioner. Det vil i så fald blive meldt ud fra den lokale ledelse efter forudgående drøftelser i samarbejdsudvalgene.

I begyndelsen af december fik vi ny regering – og det optager mig naturligvis også, ikke mindst regeringsgrundlaget. Den nye regering viderefører den tidligere regerings forslag om at halvere op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, men er mindre specifik om, hvilke kandidatuddannelser der skal reduceres. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er særdeles kritiske over for det forslag, som griber ind i hele vores struktur og undergraver kvaliteten af uddannelserne. Det er helt fair at diskutere balancen mellem de forskellige sektorer inden for uddannelsesområdet, men jeg savner gode argumenter for bare at skære et år af kandidatuddannelserne. Jeg forstår ikke logikken i, at landet vil stå stærkere med kandidater med færre kvalifikationer. Vi universiteter håber derfor, at vi sammen med andre interessenter fra uddannelsessektoren, fagbevægelsen og virksomhedsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv kan komme i dialog med politikerne og drøfte, hvad det er for et problem, vi skal løse med reformen.

"For mig at se fører politikerne ikke uddannelsespolitik. De bruger i stedet uddannelsespolitiske tiltag som led i en anden politik"

For mig at se fører politikerne ikke uddannelsespolitik. De bruger i stedet uddannelsespolitiske tiltag som led i en anden politik  – her en politik, der handler om at øge arbejdsudbuddet. Vi så det også i forbindelse med udflytningsreformen, hvor et uddannelsespolitisk tiltag blev brugt til at gennemføre regionaliseringspolitik."

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for universitetsverdenen i år?

”Vi er blevet mindet om, at universitetet ikke er en isoleret ø, vi er en del af samfundet – og de store ting, der rammer samfundet, rammer også os.

Ved indgangen til i år var vi og resten af samfundet stadig lukket ned på grund af corona. Her sidst på året bliver folk stadig smittet, men det lader til, at færre bliver alvorligt syge. Dermed tyder det på, at vi er kommet igennem den kraftanstrengelse, det var at håndtere corona. Og netop som vi igen skulle til at finde ud af, hvordan man lever livet uden restriktioner, går Rusland ufatteligt brutalt ind i Ukraine og forsøger at føre stormagtspolitik, som man skal tilbage til første halvdel af forrige århundrede for at se lignende eksempler på. Det har vi også mærket konsekvenserne af. Universitetet har blandt andet taget imod flere ukrainske forskere – ikke mange, men hver person tæller – og der har været en utrolig opbakning på universitetet og i landet til at støtte op om det ukrainske folk.

Vi mærker også andre følgevirkninger af krigen, som gav uro på de finansielle markeder og pustede til en allerede begyndende inflation, og fik energipriserne til at bevæge sig mod himlen i august. Vi gik på sommerferie med en økonomi, der var sund og velkonsolideret – men kom tilbage og indså, at vi ville blive udfordret på økonomien.

Men det er også værd at bemærke, at universiteterne i år har arbejdet sammen og talt med én stemme på en måde, jeg ikke tidligere har oplevet. Det gjorde vi, da vi skulle udarbejde en samlet sektorplan som svar på udflytningsaftalen. Den linje har vi fastholdt – senest i forbindelse med vores interessevaretagelse op til valget. Det er den vej, vi skal gå, hvis vi vil have indflydelse – og vi skal have de andre dele af den videregående uddannelsessektor med.”

Hvad frygter du for 2023?

”Det ligger ikke til mig at frygte – men jeg ser nogle tendenser, som ikke går i vores retning, og som vi må forsøge at afbøde konsekvenserne af.

Det gælder den førnævnte kandidatreform. Hvis politikerne i lighed med den tidligere regering lægger op til, at det især er samfundsvidenskaberne og humaniora, der skal holde for, vil reformen alvorligt skubbe til balancerne internt på universitetet og udfordre vores sammenhængskraft. Der er brug for alle typer videnskaber – der er ikke nogle, der er vigtigere end andre.

Der er stadig usikkerhed omkring taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, merkantile og humanistiske uddannelser, som først lige før jul kom med i den midlertidige finanslov. Jeg går ud fra, at takstforhøjelsen også kommer med i den endelige finanslov. Hvorvidt den bliver permanent, tør jeg ikke sige – men jeg går ud fra, at fornuften sejrer.”

Hvad håber du for 2023?

”Jeg håber, det lykkes os at komme i en god og konstruktiv dialog med ministeriet og den nye minister. 

"Jeg savner en uddannelses- og forskningspolitisk vision for dette land"

Jeg savner en uddannelses- og forskningspolitisk vision for dette land. Så jeg håber, den nye regering og den nye minister kan bringe os tættere på en sådan vision og på løsninger, der rækker langt frem. Jeg ser gerne en forsknings- og uddannelsesvision, der er præget af en grundlæggende anerkendelse af, i hvor høj grad Danmarks fremtid er båret af viden og kompetencer. Der er brug for at investere endnu mere i forskning – og der skal mere opmærksomhed på at sikre den rette balance mellem grundforskning og den tematiske forskning. Jeg ser også gerne, at forsknings- og uddannelsesområdet bliver behandlet mere som forsvarsområdet med lange, brede forlig. Uddannelsesmæssigt er der brug for hele tiden at måle sig op mod, hvad der sker internationalt, så vi sikrer, at vi uddanner kandidater, der kan begå sig på den internationale scene og på samme kompetenceniveau.”