Også færdiguddannede med pædagogikum mangler 30 ECTS – og skal tilbage på AU

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Det er ikke blot 60 færdiguddannede, der mangler 30 ECTS-point på grund af en administrativ fejl fra AU’s side. Tallet er 131 AU-kandidater. Forklaringen er, at de færdiguddannede gymnasielærere, der har gennemført pædagogikum, ikke slipper for at indhente de forsømte 30 ECTS. Men det er der tilsyneladende ingen, der har fortalt dem.

07.03.2019 | Lene Ravn

AU har tidligere meldt ud, at 60 færdiguddannede skal på skolebænken igen på grund af en fejlagtig praksis, som AU har haft i over ti år. Men tallet er 131. Arkivfoto (fra dimission på Health i 2016): Maria Randima

Sagen kort

I november 2018 indhentede 10 års fejlagtig praksis Aarhus Universitet, som tog kontakt til 211 færdiguddannede, der risikerede at skulle læse igen. 

Gældende for de 211 færdiguddannede var, at deres uddannelse ikke var blevet forlænget med 30 ECTS-point, der som udgangspunkt er påkrævet, når man læser ét fag på ét fakultet og sit sidefag på et andet. (De berørte er mestendels færdiguddannede, der har studeret for at blive gymnasielærere i for eksempel psykologi og idræt.)

Udmeldingen fra AU på daværende tidspunkt var, at to faktorer kunne undtage de færdiguddannede for at mangle 30 ECTS for at kunne undervise i gymnasiet. Den ene undtagelse gjaldt for de færdiguddannede med visse fagkombinationer, og den anden undtagelse gjaldt de, der havde gjort deres pædagogikum færdigt. AU endte derfor med at tilbyde undervisningsforløb til 60 færdiguddannede.

Men dem med pædagogikum er ikke undtaget ifølge Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ansvaret for, at de får hentet de manglende ECTS-point, ligger i hænderne på deres skoleledere – altså deres chef – som skal betale omkostningerne herved.

Det totale antal færdiguddannede, der rammes af AU’s fejl, er altså ikke 60, men 131.

Aarhus Universitets fejlagtige administrative praksis gennem ti år betyder, at en gruppe færdiguddannede mangler 30 ECTS-point. AU har nemlig ikke forlænget deres uddannelser, som universitetet burde, når de har læst på to fakulteter. AU har på den baggrund oplyst, at 60 færdiguddannede skulle tilbage for at læse endnu et semester på deres gamle universitet. Og de første færdiguddannede er allerede i gang. 

Men historien stopper ikke her. AU undtog nemlig 71 færdiguddannede i sin optælling med den begrundelse, at de har taget deres pædagogikum som gymnasielærere. Men de er ikke undtaget. Det oplyser både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet til Omnibus. 

Undervisningsministeriet skriver:

”Hvis en leder på en gymnasial institution (…) bliver opmærksom på, at der hos en lærer, der allerede har gennemført pædagogikum, er faglige mangler (f.eks. som følge af manglende sidefagsforlængelse), skal denne tage initiativ til (…) supplering for den pågældende i henhold til kravene om faglige kompetencer, herunder kravene til bestemte antal ECTS-point. Denne praksis er uændret”. 

Så der er i virkeligheden tale om 131 færdiguddannede, der skal have 30 ECTS-point. Men det har de 71 tilsyneladende ikke fået oplyst. 

AU afviser både misforståelse og uenighed 

14. november sidste år skrev AU til de færdiguddannede, der muligvis skulle tilbage og studere, at de med pædagogikum ville gå fri:

”Hvis du allerede har færdiggjort pædagogikum, er du ikke berørt af den manglende forlængelse af dit sidefag”. 

LÆS OGSÅ: Færdiguddannet ramt af AU's brøler: Magtesløshed er noget, der beskriver min situation rigtig godt

Ifølge Kristian Thorn, der er vicedirektør for AU Uddannelse, har AU ageret ud fra en instruks fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Omnibus, at det er på linje med Undervisningsministeriet i forståelsen af, at de med pædagogikum ikke kan undslippe kravet om at skulle hente 30 ECTS:

”Reglerne om faglig kompetence i gymnasieloven gælder for alle, det vil sige både dimittender med og uden gennemført pædagogikumuddannelse”, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en mail til Omnibus.

Alligevel afviser Kristian Thorn, at der skulle have været nogen misforståelser i kommunikationen mellem AU og ministerierne. 

”Jeg har sådan set ingen bemærkninger til kommunikationen. Jeg har fået en klar opgave af Uddannelses- og Forskningsministeriet; nemlig at sikre faglig supplering for dem uden pædagogikum. Den har jeg forstået. Og den er jeg i gang med at løse så godt, som jeg overhovedet kan, for det er en meget ulykkelig sag,” siger Kristian Thorn.

Har I klargjort noget til at modtage de, der har taget pædagogikum?

”Vi er i gang med at løse den opgave, vi har fået, og har ikke taget særskilte initiativer derudover.”

Uddannelses- og Forskningsministeriet tier 

Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har ansvaret for at informere Aarhus Universitet, afviser at stille op til et interview. Men ministeriet oplyser dog, at instruksen til AU har drejet sig om løsningen for dem uden pædagogikum.

”Der er således ikke tale om en ændring i forståelsen af reglerne”, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet og oplyser, at AU i øvrigt ”ikke har noget særligt ansvar for at følge op” på situationen for færdiguddannede med pædagogikum.

Dermed peger pilen på et andet ministerium, nemlig Undervisningsministeriet. 

Hyrdebrev i foråret er rettidig omhu, mener Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet afviser dog også at stille op til interview, men oplyser, at der aldrig har været en forståelse af, at færdiguddannede med pædagogikum gik fri. 

Men ministeriet ser ingen grund til at oplyse om, hvordan det reelt forholder sig, før et årligt hyrdebrev efter planen sendes ud i løbet af foråret. 

Modtagerne af hyrdebrevet er netop skolelederne på gymnasierne, da det er dem, der har ansvaret for, at deres lærere med pædagogikum får hentet de 30 ECTS, hvis de mangler dem.

Denne forståelse for rettidig kommunikation skyldes ifølge Undervisningsministeriet, at det ikke ønsker at overdynge skolelederne med information hele tiden, og derfor er ministeriets praksis at samle informationer til skolelederne. 

Hvem har Sorteper?  

Karsten Bak Ramlov, der er rektor på Aarhus Gymnasium, er en af de rektorer, der med stor spænding venter på det hyrdebrev. Han har ansat en lærer, der er uddannet fra AU med én af de fagkombinationer, som ikke er blevet administreret korrekt. 

Læreren har forsikret sin rektor om, at alt alligevel er i orden, da hun jo har gennemført sit pædagogikum.

”Hun forklarede mig, at hun havde fået den besked, at når hun havde sit pædagogikum, skulle hun ikke tilbage. Det var en stor lettelse,” fortæller Karsten Bak Ramlov og henviser til kabalen af lærere, fag og klasser, der skal gå op hvert skoleår.

Men ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet ligger ansvaret for, at de med pædagogikum får indhentet deres 30 ECTs-point, i hænderne på skolelederne, der har ansat dem. 

Undervisningsministeriet oplyser endvidere, at det for nuværende ikke er i strid med loven, at lærerne underviser, men kun midlertidigt. I det lange løb er der ingen dispensation eller undtagelser fra kravet, og reglerne er ens for alle.

Rektor Karsten Bak Ramlov er mildest talt forbavset over at høre, at han har ansvaret for, at læreren får indhentet 30 ECTS:

”Det er helt urimeligt. Jeg har godkendt en medarbejder med en fagkombination ud fra et eksamensbevis, der er udstedt af universitetet, som jeg forventer har styr på det. Denne her sag hører ikke til på mit bord. Det er universitetet, der har lavet en fejl, og det må de rette op på.”  

Han peger på problemer i forhold til planlægningen af undervisningen, men også, at sagen vil gå ud over lærerens motivation, og han stiller spørgsmålet:

”Hvem skal betale for det?”

Svaret huer ikke rektoren: Omkostningens størrelse er ukendt, men den er ifølge begge ministerier hans. 

”Jeg er meget overrasket over, at man overhovedet kan finde på at tænke den tanke,” siger han.

Så hvad nu? 

Undervisningsministeriet fører tilsyn med, at reglerne overholdes af rektorerne. Og hvis det ikke er tilfældet, vil de blive mødt med en indskærpelse. 

AU er ifølge Undervisningsministeriet ikke forpligtet til at agere lige nu, men skal afvente, at efterspørgslen kommer fra skolelederne. 

Hvad situationen er for de omfattede lærere, der har et pædagogikum, men står uden en ansættelse, vil Undervisningsministeriet ikke forholde sig til og henviser til Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Men det ministerium skriver i en mail:

”Det er Undervisningsministeriet, du skal have fat i for den del”.

Politikere har opgivet redning 

Hvis nogen af de færdiguddannede stadig håber på fritagelse, dispensation, hastelovgivning eller andet, der kan forhindre, at de skal læse igen, er deres chance ringe.  

Mens sagerne er piblet frem på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og senest Københavns Universitet, har flere forsøgt at hindre, at de berørte alle ender på skolebænken igen. 

Blandt andre har 22 af de færdiguddannede anmodet om dispensation. Udfaldet var, at både uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) svarede tilbage, at dispensation ikke er en mulighed.

LÆS OGSÅ: 22 færdiguddannede i åbent brev til minister: Omstød vores sag

LÆS OGSÅ: Ministre afviser færdiguddannedes appel om dispensation

Også flere politikere har forsøgt at ændre på omstændighederne. Blandt andre undervisningsordfører Annette Lind (S), der senest har bragt emnet på dagsordenen i gymnasieforligskredsen sammen med ordfører Anni Matthiesen (V).

”Vi har forsøgt på alle mulige måder at gøre noget. Vi har prøvet at få dispensation, lave lovgivningen om og give rektorerne ret til at give de færdiguddannede merit. Men lige lidt har det hjulpet. Ministrene siger, at det kan man ikke. Det er universitetet, der har lavet en fejl, og det er beklageligt,” siger Annette Lind.

Sagen kort

I november 2018 indhentede 10 års fejlagtig praksis Aarhus Universitet, som tog kontakt til 211 færdiguddannede, der risikerede at skulle læse igen. 

Gældende for de 211 færdiguddannede var, at deres uddannelse ikke var blevet forlænget med 30 ECTS-point, der som udgangspunkt er påkrævet, når man læser ét fag på ét fakultet og sit sidefag på et andet. (De berørte er mestendels færdiguddannede, der har studeret for at blive gymnasielærere i for eksempel psykologi og idræt.)

Udmeldingen fra AU på daværende tidspunkt var, at to faktorer kunne undtage de færdiguddannede for at mangle 30 ECTS for at kunne undervise i gymnasiet. Den ene undtagelse gjaldt for de færdiguddannede med visse fagkombinationer, og den anden undtagelse gjaldt de, der havde gjort deres pædagogikum færdigt. AU endte derfor med at tilbyde undervisningsforløb til 60 færdiguddannede.

Men dem med pædagogikum er ikke undtaget ifølge Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ansvaret for, at de får hentet de manglende ECTS-point, ligger i hænderne på deres skoleledere – altså deres chef – som skal betale omkostningerne herved.

Det totale antal færdiguddannede, der rammes af AU’s fejl, er altså ikke 60, men 131.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også