AU-forskere stopper Rusland-samarbejder: Stærkt signal – men det påvirker vores arbejde

Det har skabt fordømmelse af Rusland i hele Vesten, at landet har invaderet sit naboland Ukraine. Og tirsdag fik invasionen så også Danmarks otte universiteter til at indstille alle samarbejder med universiteter i Rusland og Belarus, som støtter invasionen. 

På Aarhus Universitet betyder det, at flere forskere nu må omlægge deres arbejde. 

Jeremy Morris, der er professor på Globale Studier og Rusland-forsker, er en af dem. Han er en del af et projekt på et russisk universitet, men det må han nu træde ud af, fortæller han. 

"Jeg er bange for, det ikke vil være muligt at foretage research i Rusland. Ud over det er jeg også bange for, at bare det at komme ind i landet vil blive svært eller umuligt. Det er personligt for mig et stort problem, fordi mit arbejde baseres på feltarbejde i Rusland. For andre vil det ikke være så svært, hvis deres arbejde for eksempel er tekstbaseret uden for Rusland. Men historikere vil også blive påvirket, fordi de ikke kan besøge arkiver i Rusland," siger Jeremy Morris. 

Han er helt afklaret med, at samarbejdet må stoppe. Det individuelle samarbejde med russiske forskere vil han dog forsøge at holde i live. Han læser ikke beslutningen, som om den sætter en stopper for det. 

"Min opfattelse af beslutningen – som kan være forkert – er, at der ikke er noget, der forhindrer fortsættelse af akademiske samarbejder mellem individuelle forskere. Og min vurdering er, at det er meget vigtigt at fortsætte kontakten med russiske forskere, for de er ikke ansvarlige for den russiske stats ageren," siger han.

Dansk forsker skulle have arbejdet med sundhedsprojekt i Belarus

DPU-forsker Andreas Lieberoth, der på AU blandt andet forsker i mediepsykologi, skulle have været i Belarus for at udføre feltarbejde til et undervisningsspil, som skal lære børn om vacciner. Forrige år var han i Ukraine for at arbejde med spillet, som er udviklet af danske designere for Verdenssundhedsorganisationen WHO.

WHO opererer i princippet apolitisk, og derfor befinder Andreas Lieberoths samarbejde sig i en gråzone. 

"Fordi det jo er et undervisningsspil, foregår det på skoler, som er statsstyrede i Belarus. Og lige pludselig står vi jo så med, at vi i princippet ville have et samarbejde gennem WHO med hviderussiske aktører. Det skaber et dilemma både etisk og praktisk, men også i forhold til, hvor man som forsker skal trække stregen," siger han.

"Lige nu tror jeg, min holdning er, at jeg siger til WHO, at på grund af universitetets politik på området og mine egne etiske overvejelser kan jeg ikke lave samarbejder med Belarus eller evaluere materialer, der kommer derfra på grund af Ukraine-situationen. Og for mig er det sådan set meget rart, at jeg kan henvise til universitetets politik, for jeg havde nok tænkt mig at gøre det under alle omstændigheder," siger han. 

Han mener, den samlede danske beslutning sender et stærkt signal.

"Det er en stærk udmelding, og det kan jeg kun støtte, selv om det giver mig et ekstra gråt hår og en ekstra telefonsamtale et eller andet sted," siger Andreas Lieberoth. 

Russiske kolleger er i chok og har også brug for hjælp 

Russiske og belarusiske forskere og intellektuelle støtter ikke nødvendigvis Ruslands præsident Vladimir Putin, og de er også ofre for krigen, pointerer professor Jeremy Morris. 

Han har kolleger i Rusland, som han beskriver som chokerede og fulde af sorg. 

"Alle er i chok, selvfølgelig. Jeg tænker også på mine ukrainske kolleger. Mange har forladt Kyiv, og vi føler solidaritet med dem og fordømmer den russiske stat. Mine russiske kolleger er i chok, føler skam, væmmelse, fortvivlelse og sorg. Mange af dem har sagt op på deres russiske universiteter, nogle har forladt landet, og nogle af dem er bare i chok og forsøger at holde lav profil."

"I dag har jeg talt med en kollega på et russisk universitet, som har sagt op og søger asyl i et skandinavisk land. Og han vil have brug for et job. Så vi bør også tænkte på at støtte uafhængige russiske forskere, som er bedst kvalificeret til at fortælle os, hvad der sker i Rusland," siger han.

Birgitte Beck Pristed, der er lektor ved Globale Studier på AU og forsker i russisk kultur, siger til Videnskab.dk, at der er behov for at opretholde kontakten med intellektuelle i Rusland. 

"Krigen er komplet ødelæggende for al vidensudveksling. Der er behov for sanktioner, men vi har også behov for en eller anden form for kontakt og udveksling med den intellektuelle elite i Rusland. Det er en vigtig brik i den opposition, som eksisterer mod alle odds," siger hun. 

Beslutningen rammer de studerende på Ruslandstudier hårdest

Mens beslutningen om at kappe båndene til russiske universiteter har konsekvenser for forskere, er indvirkningen størst for de studerende på AU, der er på udveksling i Rusland, mener Jeremy Morris. 

"Denne beslutning har de største konsekvenser for de danske studerende, som studerer sprog i Skt. Petersborg. Vi har informeret dem om, at de skal forlade landet og komme tilbage til Danmark nu. Derefter vil vi erstatte deres undervisning i Danmark, og forhåbentlig kan vi på et tidspunkt finde et nyt partneruniversitet i de baltiske lande, hvor de kan lære russisk," siger han.

14 studerende fra AU befandt sig mandag i Rusland. Aarhus Universitet har haft kontakt til alle 14 studerende. Hvorvidt de vælger at rejse hjem, er op til dem selv, men det opfordres de til. 

Hjælp til ukrainske studerende og forskere 

Beslutningen om at stoppe de akademiske samarbejder kom på foranledning af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tirsdag opfordrede danske uddannelsesinstitutioner til at stoppe samarbejder med Rusland og Belarus. 

Men det er studerende og forskere i Ukraine, der bør have fokus, slår Jeremy Morris fast.

"Det ville være godt, hvis universitetet kunne finde en måde at hjælpe ukrainske studerende, som er blevet fordrevet fra Ukraine grundet krigen. Det vil jeg stærkt støtte, og det vil vi alle på Global Studies i Aarhus, tror jeg. Det er vigtigt, at europæiske universiteter finder en mekanisme, der kan hjælpe ukrainske studerende," siger Jeremy Morris.

"Og vi er nødt til at fortsætte med at støtte ukrainske og russiske kolleger på vores universitet. Selvfølgelig har ukrainske kolleger mest brug for det lige nu, og vi skal sikre os, at de er okay. Men vi er også nødt til at støtte russiske kolleger, så de ikke bliver forfulgt og skyldiggjort," siger Jeremy Morris.

Korrekturlæst af Charlotte Boel