Studerende på Ruslandstudier: Pludselig føler jeg mig mere relevant – på en trist baggrund

Flere vil høre, hvad Kirstine Jansdorf, der læser Ruslandstudier på 8. semester, egentlig beskæftiger sig med, efter at Rusland har invaderet Ukraine. Hun håber, at hun med sin viden og sprogkundskaber kan gøre en forskel.

AU stopper alle samarbejder med universiteter i Rusland og Belarus, og dermed kan studerende på Ruslandstudier ikke længere studere et semester i den russiske by Sankt Petersborg. Kirstine Jansdorf læser ruslandsstudier på 8. semester og var på udveksling i 2020, og føler nu hendes uddannelse er blevet mere relevant - på en trist baggrund. Foto: Colourbox & privat

Siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, besluttede at invadere Ukraine, har virkeligheden ikke bare ændret sig for russere og ukrainere.

Også studerende på lang afstand af krigen oplever pludselig, at meget er ændret. På det lille studie Ruslandstudier på Aarhus Universitetet er meget i hvert fald anderledes end for blot få uger siden. 

Det fortæller 8. semester-studerende Kirstine Jansdorf, som i fredags tog initiativ til et møde for studerende i håbet om at kunne etablere et netværk til at hjælpe dem, der er ramt af krigen. 

Kirstine Jansdorf havde ikke set krigen komme, og hun tror, den kom bag på de fleste.

"Jeg tror ikke, at nogen for alvor havde troet, der ville komme en krig. Det troede jeg heller ikke selv. Vi var lige så chokeret som alle andre, i virkeligheden."

Hvordan har folk på jeres uddannelse reageret?

"Selv om jeg lige nu kun mangler en reeksamen og ellers er på mit tilvalg, ser jeg stadig vores primære sprogunderviser Galina, og hun læser jo nærmest nyheder hver time. Det er en forfærdelig situation," siger Kirstine Jansdorf. 

Ny situation på studiet

Ligesom en række forskere og eksperter i russiske forhold fra den ene dag til den anden har fået langt mere opmærksomhed af medierne, kan det også mærkes på Ruslandstudier, at krigen fylder en stor del af dagsordenen. 

"Lige pludselig føler man sig meget mere relevant, end man har gjort tidligere, og det er jo på en trist baggrund, kan man sige. Så det er en lidt mærkelig situation at stå i. Jeg kan huske, at noget af det første, jeg tænkte på, var: Nå, men så bliver det nok nemmere at få et job et eller andet sted. Og det er jo ret kynisk at tænke sådan."

"Men ja, mange flere vil lige pludselig vil høre meget mere om, hvad jeg har gået og beskæftiget mig med igennem de seneste fire år," siger Kirstine Jansdorf.

Håber at kunne hjælpe 

Ligesom det har været tilfældet under dette semester for 14 studerende, har Kirstine Jansdorf selv taget et semester i Sankt Petersborg i 2020. Opholdet skal blandt andet hjælpe de studerende med at lære sproget. Mens de 14 studerende er blevet opfordret til at vende hjem til Danmark på grund af krigen, måtte Kirstine Jansdorf rejse hjem efter seks uger på grund af coronakrisen.

Hun håber, at hun kan være med til at gøre en forskel, for eksempel gennem sit kendskab til sproget. 

"Nu er der kommet en helt ny situation, hvor jeg håber, jeg kan gøre mig brugbar. Ikke bare politisk-analytisk, men også på den humanitære side. Når der begynder at komme en systematisering i forhold til, hvordan vi tager imod ukrainske flygtninge, vil jeg se, om jeg kan hjælpe der med mine sprogfærdigheder," siger hun.

Har et andet billede af Rusland end danske medier

Kirstine Jansdorf finder de danske mediers overordnede dækning af krigen for ensidig. Rusland står ikke samlet bag Putin, og dermed er krigen mellem de to lande ikke så sort-hvid, som det ofte fremstilles, mener hun. 

"I de danske medier får vi en meget ensporet fortælling om, hvordan det fungerer i Rusland lige nu. Så enkelt er det jo bare ikke," siger hun.

Hvad svarer du så, når folk spørger, hvad du tænker?

"Jeg svarer også meget ud fra mit eget politiske ståsted, som er, at jeg håber og mener, vi skal stå bag de almindelige russere, der er imod krigen, lige så meget som vi hjælper Ukraine. Og vi skal støtte de russere, som er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationer. De har forfærdelige forhold i de russiske fængsler. Som jeg ser det, er den bedste vej ud af krigen at støtte den bevægelse og få Putin afsat," siger Kirstine Jansdorf. 

"Jeg vil bare håbe, vi kan minde os selv om, at Rusland ikke er Putin. Selv om han sidder på rigtigt meget magt og rigdom i Rusland, er han ikke den russiske kultur eller den russiske befolkning. Samtidig med at vi hjælper Ukraine, skal vi huske ikke at fremmedgøre almindelige russere. Det synes jeg, der er en tendens til lige nu, og de to ting er jo ikke modstridende."

Mens Kirstine Jansdorf har oprettet gruppen UNU, Universitetsnetværk for Ukraine, har Aarhus Universitet også oprettet en facebookgruppe med det formål at samle alle initiativer om hjælp til Ukraine. Gruppen finder du her.

Hun håber, at hun med UNU-gruppen kan finde hjælpsomme kræfter hos de studerende.

"Jeg håber bare, vi kan samle kræfter og den lyst til at hjælpe, der måtte være blandt studerende på universitetet. At vi kan samle os ét sted og sige: Hvad kan vi gøre herfra?