Resultatet af univalget: Studenterrådet sidder fortsat på de to mandater til bestyrelsen

Opdateret 20.11.24 med kommentar fra prorektor Berit Eika

Studenterrådet sidder fortsat tungt på de to bestyrelsesposter, der er forbeholdt studerende i Aarhus Universitets bestyrelse. Det bliver medicinstuderende Jens Vase og Anastasia Christensen, der læser molekylærmedicin, som fra februar 2025 skal repræsentere de studerende i universitetets øverste myndighed. De afløser Thea Bonnemann og Sofie Hillgaard Pedersen, der også begge er opstillet af Studenterrådet.  

Jens Vase fortæller kort efter offentliggørelsen af valgresultatet, at han glæder sig til at skulle varetage de studerendes interesser i sit kommende virke i universitetets bestyrelse.

”Valgugen var jo en demokratisk festuge – men den egentlige inddragelse og det egentlige demokrati starter fra nu af. For mig handler det ikke om at mene noget som Jens Vase, men om at repræsentere de studerende, og om at vi som studerende får organiseret og engageret os.”

Jens Vase opfordrer i den forbindelse sine medstuderende til at fodre ham og Studenterrådet med input.

”Jeg vil opfordre til at gå til fællesrådsmøder i Studenterrådet. Her kan alle studerende fremsætte forslag til politik. Og hvis det virker for fjernt, kan man i stedet kontakte fagrådet på sin uddannelse. Vi gør som bestyrelsesmedlemmer, hvad vi kan for at få input via fagrådene.”

En af Jens Vases pointer under valgkampen har netop været, at studerende ikke bare skal være en strøtanke – forstået som en gruppe, man først involverer, når beslutningerne er taget.     

”Vi skal ikke bare inddrages sådan proforma og sent i processen, vi skal insistere på at blive inddraget tidligt i beslutninger. Vi er en mindst lige så vigtig medspiller som alle andre faggrupper ved universitetet.”  

Også Anastasia Christensen glæder sig over at være valgt til bestyrelsen. Ligesom Jens Vase lægger hun vægt på, at hendes rolle i bestyrelsen bliver at være talerør for de studerende bredt set.

”Det handler ikke om at formidle min personlige holdning, men at få formidlet studerendes interesser, og for at kunne gøre det, er jeg aktiv i Studenterrådet og i dialog med de lokale fagråd.”

KS: Et godt valg, trods nederlag

Udover Studenterrådet stillede også Konservative Studenter med kandidater til årets bestyrelsesvalg. Til trods for at Konservative Studenter igen i år må se begge mandater gå til Studenterrådet, er formand og spidskandidat til bestyrelsen Max Manøe Bjerregaard tilfreds med årets valg.  

”Vi er gået frem i antal stemmer. Ved sidste bestyrelsesvalg i 2022 fik vi 10,4 procent af stemmerne, i år fik vi 18,6 procent. Og i studienævnet for Teologi tager vi to pladser, det er en kæmpe sejr. Så godt nok er der langt op til Studenterrådet, men vi er med til at presse på, og jeg håber, at Frit Forum vil være endnu stærkere repræsenteret ved næste valg, så vi sammen kan presse Studenterrådet.”

Lav stemmeprocent og bortfaldne valg

Selvom Konservative Studenter og Studenterrådet kæmper om mandaterne ved universitetsvalget, giver begge parter udtryk for, at der har været en god ånd mellem de to studenterorganisationer under valgkampen – for trods politiske forskelle har de et fælles mål om at øge opmærksomheden om universitetsvalget. Både Max Manøe Bjerregaard og Daniel Hjort fra Studenterrådets forretningsudvalg er derfor begge ærgerlige over den lave samlede stemmeprocent og de mange bortfaldne valg, som begge dele vidner om lavt engagement fra studerendes side. 14 valg bortfaldt ved årets valg som følge af mangel på opstillede kandidater.

Ved årets valg landede den samlede stemmeprocent på 18,24 procent, hvilket er lavere end i 2022, hvor de studerende sidste gang stemte repræsentanter i bestyrelsen, her lå procenten på 18,47.  

Der er også enighed blandt de to organisationer om, at der ikke er meget mere, de med deres frivillige kræfter kan gøre, og de efterlyser hjælp fra universitetets side til at øge valgdeltagelsen. Daniel Hjort anerkender, at universitetet allerede gør en del, men peger på, at der fortsat er konkrete tiltag, som vil kunne hjælpe til med at synliggøre valget over for studerende.

”Helt konkret er der udfordringer med at få tilladelse til at stille valgboder op i kantinerne rundt omkring på campus,” forklarer Daniel Hjort, og Max Manøe Bjerregaard supplerer:

”Enig, det kunne være fint, hvis valgudvalget eller ledelsen kunne tage kontakt til kantinerne forud for valget og gøre opmærksom på, at der skal være universitetsvalg, og at studenterorganisationerne skal have lov til at sætte valgboder op.”

Universitetet skal mere på banen

Derudover peger de på, at universitetet skal informere mere om, hvad universitetsvalget går ud på, og hvad det er for organer, der skal vælges repræsentanter til. Og ikke bare med bannere, infoskærme og roll-ups – informationen skal helt ud på de lokale uddannelser.  

”Vi bruger en del tid på at forklare de studerende om valget, før vi kan fortælle, hvad vi som kandidater står for,” fortæller Max Manøe Bjerregaard.

Det billede nikker nyvalgte Anastasia Christensen til:

”Det er superærgerligt at stemmeprocenten er så lav. De studerende har lagt meget benarbejde i at promovere valget, men der ligger ikke den store drivkraft i det fra universitetets side.”

Hun foreslår konkret, at universitetet opfordrer underviserne til at minde om valget som afslutning på al undervisning i valgugen.

”Enkelte af mine forelæsere afsluttede med at minde om valget. Og det ville være lækkert, hvis alle gjorde det. Informationen skal ud ret lokalt, det skal tæt på for den enkelte studerende. Man skal informere om, hvad valget går ud på, og hvad man kan stemme til. Hvad er studienævn og akademiske råd?” siger hun.

Universitetet oplyser, at der forud for universitetsvalget er sendt materiale om valget til samtlige studieledere, blandt andet PowerPoint-slides om valget, som undervisere kan vælge at vise i forbindelse med undervisning og forelæsninger for at hjælpe med at gøre opmærksom på valget. 

Daniel Hjort fortæller, at der allerede er en dialog i gang med universitetets ledelse om at sikre bedre information til studerende om valget ved kommende universitetsvalg. Og hans indtryk af den dialog er positiv. 

Prorektor: Deler ærgrelsen over lav stemmeprocent

I en mail til Omnibus skriver prorektor Berit Eika, at hun deler ærgrelsen over, at stemmeprocenten ved årets universitetsvalg ikke er højere.

"Vi så den gerne være meget højere. Derfor støtter vi også hvert år op med information på universitetet om valget på diverse kanaler, ligesom vi sender to mails om valget til alle studerende på deres au-e-mail. Udover, at vi opfordrer undervisere til at omtale valget i forbindelse med deres forelæsninger." 

Videre skriver Berit Eika:

"Det flytter tydeligvis ikke meget. Desværre. Det har bare vist sig at være svært at mobilisere højere valgdeltagelse. Derfor sætter jeg også stor pris på den gode dialog, vi har med studenterorganisationerne om at gøre valget mere nærværende og relevant for de studerende. I forhold til valgboderne, så hører jeg gerne nærmere om det fra de studerende. Vi vil gerne være med til at finde bedre løsninger."