Se tallene: Sådan står det til med ligestillingen på Aarhus Universitet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

AU har lagt tal frem, som viser kønsfordelingen i forskerstillinger på universitetet. Forsker i ligestilling, Mathias Wullum Nielsen, anerkender forsøget på at skabe mere transparens, men efterlyser tal på institutniveau, hvis de reelt skal kunne bruges til noget.

28.10.2020 | Miriam Brems Knudsen

Andelen af kvindelige professorer er gået markant frem de sidste 12 år. Men hvis den udvikling skal fortsætte, skal der gøres en indsats for at få flere kvindelige lektorer. Ellers kommer der til at mangle en kvalificeret masse at rekruttere fra, siger forsker i ligestilling Mathias Wullum Nielsen. Grafik: Astrid Reitzel.

”Enhver, der ser på tallene, kan se, at det går for langsomt med at få flere kvinder til at gå hele vejen.”

Sådan opsummerede bestyrelsesformand Connie Hedegaard status på ligestillingen på Aarhus Universitet, da bestyrelsen i begyndelsen af oktober præsenterede AU’s nye handleplan for ligestilling.

Mere specifikt refererede hun til (u)balancen mellem kvinder og mænd i forskerstillinger på universitetet, som også er det primære fokusområde i den nye handleplan, som gælder for 2020-2022.

Men hvor galt står det egentlig til?

Det spørgsmål har du nu fået mulighed for selv at tjekke. Universitetet har nemlig lagt den data ud, der viser kønsfordelingen mellem ansatte i forskerstillinger. Og som også er de tal, AU’s diversitets- og ligestillingsudvalg vil tage udgangspunkt i, når de en gang om året skal følge op på udviklingen i kønsfordelingen – og på, om den går hurtigt nok.

Omnibus har bedt Mathias Wullum Nielsen, som er lektor ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i ligestillingsproblemer inden for universitetsverdenen, om at gennemgå graferne. Og vurdere, hvad tallene kan bruges til.

En sløret transparens

Det første, der springer forskeren i øjnene, når han scroller ned over de otte grafer og tabeller, er, at tallene viser den samlede kønsfordeling på hele universitetet. Men tallene viser ikke, hvordan det ser ud på fakulteterne og institutterne. Og det finder han problematisk.

”Det viser, at ledelsen forsøger at skabe en vis transparens. Men det er vanskeligt at sige noget ud fra overordnede tal for hele universitetet. Hvis man skal kunne bruge det til noget, skal tallene være mere detaljerede. Man skal for eksempel kunne se, hvordan det ser ud på institutterne,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Det vil nemlig ifølge forskeren give bedre mulighed for at identificere problemerne: 

”Hurdlerne er ikke nødvendigvis placeret samme sted på alle institutter. Derfor vil mere detaljerede tal give mulighed for at se, hvor udfordringerne opstår, og dermed hvor man skal sætte ind,” siger forskeren.

De viste grafer giver altså en overordnet status på ligestillingen på Aarhus Universitet. Mathias Wullum Nielsen oversætter tallene til klar tale nedenfor.

Kønsfordeling i forskerstillinger i 2015 og 2019

Grafen viser kønsfordelingen i 2015 og 2019 i de forskellige forskerstillinger på AU. På ph.d.-niveau er der lidt flere kvinder end mænd. Men andelen af kvinder falder støt for hvert karrieretrin.

Flere kvindelige professorer

”Grafen viser, at fremgangen på professorniveau er fortsat de seneste fem år. Vi har set en markant udvikling på det område de seneste ti år: I 2008 var kun 12 procent af professorerne kvinder, mens de udgjorde 18 procent i 2015 og 22 procent i 2019,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Kvindelige lektorer står i stampe

Hvis den udvikling skal fortsætte, afslører grafen imidlertid også, at der skal en ekstra indsats til på lektorniveau.

”Der står tallene i stampe. Hvis der fremover skal være en kvalificeret masse at rekruttere fra, kræver det, at man gør en indsats for at få flere kvindelige lektorer,” siger forskeren.

Kvinder overrepræsenteret i usikre stillinger

Derudover viser grafen, at kvindernes andel af postdocer er gået op, imens andelen af kvindelige adjunkter er faldet en smule.

”De to stillingstyper ligger på samme akademiske niveau. Det viser, at kvinderne er overrepræsenterede i de mere usikre stillinger,” lyder vurderingen fra Mathias Wullum Nielsen.

Kønsfordeling blandt nyansatte i forskerstillinger i 2015 og 2019

Grafen viser kønsfordelingen blandt nyansatte på AU i hhv. 2015 og 2019 i de forskellige forskerstillinger på universitetet.

 

Det bratte fald i kvindernes andel af professor MSO springer i øjnene hos Mathias Wullum Nielsen, men han gør opmærksom på, at denne stilling er ved at blive udfaset.

Derudover afslører grafen det samme problem med rekruttering af kvindelige lektorer, som den generelle kønssammensætning på universitetet: 

”Andelen af nyansatte kvindelige lektorer var lavere i 2019 end i 2015,” fastslår Mathias Wullum Nielsen.

Kønsfordeling på ledelsesposter i 2015 og 2019

Diagrammet viser kønsfordelingen i 2015 og 2019 i ledelsesstillinger på AU. I 2019 var der en ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige centerledere, mens mændene er i klart overtal på posterne som institutleder, prodekan og i universitetsledelsen.

”Det indikerer, at der er nogle glaslofter på universitetet,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Det er ifølge forskeren et problem. Dels fordi det er vigtigt i et ligestillingsperspektiv, at kvinderne har mulighed for at få indflydelse på ledelsen af universitetet. Dels fordi en ligelig kønsfordeling kan sikre, at man får flere forskellige perspektiver på tingene i ledelsen.

Kønsfordeling i bedømmelsesudvalg i 2015 og 2019

Diagrammerne viser kønsfordelingen i 2015 og 2019 i bedømmelsesudvalg og i ph.d.-bedømmelsesudvalg. Udvalgene vurderer, om ansøgere til forskerstillinger er kvalificerede til posten.

 

Hvorvidt kvindernes underrepræsentation her er et problem, kan forskningen ikke give entydigt svar på, fortæller Mathias Wullum Nielsen. 

”Den eksisterende forskning på området har uklare resultater. Det er ikke nødvendigvis sådan, at flere kvinder i bedømmelsesudvalg reducerer bias.”

Derudover skal man i dansk sammenhæng huske, siger forskeren, at udvalgenes opgave ikke er at træffe en afgørelse om, hvem der skal ansættes. 

”Udvalgets opgave er blot at vurdere, om ansøgerne er kvalificerede. I sidste ende træffes beslutningen om ansættelse i et ansættelsesudvalg i samråd med institutlederen og dekanen.”

Kønsfordeling blandt ansøgere og kvalificerede ansøgere i 2019

Diagrammet viser kønsfordelingen i 2019 blandt den samlede pulje af ansøgere til forskerstillinger på AU og kønsfordelingen blandt de ansøgere, der blev vurderet kvalificerede. Kvinderne udgør en større andel af de kvalificerede ansøgere end af det samlede ansøgerfelt.

Her er Mathias Wullum Nielsen mere påpasselig med at drage håndfaste konklusioner. 

”Det kunne fortolkes sådan, at kvinderne mere afholder sig fra at søge de her stillinger, og at kvinder er mere kvalificerede, når de søger,” siger han.

Men:

”Man skal være forsigtig med den tolkning, for det er komplekse processer med mange faktorer i spil.”

For eksempel kan beslutningen om ikke at søge skyldes, at opslaget er formuleret snævert, opslagets timing eller en oplevelse af, at man ikke er i kandidatfeltet, siger Mathias Wullum Nielsen.

Kønsfordeling blandt ph.d.er på udlandsophold i 2015 og 2019

Diagrammet viser kønsfordelingen i 2015 og 2019 blandt ph.d.-studerende, der var på udlandsophold.

Her ses en fremgang for kvinderne. Og det har en klar fordel for kvindernes karrierevej.

”Flere forskellige studier har peget på, at det er en udfordring, at færre kvinder tager udlandsophold, fordi det vægtes, at man har international erfaring. Både når man skal ansættes, og når man søger forskningsmidler,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Danmark i bund i Norden

Sammenligner man kønsfordelingen blandt forskere på danske universiteter med de andre nordiske lande, bliver Connie Hedegaards kritik af tempoet sat i relief. Her placerer Danmark sig på niveau med EU og Sverige, men nogle skridt bag Norge, Finland og Island.

Grafen nedenfor er fra rapporten Mænd og kvinder på de danske universiteter fra 2019 og viser andelen af kvindelige forskere på de højere læreanstalter 2009-2017 (målt på antal personer) i Danmark, EU og øvrige nordiske lande.


Fakta: AU’s nye handleplan for ligestilling

  • AU’s nye handleplan for ligestilling blev godkendt af en enig bestyrelse den 8. oktober.
  • I handleplanen er der udpeget fire overordnede områder, som universitetet skal arbejde med frem mod 2022: rekruttering, karriereudvikling, ledelse og arbejdspladskultur.
  • Handleplanen kan læses her.

Fakta: Årlig opfølgning

Disse tal vil diversitets- og ligestillingsudvalget se på, når de følger op på ligestillingen en gang om året:

  • Kønsfordeling blandt universitetets ansatte
  • Kønsfordeling i lederstillinger
  • Kønsfordeling nyansættelser i akademiske stillinger
  • Kønsfordeling nyansættelser i lederstillinger
  • Kønsfordeling blandt kvalificerede ansøgere til akademiske stillinger – efter shortlisting
  • Kønsfordeling blandt kvalificerede ansøgere, som indkaldes til samtale
  • Kønsfordeling i bedømmelsesudvalg
  • Kønsfordeling i ph.d.-bedømmelsesudvalg
  • Kønsfordeling blandt ph.d.-studerende på udlandsophold
  • Løn (disse data er endnu ikke tilgængelige)
  • Med handleplanen har bestyrelsen dog ikke sat konkrete mål for, hvordan kønsfordelingen skal se ud i 2022.

Læs også:

Connie Hedegaard: Nøgleordet er skal

Hvorfor er det så svært at skabe en bedre balance mellem kønnene på AU?

11 konkrete aktiviteter fordelt på fire temaer skal skabe mere ligestilling på AU

Rektor: Kønskvoter kan blive nødvendige

Næsten halvdelen af AU's ansatte kender ikke universitetets ligestillingspolitik

Ligestillingsforsker: Nyt talentprogram rettet mod kvinder er symbolpolitik

'Sygt' arbejdsmiljø på AU skræmmer kvindelige forskere væk

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også