I dag skal alle landets universiteter sende deres endelige planer for, hvordan de vil implementere udflytningsaftalen, til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Samme dag valgte studerende fra landets universiteter at gå på gaden i Aarhus, Odense og København for at protestere mod aftalen.

I Aarhus samledes de studerende på Rådhuspladsen til en decideret dannet protest. Der var ingen knyttede næver og ingen frådende kampråb. I stedet havde arrangørerne fra Studenteroprøret '22 grebet til Højskolesangbogen. 

"Sangene fra Højskolesangbogen skal være med til at råbe politikerne op," forklarer Katrine Skov-Hansen, der studerer æstetik og kultur på 1. semester på Aarhus Universitet og er en af initiativtagerne bag onsdagens demonstration.

"Vi vil råbe de partier, der har indgået aftalen, op om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning. Det største mål er at få ændret aftalen, så man ikke tvinger universiteter til at lukke uddannelser," siger hun.

"Det at synge fra Højskolesangbogen er en grundlæggende demokratisk ting, vi har i Danmark, som også vidner om, at vi ikke behøver at råbe ad hinanden. Vi vil gerne i dialog, og det synes vi, at vi gør bedst ved at synge, højt."

Arrangør: Aftalen fjerner studerendes mulighed for at vælge

Ifølge Katrine Skov-Hansen er der en grund til, at de fleste studerende søger mod de større byer. Her er studiemiljøet og fremtidsmulighederne bedre, og når aftalen ender med at lukke uddannelser i for eksempel Aarhus, fjerner man de studerendes mulighed for at vælge, mener hun. 

Studerende protesterer mod udflytningsaftalen på Rådhuspladsen i Aarhus. I baggrunden ses to af arrangørerne fra Studenteroprør '22, Katrine Skov-Hansen og Alexander Bak. Foto: Omnibus

"For eksempel skal samfundsfag i Aarhus lukke, men det betyder jo ikke, at færre vil læse det, de må bare søge andre steder hen. Jeg mener ikke, man skal tvinge studerende i Aarhus til Herning," siger hun.

"Vi er et geografisk meget lille land. Vi har otte universiteter, så i min optik har vi allerede et decentraliseret uddannelsessystem. Jeg er ikke sikker på, vi mangler uddannelsespladser i alle mellemstore provinsbyer i Danmark," siger Katrine Skov-Hansen.

Kort før demonstrationen skulle begynde, var der kun samlet et par håndfulde studerende på Rådhuspladsen. Men efter et (akademisk) kvarters tid dukkede flere op, så der til sidst var omkring 50 studerende på pladsen. 

Dina Winther og Ida Grausgaard læser begge arabisk og islamstudier på Aarhus Universitet. Foto: Omnibus

Blandt dem var Dina Winther og Ida Grausgaard, der begge læser arabisk- og islamstudier på 6. semester på AU. De var især bekymrede over, at implementeringen på flere universiteter, herunder også AU, har ført til lukning af uddannelser.

"Vi kommer selv fra et lille og omdiskuteret studie, som godt kunne være det næste i rækken, hvis AU bliver ramt af yderligere krav om at reducere studiepladser eller andre besparelser. Og det handler ikke kun om os og vores studie, men om alle små studier, som kan være særligt udsatte for besparelser." 

En dårlig idé, som bør tages af bordet

Blandt talerne ved demonstrationen var Peter Bakker, der er lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet. Han har tidligere i en klumme i Omnibus ytret sig kritisk om udflytningsaftalen, og ved dagens demonstration var hans hovedbudskab da også det samme som i klummen: Udflytningsaftalen er en dårlig idé, som bør tages af bordet. 

”Selvom jeg synes, det er positivt, at noget flytter til provinsen fra hovedstaden – jeg har for eksempel forsvaret tidligere regeringers udflytninger af offentlige institutioner – giver det ikke mening i forhold til universitetsuddannelser. For det første ønsker de studerende ikke at bo i provinsbyerne, og det vil derfor bare resultere i, at de studerende skal bruge mere rejsetid til og fra deres uddannelse, hvilket igen fører til øget CO2-udslip,” siger han og fortsætter:

”For det andet har Danmark allerede flere forskningsinstitutioner og undervisningssteder i provinsen. Syddansk Universitet har for eksempel undervisning i Kolding, Esbjerg og Sønderborg, og her på Aarhus Universitet har vi en campus i Herning. Men igen, langt de fleste studerende vil ikke bo i disse byer.”

Bortset fra politikerne, som i juni sidste år vedtog udflytningsaftalen, har Peter Bakker stadig til gode at møde nogen, der kan se fornuften i aftalen. Derfor håber han også, at politikerne vil tage den af bordet.

”Jeg er faktisk sikker på, at det vil ske. Spørgsmålet er bare hvornår, og da det jo kan være svært at indrømme, at man har taget fejl, sker det nok først i en ny folketingssamling,” siger Peter Bakker. 

"Politikere, hold jer på afstand"

Professor i idéhistorie, Mikkel Thorup, var blandt talerne. Foto: Omnibus

Undervisningsfriheden er under pres, lød budskabet fra professor i idéhistorie, Mikkel Thorup, som også var mødt op for at holde en tale. Han var kritisk over for politikeres indblanding i universitetsmiljøet.

”Universitetet skal være beskyttet, og det at studere og forske kræver fordybelse og ærligt talt afstand til verden og særligt til politikere”, sagde Mikkel Thorup. 

”Toppolitikere i dag demonstrerer åbenlyst en anti-intellektualistisk populisme, hvor viden er lig med elitisme, og hvor forskere ses som fjendtlige. Endnu værre er det, at den siddende regering bare er den sidste i en række af regeringer, der har ført en sådan politik, og ganske åbenlyst er ved at afvikle vigtige dele af det, der er et universitet”, sagde professoren videre. 

"En nedslagtningsaftale" 

Idéhistoriestuderende Jens Philip Yazdani luftede også sin frustration over udflytningsplanen.   

”Det er i bund og grund en nedslagtningsaftale. Regeringen kalder det en aftale for bedre og flere uddannelsespladser i Danmark, men i bund og grund er det slet ikke det, der er på spil. Det handler om at lukke ti procent (af studiepladserne, red.). Der bliver ikke flere, men færre uddannelsespladser”, sagde han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel