Professor Cathrine Hasse fra DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse i Emdrup er en kvinde, som med sin varme udstråling straks får andre til at føle sig godt tilpas i sit selskab. Hun udstråler simpelthen menneskelighed. Og det er ikke så ringe et udgangspunkt for en professor, der er koordinator for det interdisciplinære forskningsprojekt, REELER, der undersøger forholdet mellem menneske og maskine. 

Projektgruppen, der består af forskere fra flere europæiske lande, har fået en millionbevilling EUs rammeprogram for forskning, Horizon 2020, og skal se på etiske og sociale udfordringer ved brug af robotteknologi. 

Det er ikke første gang, Cathrine Hasse har sat sig i spidsen for store projekter om emnet menneske og teknologi. Hun var eksempelvis leder af forskningsprojektet Technucation, som skabte ny viden om teknologiforståelse i forskellige professioner, hvor avanceret teknologi er blevet en del af hverdagen. 

Hvad ligger lige nu på dit skrivebord?

"Jeg har ikke lige fået ryddet op," lyder det indledningsvis fra Cathrine Hasse, mens hun slår ud med armen i en bevægelse, der muligvis gælder skrivebordet, muligvis kontoret og det er ikke helt til at vide, om det ligefrem gælder hele den store gamle patriciervilla, hvor Hasse og hendes forskerhold residerer et stenkast fra campus i Emdrup.

"Jeg vil hellere bruge tiden på at få ting sat i gang," fortsætter hun.

Men så får hun øje på en publikation på skrivebordet.

"Jo, den her ligger her," siger hun, og griber ud efter publikationen, der er en ph.d.-afhandling med titlen Online education bag scenen, og som er skrevet af en af Hasses ph.d.-studerende.

"Jeg synes, den er så fantas...nej, jeg må hellere lade være med at sige mere, for den er ikke bedømt endnu."

Robotter i forskellige udgaver fylder på skrivebordet, reolen og vindueskarmen. Og ikke overraskende er det nogle af dem, Cathrine Hasse griber efter, da hun får det næste spørgsmål.

Hvilken genstand på kontoret siger mest om dig som forsker?

"Alle de her små robotter, som jeg har fået af forskellige mennesker i forbindelse med vores forskningsprogrammer. Denne er en gave fra en studerende," fortæller Hasse om en blå robot i blik.

"Og den her grønne figur er fra engang, hvor vi printede eventyrfigurer i 3D i forbindelse med et projekt. Vi har nemlig det princip, at vi ikke skriver om teknologi, som vi ikke selv har arbejdet med."

"Og ham her med flaget fik jeg på et tidspunkt, hvor mine kolleger overraskede mig på min fødselsdag. Jeg er glad for den og for de øvrige, som jeg alle har fået i gave. Jeg synes, de siger noget om det forhold, vi har til hinanden i forskningsgruppen."  

Hvilken genstand på kontoret siger mest om dig som menneske?

"Det må være katten, som jeg har fået af min datter. Hun har noget med katte," siger Cathrine Hasse. Og det er også katten, hun ville redde, hvis hun skulle ud af døren i en fart, fordi det brændte. 

"Flodhesten er et egyptisk lykkedyr, som jeg har fået af mine forældre engang for længe siden." 

Men det er ikke kun robotterne og katten, der har hver sin historie. Det gælder også alle de små finurligheder, der står rundt om i kontoret. Som for eksempel en sort tyr.

"Den er fra en rejse med min mand til Spanien. Vi var inde at se tyrefægtning, og det vakte da afsky hos os at se tyren blive dræbt. Men det var interessant at opleve udfoldelsen af de menneskelige urinstinkter. Og stemningen var fantastisk." 

Selvom robotterne fylder på næsten alle plane flader på kontoret, er det faktisk ikke dem, der optager Cathrine Hasse og hendes forskningsgruppe mest. Jo, robotterne og deres formåen er den ene halvdel af historien. Men den anden halvdel er mennesker og vores (manglende) formåen til at fatte, hvor gennemgribende den kunstige intelligens kommer til at ændre vores selvforståelse og vores opfattelse af "de andre." Og dermed hele vores oplevelse af samfundet og verden. 

Hasse og forskningsgruppen har valgt at træde helt tilbage for at anskue forholdet mellem menneske og maskine og med deres vidt forskellige faglige indsigter forsøge at finde svar på spørgsmål som: Hvad er det, mennesket kan, som robotten ikke kan? Og det, robotten kan, er det noget, vi mennesker ønsker at bruge? Hvis det er tilfældet, hvordan griber vi så sagen an, så det er mennesket - eller rettere forskellige mennesker med mange forskellige behov - der kommer til at sætte dagsordenen i forhold til maskinens stadig større indtog i vores dagligdag? 

"Mennesket er i modsætning til maskinen i besiddelse af en kreativ intelligens, og vores hjerne er så plastisk, at vi er nogle af de mest tilpasningsduelige eksistenser på Jorden. Det betyder, at det bliver os, der kommer til at tilpasse os maskinen. Og derfor er det afgørende, at vi forholder os kritisk - ikke bare til teknologien, men også til hvorfor vi udvikler den. Hvem vi inddrager i processen. Og hvordan vi omgås teknologien i fremtiden."

 Hvad skal du lave, når jeg er gået?

"Jeg skal til møde med hele forskningsgruppen, og bagefter holder vi en lille fest. Det er blevet en tradition ved slutningen af et semester."