Vis mig dit kontor – Lotte Sørensen

Mens de fleste danskere søgte mod syden for at holde ferie under varmere himmelstrøg, steg lektor Lotte Sørensen på en Twin Otter (propelfly, red.) og rejste til forskningsstationen Zackenberg Marin i Nordøstgrønland. Målet med rejsen var at indsamle data til et forskningsprojekt om klimaforandringer, og hvad der konkret sker, hvis isen på Arktis forsvinder. I det nordøstlige Grønland når sommertemperaturen ofte ikke over frysepunktet, til gengæld skinner solen døgnet rundt på denne tid af året.  

”Indendørs bliver der nemt 30 grader på grund af de store vinduer i opholdsrummet, og dem kan man desværre ikke åbne, fordi der er så mange myg. Så jeg sidder tit med solbriller på indenfor, når jeg skal bearbejde mine data.”

En sofagruppe og et lavt sofabord gør det ud for Lotte Sørensens kontor. I baggrunden kan man se linket til omverden i form af en enkelt internetforbindelse via satellit, som forskerne skal dele.

”Fra sofaen kan jeg holde øje med isen på bugten og vejret, som er meget omskifteligt. Og jeg kan også se mit måleinstrument.”  

I toppen af en seks meter høj mast uden for forskningsstationen sidder måleinstrumentet, et såkaldt sonic anemometer, der måler turbulens i luften. Derudover foretager Lotte Sørensen målinger ude på fjorden. Når der er is på fjorden, trækker hun sit måleudstyr ud på isen på en pulk. Er isen drevet til havs, foregår målingerne fra en motorbåd. Det varierer fra dag til dag.    

”For at finde ud af, hvordan det vil se ud i fremtiden, hvis isen helt forsvinder, måler jeg CO₂ i vandet og i luften og transporten af C0₂ mellem vandet og luften for at se, om der sker et stort CO₂-optag i vandet eller en stor CO₂-udgasning til luften, når isen forsvinder.”

”Vi er fem forskere på projektet, som arbejder med hver vores aspekt. Min kollega Dorte Søgaard borer for eksempel iskerner op og måler på dem. Vi havde også en studerende med.”  

Typisk er Lotte Sørensen og hendes kolleger ude på fjorden fem-seks timer ad gangen. Derudover går tiden med at bearbejde de indsamlede data på kontoret hjemme på forskningsstationen.

Er der noget på kontoret, der særligt kendetegner dig?

”Min harddisk. Den er vildt vigtig, for det er her, al min data ligger. Jeg har den altid med mig i min håndbagage, når jeg flyver. Det er også her, jeg gemmer mine personlige billeder.”

”Derudover har jeg min satellittelefon eller radio, som vi også skal have med os, når vi er ude på fjorden. Der er altid nogen at snakke med, vi kan høre både Zackenberg Research Station og vores nærmeste nabo

Siriuspatruljen over radioen, så man føler sig aldrig ensom.”    

Nærmeste nabo er Siriuspatruljen.

Men ellers er det helt almindeligt udstyr, du har på kontoret?

”Ja, computer og notesbøger. Der er også en pose med seletøj, som jeg bruger, når jeg klatrer op til mit måleudstyr i masten. Og udenfor ligger en riffel og en signalpistol, som vi bruger som forsvar mod isbjørne. Dem har vi altid med, når vi går ud på isen. En dag kom der også en hvalros op af et hul i isen i nærheden af vores målestation. Den gjorde dog ikke noget.”

Hvad medbringer du ellers af personlige ejendele?

”Ikke meget. Jeg har altid været lidt af en nomade, og jeg er også den i gruppen, der rejser lettest. Min rygsæk vejer otte kilo. Mit varme overtøj og mine vandrestøvler rejser jeg i, og vi kan vaske på forskningsstationen, så jeg behøver heller ikke slæbe meget tøj med. Men min iPad er vigtig. Der gemmer jeg artikler, fagbøger, strikkeopskrifter og musik, jeg kan godt lide at høre klassisk musik, når jeg arbejder. Lige nu lytter jeg til en playliste, der hedder Summer Classics.”

Alle værelser var fyldt i forskningsstationen Zackenberg Marin i juli måned, så Lotte Sørensen boede i den lille fangsthytte Sandodden i nærheden af forskningsstationen. Her havde hun sit ’hjemmekontor’.  

Hvordan er hverdagen på forskningsstationen?

”Det er hyggeligt, når vi er sådan en lille gruppe, som vi var denne gang, hvor halvdelen af forskerne kom fra GEUS (forsknings- og rådgivningsinstitution, der laver geovidenskabelige undersøgelser og geologisk kortlægning, red.) og havde eget udstyr med. Så er det let at få det til at fungere. Når man er flere heroppe, som skal dele det samme udstyr, kan det godt være svært at få til at gå op, for vi vil jo alle gerne være ude på isen hele tiden.” 

Holder du fri om aftenen, eller går de med arbejde?

”Om aftenen sidder man og kigger på sine data og diskuterer dem med folk i huset. Nogle gange ser vi også en film sammen eller sætter os op på taget af den gamle vejrstation og nyder et lille glas rom i midnatssolen.”

Hvordan er det at være en del af en gruppe forskere på en forskningsstation så langt væk fra alting?

”Man kan man godt blive irriteret over at gå så tæt op og ned af hinanden. Det var værre, da jeg var yngre. Nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg vænnet mig til det. Bliver det for meget, går jeg en tur for sig selv. Det er lidt ligesom at være ombord på et skib.” 

Hvad med kontakten til familien derhjemme?

”Den foregår via satellittelefon eller via mailforbindelse over satellit. Og det er om at gøre det kort, for det er dyrt. Man vænner sig til at være så langt væk hjemmefra, og det hjælper også, at jeg ikke har små børn længere. Min kollega har små børn, og jeg kan godt mærke, at hun bliver utålmodig, når tiden nærmer sig hjemturen.”