Artiklen er 9/2 2023 opdateret med citater fra professor Michael Svarer. 

Virologer, epidemiologer og læger er i 2022 trådt en smule i baggrunden, og ind er i stedet kommet eksperter i krig, udenrigspolitik og energi i kølvandet på krigen i Ukraine.

Det er en af de konklusioner, man kan drage af DM Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede eksperter i medierne i det forgangne år. Listen er udarbejdet af Infomedia til Akademikerbladet.

Listen toppes af Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han er ifølge listen blevet citeret hele 2.183 gange, hvilket er over dobbelt så meget som nummer fire på listen, AU’s professor i nationaløkonomi Michael Svarer, der er den øverst placerede kilde fra AU. AU sidder også på femte- og sjettepladsen, hvor de to professorer i statskundskab, Rune Stubager og Michael Bang Petersen, er blevet citeret henholdsvis 847 og 778 gange. I alt er AU repræsenteret med ni forskere på listen.

Nummer to på listen er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i udenrigspolitik på DIIS. På tredjepladsen ligger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Fælles for top 3 er altså, at de alle er blevet mere aktuelle efter Ruslands invasion af Ukraine, og det er også smittet af på resten af listen, hvor 17 af navnene er med for første gang.

Michael Svarer: Det er min opgave at bidrage

AU-professor og tidligere overvismand Michael Svarer er en af dem, der har været fast bestanddel på listen, siden den blev lavet første gang for året 2020. Han ser det som sin pligt at bidrage til offentligheden med sin viden, forklarer han.

”Jeg synes, vi som universitetsansatte har en forskningsformidlingsopgave i forhold til omverdenen, og det er vigtigt, at den viden, der er på universiteterne, som jo er evidensbaseret, også bliver bragt ud i samfundet, således at de beslutninger, der bliver truffet, er på et oplyst grundlag.”

”Og inden for mit område er det jo meget i forhold til den økonomiske politik. Hvis man laver et økonomisk tiltag, synes jeg, det er vigtigt, at den viden, som vi har på universiteterne, bliver bragt i spil. For det reducerer risikoen for, der bliver truffet dumme beslutninger, som er imod den viden, der er i forskningen,” siger Michael Svarer.

Journalisterne er ofte bindeleddet mellem politikere og universiteter, bemærker Michael Svarer, og derfor kan han også bruge medierne til at få en form for insideviden eller feedback om, hvad der rører sig, og på hvilke områder der er brug for mere forskning.

Igennem årene har han dog lært at dosere sine bidrag, selv om han er en af landets mest citerede forskere. Da han var yngre tog han af og til også journalisternes forespørgsler om beregninger og rapportlæsninger på sig – det gør han ikke mere. I stedet prioriterer han at svare på de henvendelser, som ikke kræver, at han forbereder sig meget på forhånd. 

”Det er noget, jeg prioriterer, og jeg bruger jo meget tid på det. Men jeg er blevet mere strategisk, og tit er det ret fleksibelt. Min baggrund er, at jeg har beskæftiget mig med, hvordan samfundsøkonomien hænger sammen, og jeg har været overvismand og vismand og siddet i et hav af kommissioner og udvalg. Det vil sige, jeg har en bred viden om basale økonomiske sammenhænge, og det betyder, at det ikke rigtig kræver noget forberedelse. Tit ringer journalisten, og så taler vi sammen i 10 minutter, og så er det sådan set det. Jeg siger selvfølgelig kun det, jeg ved, på baggrund af den viden, jeg har,” siger han.

Michael Svarer er også bevidst om mediernes mekanismer. I meget aktuelle sager kan nogle forskere blive dem, alle journalister ringer til. Det oplever han også.

”Det er også selvforstærkende. Hvis det er et emne, der er hot, og man kommer tidligt ind i det, så bliver man dén, journalisterne ringer til. Det er ikke fordi, jeg nødvendigvis er den, der har mest forstand på et eller andet emne, men så er det fordi, jeg kommer frem, når journalisterne søger.”

”Men det er en afvejning. Og hvis jeg har travlt, så lader jeg bare være med at tage telefonen. Jeg kan jo godt se, om det er min kone, børn eller mor, eller om det er et eller andet ukendt nummer,” siger han.

AU-forskere har taget store spring

De seneste års top 50-lister har været præget af coronaperioden. Det viste sig allertydeligst i 2020, da 42 ud af 50 forskere på listen ifølge Akademikerbladet udtalte sig om emner relateret til coronapandemien. Dengang var hele top 15 fyldt ud af coronarelaterede eksperter, og selv den amerikanske immunolog Anthony Fauci havde sneget sig ind i toppen.

Flere af AU’s forskere tog i 2022 gevaldige spring både op og ned på listen. Rune Stubager er gået fra en plads som nummer 41 på listen i 2021 til nummer 5 i 2022, mens Michael Svarer er hoppet op på 4. pladsen fra 21. pladsen.

Christian Wejse, professor i global sundhed og tværkulturel medicin ved Aarhus Universitet, er røget ned på en placering som nummer 35 fra 11. pladsen i 2021, mens Søren Riis Paludan, professor i molekylær virologi og immunologi, sidste år var den 42. mest citerede mod 13. mest citerede året før. Lasse Lund Madsen, der er professor ved Juridisk Institut på AU, er i 2022 ny på listen.  

Og ligesom det har været tilfældet de to forrige år, hvor Akademikerbladet har udgivet listen, er der igen meget få kvinder på listen.

Kun 3 kvinder er på top 50-listen i 2022. I 2021 lå 6 kvindelige forskere i top 50, mens det gjorde sig gældende for 7 kvinder i 2020.

Eksperten er stadig en mand: Kun 3 kvinder på top 50-listen over de mest citerede forskere sidste år

Korrekturlæst af Charlotte Boel.