Omnibus prik

Part II: Årets gang på AU 2017

Meget kan man sige om den daglige dont på AU, men at det ikke er kedeligt, fremgår af begivenhederne i andet halvår af 2017.

Illustration: Louise Thrane Jensen.

LÆS OGSÅ: Part I: Årets gang på AU 2017

Efter en sommer, der blev den fattigste på solskin siden årtusindskiftet, vendte medarbejdere og studerende tilbage til efterårssemestret på AU. Også 7.300 nye studerende indfandt sig på campus i Aarhus, Herning og Emdrup. Var de nye ikke blege efter den regnfulde sommer (den 11. vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1874), kunne de sikkert let blive det ved tanken om, hvad der var i vente her ved studiestart.

 

Illustration: Louise Thrane Jensen

Medicin, jura og psykologi

Inden vi helt slipper de nye studerende, skal det nævnes, at blandt dem, der søgte ind på AU, var medicin, jura og psykologi de tre mest populære studieretninger. Men det var faktisk en uddannelse uden for top 10, der krævede det højeste gennemsnit blandt uddannelserne her på universitetet. Nemlig uddannelsen Cognitive Science, hvor der i år skulle stå 11,7 i snit på adgangsbilletten. AU var for øvrigt for andet år i træk det universitet, der tog imod flest nye studerende blandt universiteterne i Danmark.

AU Library fusionerede med Det Kgl. Bibliotek

Men der var også dem, der i hvert fald rent organisatorisk forlod AU. Og det var ikke med deres gode vilje at dømme efter de protester, der lød fra bibliotekarerne og også fra brugerne på flere fakulteter, da universitetsledelsen foreslog en fusion mellem AU Library og Det Kgl. Bibliotek. Bestyrelsen gik ind for forslaget, og 85 biblioteksmedarbejdere og biblioteksfunktionerne ved AU overgik derfor til Det Kgl. Bibliotek.

Altid - i hvert fald i 40 år

Og så er der dem, der virker til at have været her altid. Fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative medarbejdere, Aase Pedersen, kunne midt i august fejre 40-års jubilæum på AU.

”Jeg kommer fra et typisk arbejderhjem, og jeg kunne se, hvordan fagbevægelsen var med til at løfte os, der kom fra hjem med forældre uden uddannelse, som sled hårdt i det,” fortalte Aase Pedersen i et interview til Omnibus i forbindelse med jubilæet.

Foto: Lars Kruse.

27-årig studerende mistede livet

Sidst i august mistede en 27-årig kvindelig studerende livet i en trafiklykke i krydset ved Nordre Ringgade og Nørrebrogade tæt ved Nobelparken i Aarhus. Den studerende blev ramt af en lastbil, der skulle svinge til højre i krydset. Morgenen efter mødtes repræsentanter fra Aarhus Kommune med repræsentanter fra Østjyllands Politi for at besigtige krydset, hvor ulykken skete. Men fandt ikke, at ulykken gav anledning til at ændre på forholdene i det stærkt trafikerede kryds.

Opfordrede til at forbedre trafiksikkerheden

Også for to år siden mistede en kvindelig studerende livet i en trafikulykke, som fandt sted i Universitetsparken. AU tog dengang kontakt til Aarhus Kommune for at få forbedret trafiksikkerheden i parken. Repræsentanter fra Aarhus Kommune præsenterede på den baggrund i september i år kommunens forslag til, hvordan de trafikale forhold i Universitetsparken kan forbedres. Nemlig ved at omdanne vejene i parken til cykelgader.

AU tog positivt imod forslaget, men universitetet opfordrede kommunen til samtidig at forbedre trafiksikkerheden ved de trafikkryds omkring AU’s campus i Aarhus, hvor mange studerende og medarbejdere færdes dagligt.

Rektor fyldte 60 

1. september var det 40 år siden, at Brian Bech Nielsen begyndte som studerende på det, der dengang hed Det fysiske Institut på AU. To dage senere fyldte han 60 og måtte i den forbindelse sande, at han kommer til at forlade posten som rektor for AU indenfor det næste årti. Hvad han tænkte om det, fortalte Brian Bech Nielsen lidt om i en art fødselsdagsinterview, hvor han også viste lidt ukendte sager fra sit kontor.

Foto: Lars Kruse

Og en agtværdig dame rundede de 89

Også en agtværdig dame nåede en alder, hvor hun må at have set det meste to gange. Vi taler om AU, som i år holdt sin 89 års fødselsdag. Mon rektor kunne finde på at sige 'Nu skal der være fest!' - og sætte alt ind på at fejre damen, når hun fylder rundt i 2018? #sågirhannokenlilleen...

Hellere fællesskab end eget toilet og bad

Selv agtværdige damer, som har set det meste, må sande det gamle udtryk om, at man skal høre meget, før ørene falder af. Men sandt er det, at kollegianere protesterede, da kollegiebestyrelsen besluttede at indrette værelser med eget toilet og bad i forbindelse med renovering af Kollegium 1 i Universitetsparken i Aarhus. 

Foto:Melissa Yildirim

Hidtil har kollegianerne været 14 om at dele de sanitære forhold.  

Det kan for udenforstående godt virke underligt, at I stiller jer på bagbenene over udsigten til at få eget bad og toilet …

Konstaterede Omnibus i slutningen af september. Formand for Kollegianerrådet Jakob Wadsager svarede:

”Det kan jeg godt forstå. Men personligt oplever jeg ikke problemer med lang ventetid på at komme i bad eller på toilet. Og så er jeg bekymret for pladsen på værelserne. De er jo kun 14 m2, og der går cirka 4 m2 fra til bad og toilet."

Mere l... end lagkage

At tilværelsen kan være mere l... end lagkage fik de at føle under en fyringsrunde på det sundhedsvidenskabelige fakultet HE og det naturvidenskabelige fakultet ST. 6 ansatte i administrationscentret på ST og 2 ansatte i administrationscentret på HE blev som led i besparelser prikket 2. november.  

Foto: Maria Randima.

Mens de administrative medarbejdere på de to fakulteter sundede sig efter nedskæringerne, gik gartnerne i gang med at beskære den efeu og rådhusvin, der vokser op ad de gule murstensmure. Det foregår med lift, og gartnerne begynder som regel i ugen op til sankthans.

”Hvis vi er heldige, når vi at blive færdige inden jul!" fortalte gartner Heidi Cornils i en artikel om dels gartnerne, dels den universitetspark, der er med til at berømme AU rundt om i verden. 

Støv, olie og blod

Det såkaldte tekniske personale holdt også gang i hjulene andre steder på universitetet. Omnibus skrev om mænd - og en enkelt kvinde - som ikke er blege for at få hverken støv, olie eller blod på hænderne i forbindelse med, at Metal-Klubben på AU kunne fejre 50-års jubilæum i år.

Og heller ikke altid juleåndens

Selvom politik ikke er håndens arbejde - og heller ikke altid juleåndens - virker det til at være forbavsende let at få snavs på fingrene. Hvor beskidt det politiske arbejde kan være på Christiansborg, er der mulighed for at følge i dette efterårs forhandlinger om finansloven for 2018. Regeringen plejer at kunne fortælle om resultatet af de politiske forlig omkring statsfinanserne i november. Men i skrivende stund ser det ud til, at emner som lettelser på skatteområdet og stramninger på udlændingeområdet vil holde store dele af en undrende befolkning i spænding helt frem til 3. behandling af finanslovsforslaget 22. december. 

Foto: Lars Kruse

Studenterrådet blev åndet i nakken

Også på regionalt, kommunalt og universitært niveau var politik på dagsordenen i efteråret. Studenterrådet sikrede sig igen i år de to stole til studenterrepræsentanter i AU’s bestyrelse ved univalget på AU. Sune Koch Rønnow blev genvalgt, mens Line Dam Westengaard blev nyvalgt. Konservative Studenter var i forbindelse med univalget tæt på at skrive historie, da de kun var 111 stemmer fra at vriste et mandat fra Studenterrådet.

Satte alle sejl til

To studerende og en ansat fra AU blev nyvalgt til Aarhus Byråd i forbindelse med regions- og kommunalvalget. Kandidaterne havde da også sat alle sejl til i ugerne op til valgdagen 21. november

Andre med forstand på at udstikke en kurs efter vind-, vejr- og strømforhold fik en noget usædvanlig opgave i ordrebogen, da Københavns Politi hyrede besætningen på forskningsskibet Aurora. Politiet ville have besætningen til at bistå sig i eftersøgningen af den svenske journalist Kim Walls lig, som dykkere gennem uger havde ledt efter i Køge Bugt. Med sin indsats bidrog besætningen til et gennembrud i den makabre sag.

Foto:Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Jonas Siim Jensen og Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus, Aarhus Universitet.

Hyl med de ulve...

Som bekendt må man hyle med de ulve, man er iblandt. Hylet blev der også fra mange sider, da det sidst år kom frem, at forskere fra Institut for Bioscience på AU havde begået en række fejl i forbindelse med overvågning af ulve i Danmark. Hylet blev der atter i begyndelsen af november i år. Men denne gang var det af glæde på Bioscience, da Miljøstyrelsen meddelte, at trods fadæsen var der ingen tvivl om, at forskerne fra instituttet var de bedst egnede til at varetage opgaven med overvågning af ulvens udbredelse i Danmark.

Store samarbejdsproblemer mellem dekan og institut 

Hvis professorerne ved Institut for Datalogi i fælles flok er set hyle mod månen i frustration over dekan Niels Christian Nielsen, er det desværre ikke noget, vi er bekendt med på Omnibus. Derimod står det klart, at professorerne til sidst henvendte sig til rektor for at komme af med deres frustrationer over det, de længe havde oplevet som manglende inddragelse og indflydelse fra dekanens side. Inddragelse og indflydelse på en digitaliseringssatsning, som blandt andet finansieres med 67,5 millioner kroner fra universitetsledelsens strategiske midler og er vedtaget i AU's bestyrelse. Satsningen skal blandt andet fordoble optaget af studerende på Datalogi. Og føre til en udvidelse af den videnskabelige stab med 18 faste stillinger indenfor de næste fire til fem år. 

Illustration: Louise Thrane Jensen 

Rektor besluttede efter flere drøftelser at gå ind i sagen. Præcis en måned før juleaften samlede Brian Bech Nielsen samtlige professorer fra instituttet på sit kontor kl. syv om morgenen, hvor han præsenterede dem for sin beslutning om en ny midlertidig ledelse af Institut for Datalogi

Professor - og tidligere institutleder - Lars Birkedal kan midt i tumulten glæde sig over, at han er blevet udnævnt til ACM Fellow. Association for Computing Machinery (ACM) der er intet mindre end den mest respekterede organisation for dataloger og IT-professionelle i verden. Mindre end en procent af organisationenes 100.000 medlemmer får tildelt titlen. Lars Birkedal er den 6. dansker, der kan kalde sig ACM Fellow. En anden er professor Lars Arge, som ligeledes er fra Institut for Datalogi på AU. Arge blev tildelt den prestigefyldte titel i 2012.

AU's juniorforskere organiserede sig i ny forening

Postdocer og adjunkter har også deres problemer at slås med, men foreløbig har de valgt at gå mere moderat til værks i forhold til at skabe opmærksomhed om deres situation ved at stifte foreningen AU Junior Researcher Association (JRA).

Foreningen vil arbejde for at forbedre juniorforskeres arbejdsvilkår, fortalte Alejandra Zaragoza Scherman, der er nyvalgt forkvinde for JRA.

JRA har som et af sine erklærede mål at diskutere initiativer, der kan forbedre arbejdsvilkårene for juniorforskerne, og kommer blandt andet til at beskæftige sig med den såkaldte ’postdoc challenge’. Den går kort fortalt går ud på, at antallet af unge forskere er steget inden for de seneste ti år, mens antallet af faste stillinger er gået ned.

Forskerfight 

Hvor svært kan det være at finde frem til, hvor meget gylle landmænd kan sprede på deres marker, uden at det på længere sigt vil føre til forurening af grundvandet og den omgivende natur? Svært. Meget svært.

 

Illustration: Louise Thrane Jensen

Men at skulle forklare befolkningen, hvordan man er nået frem til resultatet af regnestykket, er endnu sværere, skulle vi hilse at sige fra professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på AU. Som professoren udtrykte det i Weekendavisen i begyndelsen af december:

"Jeg er træt af det hele. Det, jeg er mest træt af, er den øgede mistillid til forskerne og deres "regnerier".

Og når forskere indbyrdes begynder at fighte med hinanden om, hvem der regner mest forkert, kan lobbyorganisationer, der ellers bruger meget tid på at miskreditere forskere, da også kun med fornøjet mine læne sig tilbage med en ekstra stor julesnaps i hånden.

Vi taler om en forskerfight over de beregningsmodeller og beregninger, som forskere fra AU leverede i forbindelse med en politisk aftale på landbrugsområdet, som blev vedtaget i 2015. Også kendt som Landbrugspakken. En pakke, der siden er blevet ved med at give.

Hvor sidder byttemærket?

Sidst var da forsker Bjørn Molt Petersen med økonomisk støtte fra Danmarks Naturfredningsforening i slutningen af november i en artikel i Berlingske fastslog:

”Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser.”

Bjørn Molt Petersen, der i øvrigt er uddannet fra AU og også har arbejdet på universitetet, er ikke en Hr. Hvemsomhelst. Han har 30 års erfaring med beregningsmodeller og er anerkendt for sin store faglighed inden for feltet. Stor opstandelse på AU. Atter samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Og minister, oppositionspolitikere og universitetsforskere, som igen-igen talte om Landbrugspakken i medierne.

Befolkningen har været tålmodig gennem snart to år, så ingen kan vel klandre den for at være ind til benet træt af at høre om Landbrugspakken. Og ingen kan vel heller klandre befolkningen for at kigge efter byttemærket i håbet om at kunne returnere pakken med besked til regering, ministerier, organisationer og universiteter om at tage sig seriøst sammen. Når det gælder troværdigheden har universiteterne mest at miste, viser en undersøgelse, som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fik lavet i perioden 24.-30. november. Altså på samme tid som forskerne gik løs på hinanden med regnestokke i medierne.

"Jeg vil gerne appellere til mere diskussion forskerne imellem i den offentlige debat. For det er vigtigt at vise, at der kan være flere vinkler på samme sag - også indenfor videnskaben," lød det fra ministeren i en pressemeddelelse, som han sendte ud i forbindelse med offentliggørelse af undersøgelsen kort før den tilstundende højtid.

Så mon ikke der på den og mange andre fronter også bliver gang i den på AU i 2018?

Glædelig jul!

Illustration: Louise Thrane Jensen