Aarhus BSS: Fællesnævneren på fem institutter er ubalance – mens Jura har fundet balancen uden målrettede tiltag

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

På Statskundskab, Økonomi og Forretningsudvikling og Teknologi er færre end hver tredje lektor kvinde. På Psykologi går ubalancen den anden vej, for her er tæt på to ud af tre lektorer kvinder. Om den skæve kønsfordeling er et problem, er institutterne imidlertid uenige om. Og på Jura har man ramt en helt lige fordeling – uden at tage målrettede tiltag i brug.

17.12.2020 | Miriam Brems og Marie Groth Andersen

TEMA: Køns(u)balancen på AU: Omnibus sætter i december måned fokus på kønsbalancen på AU’s institutter og bringer statistikkerne fra alle institutter, fordelt på fire artikler: en for hvert fakultet. Natural Sciences og Technical Sciences behandler vi dog samlet, da tallene er fra før fakultetsdelingen. I denne uge handler det om institutterne på fakultetet Aarhus BSS.

Man skal nok lede længe for at finde en mere ligelig kønsfordeling på AU end blandt Institut for Statskundskabs færdiguddannede kandidater. De sidste fem år har instituttet uddannet 501 kvinder og 509 mænd.

Men ser man på medarbejderstaben, fortsætter fortællingen om et institut i kønsbalance ikke. Kvinder udgør knap 40 procent af de ph.d.-studerende, knap en tredjedel af lektorerne – og kun 5 ud af instituttets 31 professorer er kvinder.

Institutleder Peter Munk Christiansen tøver ikke med at fælde dom over statistikken:

”Kønsfordelingen er meget klart ikke tilfredsstillende.”

Vi var mange år om at komme i gang

Peter Munk Christiansen mener ikke, at der findes én årsag til den skæve kønsfordeling, men peger selv på flere forklarende faktorer:

Sådan har vi gjort

  • Omnibus har fået udleveret data fra Analyse og Politik under universitetsledelsens stab, som viser kønsfordelingen blandt videnskabeligt ansatte på alle AU’s institutter.
  • Tallene er trukket ved udgangen af 2019 og er den data, der ligger til grund for den årlige evaluering af AU’s handleplan for ligestilling.
  • Desuden supplerer vi med data for kandidatproduktionen i perioden 2016-2020, trukket af AU Uddannelse.
  • Vi har udvalgt 2-3 institutter på hvert fakultet, som enten er repræsentative for fakultetet eller stikker ud i den ene eller den anden retning. På disse institutter har vi bedt institutlederen svare på 3-5 spørgsmål via e-mail.

OVERBLIK: Se kønsfordelingen på alle AU's institutter

”Instituttet var mange år om at komme i gang med en mere ligelig kønsfordeling, så der har i mange år manglet kvindelige rollemodeller,” siger han og fortsætter:

”Rekruttering af kvindelige forskere havde i mange år ikke særlig høj prioritet. Det har det nu. Vi har haft svært ved at rekruttere kvinder udefra på seniorniveau, mens det går bedre med juniorniveauet.”

Selvom institutlederen ikke er i tvivl om, at den nuværende kønsbalance er for skæv, er han mere forsigtig med at sætte tal på en ideel sammensætning.

”Det er svært at sige præcist. Men et måltal som mindst 40 procent af hvert køn vil være tilfredsstillende,” siger han.

Alle talenter skal nurses

Peter Munk Christiansen fortæller, at ligestilling de senere år er kravlet højere op på instituttets agenda.

”Vi har viet det stor opmærksomhed de senere år. Og med nogen succes,” siger han med henvisning til, at kvinder i perioden fra 2014 til 2019 har udgjort 43 procent af alle nyansatte postdocer og hver tredje nyansatte adjunkt.

LÆS OGSÅ: Arts: Et institut er duks – de to øvrige er på vej i den rigtige retning

”I samme periode er 21 procent af de nyansatte professorer kvinder. Det er ikke meget, men dog mere end stokken af professorer,” siger Peter Munk Christiansen med henvisning til, at 16 procent af instituttets samlede bestand af professorer er kvinder.

Han fortæller, at instituttet forsøger at nurse alle talenter blandt studerende og medarbejdere.

”Det gælder også indstillinger til priser og opfordringer til at søge bevillinger. Vi prøver at føre en familievenlig politik, vi laver brede stillingsopslag, hvor vi får mange ansøgere, og vi er bevidste om, at vi gerne vil ansætte flere kvinder,” siger han.

Fremad langsomt

Institutlederen understreger dog, at man må væbne sig med tålmodighed, før man ser store forandringer i statistikken.

”Det er vigtigt at huske på, at når man har en medarbejderstab, der er så kønsmæssigt skæv som vores, og som også er relativt ung, så vil det tage lang tid at rette op på en skæv kønsfordeling – også selv hvis man kun ansatte kvinder.”

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi: Ingen kvindelige professorer – men diversitet er bredere end køn

Også på Institut på Forretningsudvikling og Teknologi er det mere rammende at tale om ubalance, når man betragter fordelingen af mænd og kvinder på instituttet. Mindre end hver tredje færdiguddannede kandidat er kvinde. Trods det udgør kvinderne tæt på halvdelen af de ph.d.-studerende. Men så knækker kurven – instituttet har kun tre kvindelige lektorer, svarende til mindre end 20 procent, og på professorniveau ligner statistikken en ren mandeklub. Instituttet er dog lille, så bare få ansættelser eller fratrædelser vil give udslag i statistikken.

Omnibus har spurgt institutleder Anders Frederiksen, hvorfor den ligelige fordeling mellem mænd og kvinder blandt de ph.d.-studerende ikke afspejler sig på lektor- og professorniveau. Og om instituttet arbejder for en mere ligelig kønsbalance.

I en mail svarer han kort, at tallene afspejler mange års rekruttering.

”Og vi går altid efter den bedste kandidat, når vi ansætter.”

Institutlederen oplyser desuden, at instituttet betragter diversitet bredere end køn, og at instituttet følger AU’s normer for rekruttering.

Psykologisk Institut: Fire ud af fem er kvinder

På Psykologisk Institut er statistikken også præget af ubalance, men med omvendt fortegn: Fire ud af fem færdiguddannede kandidater er kvinder, og kvinderne er også i klart overtal inden for alle forskerstillinger til og med lektorniveau.

Institutleder Jan Tønnesvang mener, at kønsfordelingen afspejler, at psykologi som fag har en tiltrækningskraft for kvindelige studerende og forskere:

”Vi har meget dygtige studerende, hvoraf nogle søger mod en forskerkarriere. Og det er jo glædeligt, at det også gælder vores kvindelige talenter,” siger institutlederen og understreger, at instituttet altid ansætter de bedst kvalificerede ansøgere.

LÆS OGSÅ: Health er en magnet for kvinder, men det kan man ikke se på toppen af karrierestigen

Det eneste sted på instituttet, hvor kvinderne er i undertal, er i professorstillingerne, hvor mændene fortsat dominerer. Den statistik forventer Jan Tønnesvang dog vil udligne sig i de kommende år i takt med et generationsskifte.

Ikke et problem

Er det et problem, at I ikke kan tiltrække flere mænd?

”Vi betragter det ikke som et problem. Det bliver muligvis en udfordring for os på den længere bane i forhold til at opnå vores målsætning om en 40/60-fordeling af kønnene. Der er god omgangstone, opgavevaretagelse og gensidig respekt mellem medarbejdere på instituttet uanset køn, hvilket vi betragter som centralt for vores arbejdspladskultur.”

Har du nogensinde oplevet kritik af, at der er ansat for mange kvinder på dit institut?

”Nej, men som institut er vi naturligvis opmærksomme på, at kønsfordelingen kan blive for skæv.”

Hvad vil du gøre for at skabe en bedre kønsbalance, både på instituttet som helhed og på professor-niveau? 

”Vores stillinger slås bredt op inden for psykologiens fagområder, og der indgår både kvinder og mænd i bedømmelses- og ansættelsesudvalg, så bias bedst muligt undgås,” siger Jan Tønnesvang, som dog fastslår, at det ikke ændrer på, at instituttet vil ansætte de bedst kvalificerede kandidater.

Juridisk Institut: Bedre work/life-balance på universitetet end i advokatbranchen

Juridisk Institut holder sig som det eneste på Aarhus BSS stort set inden for en 40/60-fordeling på næsten alle stillingsniveauer. Kvinderne udgør godt nok to tredjedele af postdocer og adjunkter, men her er tallene så små, at de skal læses med forsigtighed.

Viceinstitutleder Birgit Liin er da også fint tilfreds med fordelingen mellem mænd og kvinder over hele linjen. Hun oplyser, at instituttet selvfølgelig følger universitetets overordnede strategi for ligestilling, men ikke i øvrigt har søsat tiltag målrettet en ligelig kønsbalance:

”Hvis man som samfund synes, at alting skal have en 50/50-fordeling, skal der være en god begrundelse for det. Og den har jeg svært ved at se her,” siger hun.

Flere professorer på vej

At instituttet har så godt som lige mange mandlige og kvindelige lektorer og en 60/40-fordeling på kandidat- og ph.d.-niveau, er derfor kommet gradvist af sig selv, fortæller Birgit Liin.

”Når mange unge kvinder tager en kandidatuddannelse i jura, er det naturligt, at en vis procentdel af dem vil synes, at det er interessant at gå videre med en forskerkarriere. Vi ansætter de bedst kvalificerede, og kønnet er uden betydning for, om en ansøger er fagligt velkvalificeret,” siger hun.

Selvom kvinderne lige nu kun udgør knap 40 procent af instituttets professorer, regner Birgit Liin derfor også med, at fordelingen vil udligne sig over de kommende år.

”Når der er en overvægt af kvindelige ph.d.-studerende, postdocer, adjunkter og lektorer, vil dette efter al sandsynlighed også – efter noget tid – vise sig i antallet af kvindelige professorer.”

Bedre balance mellem familie og arbejdsliv

Den akademiske verdens høje arbejdspres fremhæves ofte som en årsag til, at kvinder søger græsgange uden for akademia. Men netop inden for det juridiske fagfelt mener Birgit Liin, at den omvendte mekanisme er på spil.

”Vi uddanner til advokatsektoren, hvor man ganske vist tjener mange penge, men hvor man også arbejder rigtig, rigtig meget. Der kan vi med vores ph.d.-uddannelse og forskerstillinger tilbyde en mere afbalanceret tilgang til familie- og arbejdsliv på universitetet,” siger hun og bruger sig selv som eksempel:

”Jeg er selv advokat af baggrund, og da jeg skulle til at have børn, søgte jeg ind i universitetsverdenen.”

Institut for Virksomhedsledelse: Fra adjunkt til lektor falder kvinderne fra 80 til 40 procent

På Institut for Virksomhedsledelse er kvinderne i overtal blandt de studerende, men det slår meget ujævnt igennem i medarbejderkategorierne. I de midlertidige stillinger som postdoc og adjunkt sidder kvinderne på mellem 70 og 80 procent af stillingerne, mens de til gengæld kun udgør cirka 40 procent af lektorerne og mindre end hver tredje professor.

Institut for Økonomi: Knap hver tredje lektor og hver femte professor er kvinde

På Institut for Økonomi udgør kvinderne godt en tredjedel af de kandidatuddannede, hvilket ses afspejlet i de fleste af forskerstillinger. Her udgør kvinderne knap 30 procent af de ph.d.-studerende og af lektorerne, og cirka 20 procent af adjunkterne og professorerne. Bedre med er kvinderne i postdoc-stillingerne og i kategorien ”anden VIP” – fælles for de stillinger er dog, at de typisk er tidsbegrænsede.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også