»Alle tror, de får for lidt, når det er umuligt at gennemskue, efter hvilke principper budgetterne for de enkelte institutter bliver udarbejdet. Sådan er det ikke nødvendigvis, altså at alle får for lidt.

Men det er sådan, det opleves. Det, der er vigtigt for mig, er at kende mit budget. Og at jeg efterfølgende har mulighed for at ansætte de medarbejdere, der skal til for at gennemføre den strategi, jeg har lagt for instituttet. For hvis jeg hele tiden er usikker på, hvor mange penge jeg får til næste år, og hvor de kommer fra, har jeg meget svært ved at agere som institutleder.

Derfor synes jeg også, det bør være, som vi har beskrevet det i høringssvaret. Så når jeg først har fået budgettet, kan jeg med dekanen drøfte strategien – og dermed også, hvilke personer der skal ansættes.

Men derfra er det mig, der forestår det efterfølgende med ansættelserne, i stedet for som nu, hvor det hele trækker i langdrag, fordi den beslutning skal tages højere oppe i systemet. Dekanen bør fremover ikke have til opgave at være inde over i bedømmelsen af dem, vi tænker på at ansætte på instituttet. Dekanens rolle bør udelukkende være at sikre, at formalia er overholdt i forbindelse med ansættelser – netop som vi siger i vores høringssvar fra alle institutledere på ST.

Og det er ikke mindst vigtigt i forhold til at give mere indflydelse til medarbejderne og fremstå troværdig som institutleder blandt dem. Vi får på den her måde nemlig skabt mere klarhed over, hvem der har ansvaret.

Og mine medarbejdere vil vide, at de kan spørge mig om, hvordan der skal disponeres i forskellige sammenhænge.”

Høringssvar fra samtlige institutledere på ST