BSS’ nye rammer tager form: Et institut er rykket ind – snart følger det næste og tusindvis af studerende

Den lyse atriumgård i bygningen, der fra nu af danner rammen om Institut for Økonomi, er fyldt med stabler af borde, stole og store planter, der venter på at finde deres rette plads. Rummet, der tidligere var en trafikeret parkeringsplads foran det daværende Aarhus Kommunehospital, er nu en stor og lys foyer, der snart vil rumme studiepladser, loungeområder og gruppeborde, og som også vil kunne bruges til mindre events og receptioner. 

”Det her rum bliver instituttets centrum,” fortæller Nanna Calmar Andersen. Hun er uddannet arkitekt og har de seneste fire år været ansat som projektchef ved Aarhus BSS med ansvar for koordinering af flytningen af fakultetets uddannelser og de to institutter Institut for Økonomi og Institut for Virksomhedsledelse fra Fuglesangs Allé til Universitetsbyen. Et arbejde, hun har udført i tæt samarbejde med bygherren FEAS, et rådgivende arkitektfirma, leverandører, teknikere, fakultetets ledelse og medarbejdere, og de studerende er også af flere omgange taget med på råd, fortæller hun. 

I disse dage kulminerer de mange års planlægning. Visualiseringer og skitser tager form rum for rum, i takt med at håndværkere monterer inventar og flyttefolk bærer borde og stole til deres retmæssige pladser, som nøje er planlagt af Nanna Calmar Andersen og hendes kolleger. Med et hurtigt blik ind i et lokale, spotter hun let et bord, der ikke skal være der – og giver flyttefolkene besked. 

AU fremlægger ny plan for campus i Aarhus – samler aktiviteterne på færre kvadratmeter

”Jeg glæder mig meget til at se bygningerne blive taget i brug,” siger hun. 

Og det er lige oppe over. Til semesterstart 2. februar rykker samtlige studerende, som hidtil har gået på Fuglesangs Allé, til Universitetsbyen. Medarbejderne fra Institut for Økonomi er allerede flyttet ind og medarbejderne fra Institut for Virksomhedsledelse flytter ind i uge 3.

Overblik over 17.000 møbler 

Allerede for år tilbage forestod Nanna Calmar Andersen en proces, hvor alt inventaret på Fuglesangs Allé blev optalt og registreret for at vurdere, hvad der kunne genbruges i de nye bygninger – og hvad det var nødvendigt at købe fra ny. 17.000 borde, stole, lamper og andet inventar blev talt op og registreret i en database. 

Det er nødvendigt at være ude i rigtig god tid, fortæller Nanna Calmar Andersen. For det første nogle indkøb skulle i tidskrævende EU-udbud og derudover skulle hun også forholde sig til, at inventaret jo var i brug frem til 19. december sidste år, hvor Fuglesangs Allé lukkede for studerende.

En epoke er slut: Sidste dag med studerende på Fuglesangs Allé

”Vi kan jo ikke fjerne stolene under folk. Så vi har i flere sommerferier sendt stole og borde ud for at få dem renoveret i ferien og leveret tilbage inden studiestart,” fortæller hun. 

Inventaret i de nye bygninger er et miks af nye, genbrugte og upcyclede møbler. I mange af undervisningslokalerne er møblerne helt de samme som på Fuglesangs Allé. I fællesområderne er det typisk et miks af nyt og gammelt.

Nanna Calmar Andersen lader hånden glide hen over et bord i atriumgården.

”Det er borde, vi har fået specialbygget til Aarhus BSS, men hvor bordpladerne er lavet af gamle parketgulve,” fortæller hun. 

Andre steder er inventaret specialfremstillet til bygningen for eksempel læsepultene i de nye læsesale. Og så er der møbler, der har fået nyt liv med maling og ny polstring – i alt er 1.500 møbler blevet upcyclet. 

Funktionalistisk farvepalet og BSS-blåtoner  

Genbrugen og upcyclingen af møbler sker ud fra et bæredygtighedsperspektiv, men det er også en måde at skabe sjæl og genkendelighed i de nyrenoverede bygninger ved at tage en del af historien og kulturen med fra Fuglesangs Allé, fortæller Nanna Calmar Andersen. 

Kunsten fra Fuglesangs Allé flytter derfor også med og skal i samarbejde med institutterne finde ny pladser. Derudover vil der i atriumgården og i en ny café blive skabt helt nye kunstinstallationer specielt til stedet. 

Også i den farvepalet, der har været styrende i indretningen af bygningerne, er der referencer til historien, fortæller Nanna Calmar Andersen. 

”Vi er bevidst gået udenom modefarver og har i stedet benyttet farver, som er karakteristiske for funktionalismen, hvor flere af bygningerne er fra. For eksempel den sarte mintgrønne og den mørkerøde, men sammensat på en måde, der virker nutidig. Og så indgår farven blå altid på en eller anden måde, da det er BSS’ signaturfarve. Nogle steder på en væg andre steder blot på en stol eller på en lampe.” 

Nanna Calmar Andersen fortæller videre, at man i indretningen af studiemiljøer har stræbt efter variation. Der er både grupperum, åbne zoner på gangene, klassiske læsesale og studiepladser i større fællesområder for eksempel i den runde auditoriebygning. Med andre ord miljøer, der kan tilgodese små og store fællesskaber, og som kan understøtte samarbejde og individuel fordybelse.  

“Det bliver starten på en ny tid og en ny kultur. Og det bliver spændende at se, hvordan de studerende bevæger sig rundt i og bruger bygningerne.”

Nu skal bygningerne indtages   

”Det er skønt at se indretningen af bygningerne tage form,” siger Nanna Calmar Andersen, der altovervejende er positiv over, hvor tæt slutresultatet er på visualiseringerne.

”Men der er jo altid ting, man opdager hen ad vejen, som man ville ønske, man havde gjort anderledes,” siger hun og nævner som eksempel polstringen på sofaer tæt ved de lokaler, som kommer til at huse Konverterbar – fredagsbaren på Økonomi. 

”Her ville jeg nok have valgt en læderlignende polstring som i Klubben frem for en tekstilpolstring. Men da beslutningen blev taget, lå det ikke fast, at Konverterbar skulle bruge lokalerne her.”

Hun fortæller videre, at der er en pulje til tilpasninger i det første år, hvor bygningerne er i drift. 

”For det er umuligt at regne det hele ud på forhånd, der vil være ting, vi har overset, eller som skal tilpasses.” 

I de første måneder efter ibrugtagningen kommer Nanna Calmar Andersen derfor til at have sin gang i bygningerne for at iagttage ”brug og flow”.