Hun har gået tusindvis af kilometer på de tidligere hospitalsgange – nu studerer datteren her

Astrid Niemann-Nielsen læser molekylærmedicin ved Institut for Molekylærbiologi som var blandt de første til at flytte ind i Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, i 2022. 

”Jeg har oplevet, at flere af mine medstuderende har haft indtryk af, at bygningen er opført til vores institut,” fortæller hun og tilføjer, at det er forståeligt, både fordi mange af hendes medstuderende ikke er fra Aarhus, og fordi bygningerne fremstår som nye. 

De, der har boet i Aarhus i mere end en god håndfuld år, vil vide, at gaden, der skærer sig gennem Universitetsbyen hvor studerende nu slentrer eller cykler til og fra forelæsninger, indtil for syv år siden var en travl hospitalsgade med ambulancer, personale, patienter og pårørende. 

Håndværkere forvandler hospital til din nye campus

Særligt stedkendte vil stadig kunne ane hospitalet i de nyrenoverede bygninger, og det kan Astrid Niemann-Nielsens mor Helle Marianne Bjørn. Hun kender bygningerne bedre end de fleste. Ned til hvor mange kilo de enkelte elevatorer kan kapere og poesien bag på toiletdørene.

”De har beholdt elevatorerne og trappeopgangen. De elevatorer har jeg brugt meget,” konstaterer Helle Marianne Bjørn, da hun går gennem foyeren til det, der i dag er Institut for Molekylærbiologi og Genetik, for første gang i otte år.

Patient, piccoline og personaleleder 

Helle Marianne Bjørn satte første gang sine ben på hospitalet som barn. Som høreapparatsbruger måtte hun jævnligt tage turen fra hjemmet i Vestjylland og til Audioklinikken på Aarhus Kommunehospital. Og siden hun i midten af 1980'erne droppede ud af 1.g har hospitalet været hendes arbejdsplads. Først som piccoline, hvor hun blandt andet stod for at fragte røntgenbilleder, blod og frysesnit mellem de forskellige afdelinger. Siden blev hun chefportør, og da Kommunehospitalet lukkede, fordi al hospitalsdrift i byen skulle samles på én matrikel under Aarhus Universitetshospital i Skejby, var hun leder af afdelingen for intern transport. I dag er hun koordinator og vagtplanlægger på hospitalet i Skejby og kunne for nyligt fejre sit 40-års jubilæum inden for den århusianske hospitalssektor. 

I kælderen under instituttet står hun i det, der engang var begyndelsen til hospitalets hovedpulsåre, tunnelen, der løb i to spor fra den ene ende af hospitalet i nord til den anden i syd. Her var en travl trafik, når post, vævsprøver, varer, vasketøj, affald, mad og patienter – både levende og døde – skulle transporteres mellem hospitalets forskellige afdelinger. Efter renoveringen er tunnelen nu blændet af.

Kørsel med koldt blod

Astrid Niemann-Nielsen viser rundt på instituttet, der nu er hendes hjemmebane. Hun viser undervisningslokaler, studiepladser og fredagsbar frem. Hele tiden med reference til, hvordan lokalerne tidligere blev brugt.  

”Det var hernede et sted scanneren stod,” siger Astrid Niemann-Nielsen henvendt til sin mor. Hun kender det tidligere hospital næsten lige så godt som moren, for hun var ofte med sin mor på arbejde, blandt andet når moren var på weekendvagt eller måtte arbejde over og ikke kunne skaffe pasning til Astrid.

Det var rent Slaraffenland. Jeg elskede at være med hende på arbejde.

”Det var rent Slaraffenland. Jeg elskede at være med hende på arbejde og hjælpe med at sortere post eller at sidde på hendes kontor og lege med stemplerne,” husker Astrid Niemann-Nielsen og tilføjer:

”Men især at køre rundt på truckene i kælderen var skønt. Jeg kan huske, at vi kørte med blod. Med koldt blod.” 

Barndommens oplevelser har formet hendes syn på hospitaler:

”Mange har det svært med hospitaler og forbinder det med sygdom og død. Sådan har jeg det slet ikke, jeg synes, det er spændende med alt det, der foregår behind the scenes på sådan et hospital,” siger hun.

Hierarki, monarki og anarkistisk affaldssortering

Med 40 år på hospitalet og tusindvis af kilometer tilbagelagt på hospitalets gange og trapper er Helle Marianne Bjørn rig på anekdoter. Om hospitalets hierarki, hvor overlæger og oversygeplejersker i hård tone talte ned til medarbejderne på gulvet. Den hvide tornado, som skulle blæse gennem hospitalet, når majestæten skulle opereres. Grisene i kælderen under bygning 9D, som blev brugt til forskning. Tidligere tiders vidtrækkende opfattelse af, hvad der sorterede under kategorien ’småt brændbart’ (læs: blandt andet amputerede lemmer og deslige). ”Bjergetaperne”, som postrunder og varelevering til bygninger uden elevatorer blev kaldt, og hvor varer i tonsvis måtte slæbes op ad trapperne.

”Det var en anden tid,” konstaterer Helle Marianne Bjørn.

Respekt for historien  

”Det er virkelig blevet flot,” siger Helle Marianne Bjørn, da hun skridter hen over de røde tegl lagt i sildebensmønster. Vi åbner døren til Kitchen, der tidligere husede vaskeriet MidtVask, som vaskede tøj og linned for hospitaler og sygehuse i hele Region Midtjylland. Vægge er revet ned, og inventaret er nyt. Men Helle Marianne Bjørn genkender tydeligt denne del af sin gamle arbejdsplads.

Erhvervsdirektør: Med flere midler til innovation følger også højere forventninger

I Kitchens rå lokaler kan man flere steder se reminiscenser af det tidligere vaskeri; de svagt grønne klinker på væggene og de brune klinker på gulvene med rester af de streger, der har markeret, hvor vognene med vasketøj skulle stå. I dag viser nye striber vej rundt i Kitchens lokaler.

”Det er ret fint, at man har valgt at bevare det,” siger Helle Marianne Bjørn.

I foyeren til Institut for Økonomi stopper Helle Marianne Bjørn op og kigger rundt. 

”Det var indgangen til onkologisk afdeling. Her kørte biler rundt.”

Den nye atriumgård er ganske rigtigt bygget på det, der tidligere var vej og parkeringsplads. Man kan flere steder se kloakdæksler i gulvet. 

Det er flot renoveret i en god stil, som ikke er for nymodens, men som respekterer bygningernes historie og tidligere brug.

”Det er flot renoveret i en god stil, som ikke er for nymodens, men som respekterer bygningernes historie og tidligere brug. Det betyder noget for mig,” siger Helle Marianne Bjørn, der husker Kommunehospitalet som en stor og travl, men god arbejdsplads.

BSS’ nye rammer tager form: Et institut er rykket ind – snart følger det næste og tusindvis af studerende

”Vi skal lige se, om vi kan finde dit gamle kontor,” foreslår Astrid Niemann-Nielsen. Men bygningen er lige nu lukket byggeplads, da den er ved at blive omdannet til Universitetsbyens kommende spisehus. Vi ender derfor turen på Universitetstorvet med en af de ældste hospitalsbygninger på den ene side og det nyopførte runde Byauditorium på den anden side. Her står man også på kanten til næste fase af udviklingen af Universitetsbyen. For mens Aarhus BSS rykkede ind i begyndelsen af året, er det planen, at Arts skal rykke flere af sine aktiviteter til Universitetsbyen i årene 2029-2032.

AU fremlægger ny plan for campus i Aarhus – samler aktiviteterne på færre kvadratmeter

Helle Marianne Bjørn går i retning af letbanen. Hun skal til personalemøde i Skejby lige om lidt. Astrid Niemann-Nielsen derimod begynder på sin kandidat til sommer og vil fortsat have sin gang inden for de karakteristiske røde mure.