Omnibus prik

KLUMME: Fusion, sammenlægning, reduktion: Måske skulle vi nøjes med én studieordning – cand.prompt.?

To tendenser præger uddannelseslandskabet i disse år: Fag lægges sammen eller lukkes helt under dække af at være kvalitetsforbedringer med erhvervslivets behov for øje. Men hvordan vil uddannelseslandskabet se ud, hvis vi fremskriver tendensen med 15-20 år, spørger lektor i lingvistik Peter Bakker og giver sit bud; måske vi til den tid kan nøjes med én studieretning, for vi kan jo bare spørge ChatGPT 8.0.

Peter Bakker er lektor i lingvistik ved Institut for Kommunikation og Kultur og skriver klummer om livet som forsker og underviser på universitetet. Klummeskribent siden foråret 2021. Foto: Ib Sørensen

Der er to vigtige tendenser i det, man kalder for ”uddannelseslandskabet” på universiteterne. Den første tendens er sammenlægningerne. Flere og flere fag lægges sammen. Flere og flere studier bliver slået sammen. Flere og flere afdelinger bliver forenet i større enheder. Mit institut har nu 500 videnskabelige ansatte; da jeg kom til AU for 27 1/2 år siden, havde mit institut tre fag og fem eller seks fastansatte. Den anden tendens er lukning og afskaffelse. To af de tre studier fra mit gamle institut er i mellemtiden lukket ned. Alle studieretninger, som ikke tiltrækker penge eller studerende nok, er blandt de første, som afskaffes. Det samme gælder fagligheder, der beskæftiger sig mere med fortiden end med fremtiden.

Sprogfag som grønlandsk, finsk, ungarsk, italiensk, oldnordisk, polsk og tjekkisk er forsvundet, og de nye planer for dimensionering truer også verdenssprog som kinesisk, japansk, russisk, portugisisk og endda klassiske sprog. På andre fagområder bliver der også slagtet. Kort sagt: fusion og reduktion. Og nu er vi så gået ind i en ny fase af nedlukninger, igen under dække af kvalitetsforbedringer.

Fremtidsmareridt 

Studieretninger, som hidtil har overlevet, skal vel også fusioneres på et tidspunkt? For disse fornyede, kombinerede studier skal der laves nye studieordninger. Jeg vover at kigge ind i krystalkuglen og komme med en forudsigelse om, hvordan fremtidens studieprogram vil se ud – på et tidspunkt, hvor alle grænser mellem fagligheder er blevet afskaffet. Hvor alt er hybrid, flydende og dynamisk. Hvis vi derudover afskaffer alt, der ikke direkte er til økonomisk gavn for erhvervslivet, eller som ikke er i statens interesse her og nu, kan universitetet reducere antallet af studier yderligere og dermed antallet af fagene til det minimale. Det er min fremtidsvision (eller -mareridt).

'Universitetsstudiet'

Jeg spår, at vi i en ikke alt for fjern fremtid kan nøjes med bare ét studium på AU, som hedder 'universitetsstudiet'. Jeg har allerede en idé til, hvordan dets studieprogram kan se ud (se nedenfor). Bachelorstudiet kan vare 2 1/2 år, og kandidaten kan nemt reduceres til 1/2 år. Universitetsstudiet kan gennemføres på 3 år. Man kan allerede nu finde alverdens viden via sin telefon. Hvorfor bruge 5 år af sin tid på at lære noget? Spild af tid. Uncle Company needs you. NOW!

Kortere studier, færre fag. Alle sprog afskaffes, al undervisning vil være på simplificeret engelsk.

I fremtiden er ikke kun undervisning sammenlagt, men universitetet som helhed vil også være stærkt reduceret. Administration kan stort set afskaffes. Universitetet behøver ikke at ligge i storbyen mere, og hele universitetet er samlet på én lokation ude på landet; heldigvis blev det i landsbyen Aars, for  AU er stadig et godt brand i fremtiden. Og Omnibus blev i 2039 omdøbt til 'Aarsutidende'. Tiderne var bedre i 2023.

Her følger rammerne for den generelle studieordning i fremtiden – alle fag er 10 ECTS:

Semester 1:

  1. Subject matter

Kan bruges som indledning overalt. På fysik gør man det vel lidt anderledes.

  1. Diversity

Alle undervisere skal have et ensartet, obligatorisk fag om diversitet. Indholdet lægges fast i rektoratet.

  1. Reading and ultranet search

Internet er erstattet af ultranet. Søgning kan foregå via billeder. (Studerende har jo ikke længere sprogundervisning i gymnasiet og HF, da der ikke har været uddannede sproglærere at ansætte siden 2033; dansk tales stadigvæk i nogle landsbyer i Vestjylland og på Nordfyn.)

Semester 2:

  1. Studium Generale/Philosophy of Science

Hvad er videnskab? Dette fag kan også undervises historisk, som hvad var videnskab?

  1. Artificial intelligence

Viden eller indsigt er overflødig. Man kan jo spørge ChatGPT 8.0 om alt.

  1. Methodology

Lær at skelne mellem forskellige metoder til at prompte ChatGPT og surfe på ultranettet.

Semester 3:

  1. Climate

Hvad gik galt? Fokuserer mest på ørkenstudier, verdens mest udbredte landskab.

  1. Networks and networking

Hvem er med hvem, og hvordan skaffer man sig et netværk, så man får et job i erhvervslivet?

  1. Programming and coding

Vigtigt for alle mennesker og alle studerende. Lad computeren lave dit arbejde.

Semester 4:

  1. Gender, animals and race: fluidity and dynamics

Titlen kan tolkes og kurset tones, så det passer bedst muligt på hhv. Arts, BSS, Health, Nat og Tech.

  1. Sustainability

Har været en fast del af alle uddannelser siden 2027, efter at Australien brændte ned, og Lolland og øer i Stillehavet forsvandt under vandet.

  1. Business finance, economy, communication

Hvordan kan man tjene mange penge med det, man har lært i de øvrige fag, og hvad gør man med sine penge?

Semester 5:

  1. Survival, fieldwork and preparedness

Finde spiselige rester, lave mad over bål og i beskyttelsesrum. Glem ikke din dåseåbner!

  1. Bachelorprojekt

Hvorfor hedder det egentlig bachelorprojekt? Kan man ikke stifte en familie, når man har en universitetsuddannelse?

Semester 6:

  1. MA Thesis

Specialeforberedelse. Specialet skriver man ikke mere, men de studerende har nu lært at skrive eller i det mindste sige: ”ChatGPT, skriv mit speciale. Maks. 10 sider. Læs derefter gerne højt, så jeg ved, hvad jeg afleverer til min eksamen.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel