Nat/Tech: Kvinderne er i massivt undertal i de faste forskerstillinger på 9 ud af 13 institutter
Langt de fleste naturvidenskabelige institutter kæmper for at få flere kvindelige forskere ansat. Og flere steder kniber det også med at få kvindelige studerende til at søge ind på studiet. Større sikkerhed i ansættelserne og opslag inden for fagfelter med kvalificerede kvinder er nogle af de redskaber, som institutlederne benytter for at opnå bedre kønsbalance.
Når man ser på de fleste af de naturvidenskabelige institutters kønsfordeling lige fra de studerende i auditorierne til professorniveau, melder ét spørgsmål sig: Hvor er kvinderne?
Sammenlignet med AU’s øvrige fakulteter er kønsbalancen på Nat-Tech nemlig udpræget skæv i mændenes favør.
Det gør sig i særlig grad gældende på Institut for Datalogi: De sidste fem år har kun knap hver tiende kandidat uddannet fra instituttet været en kvinde. Og det sætter sine spor i kønssammensætningen blandt instituttets ansatte.
Tallene er trukket ved udgangen af 2019. Institutleder Kaj Grønbæk oplyser, at instituttet siden har fået en mandlig lektor og en mandlig professor mere samt to mandlige og en kvindelig adjunkt. Derudover har instituttet nu to kvindelige postdocer mere, mens fordelingen mellem ph.d.-studerende hedder 54 mænd og 10 kvinder.
Sådan har vi gjort
- Omnibus har fået udleveret data fra Analyse og Politik under universitetsledelsens stab, som viser kønsfordelingen blandt videnskabeligt ansatte på alle AU’s institutter.
- Tallene er trukket ved udgangen af 2019 og er den data, der ligger til grund for den årlige evaluering af AU’s handleplan for ligestilling.
- Desuden supplerer vi med data for kandidatproduktionen i perioden 2016-2020, trukket af AU Uddannelse. På få institutter kan denne data ikke tilvejebringes, da institutterne uddanner ingen eller for få studerende.
- Vi har udvalgt 2-3 institutter på hvert fakultet, som enten er repræsentative for fakultetet eller stikker ud i den ene eller den anden retning. På disse institutter har vi bedt institutlederen svare på 3-5 spørgsmål via e-mail.
OVERBLIK: Se kønsfordelingen på alle AU's institutter.
Institutleder Kaj Grønbæk oplyser, at det er et ønske for instituttet at få en større andel kvinder blandt de fastansatte forskere.
LÆS OGSÅ: Arts: Et institut er duks – de to øvrige er på vej i den rigtige retning
”Og det lykkes også stille og roligt at rekruttere dygtige kvinder. Men vi modtager meget få ansøgninger fra kvindelige forskere, selvom vi med aktive søgekomitéer opsøger potentielle kvindelige kandidater,” siger han og kommer med et bud på hvorfor:
”Konkurrencen om gode forskere i Computer Science (datalogi, red.) er utroligt hård over hele linjen, og det gælder nok specielt de få kvindelige forskere, der findes inden for området.”
Få kvinder i forsyningskæden
Instituttet har dog ikke kun fokus på at få flere kvindelige forskere, men også på at sikre forsyningskæden.
”Vi vil klart gerne have flere kvindelige studerende, og vi har lavet et langt, sejt træk for at få flere kvinder til at interessere sig for vores uddannelser,” siger Kaj Grønbæk.
Han fremhæver en IT-camp for kvinder, som instituttet har kørt i efterårsferien i mere end 15 år.
”Vi glæder os over at se en gradvis stigning i optaget på Datalogi både i København og i Jylland. I 2020 har vi på AU haft et rekordstort antal kvindelige ansøgere,” siger institutlederen.
På årets årgange på Datalogi og IT-produktudvikling udgør kvinderne henholdsvis 16 og 18 procent af de studerende.
Institut for Ingeniørvidenskab: Det er svært at ændre som institut alene
Institut for Ingeniørvidenskab har 45 lektorer, hvoraf kun 6 er kvinder. Og blandt de i alt 17 professorer og professorer MSO er der ingen kvinder. En statistik, som konstitueret institutleder Lars Ditlev Mørck Ottosen ikke er tilfreds med. Men som han også mener, det er svært for instituttet at gøre noget ved alene.
”Det vurderingssystem, vi har i dag, måler forskerne på nogle få, hårde performanceparametre, når de eksempelvis skal ansættes i et lektorat eller et professorat. Der ser man på, hvem der har publiceret mest, og hvem der har skaffet flest fondsmidler. Og det favoriserer bestemte profiler,” siger Lars Ditlev Mørck Ottosen.
LÆS OGSÅ: Health er en magnet for kvinder, men det kan man ikke se på toppen af karrierestigen
Han understreger, at det efter hans mening ikke kun går ud over balancen mellem mænd og kvinder, det koster på diversiteten generelt:
”Vi smider også mange dygtige mænd ud på den konto,” siger han.
Det gennemsyrer hele branchen
Lars Ditlev Mørck Ottosen efterlyser flere kriterier at måle forskerne på, når der skal forfremmes til lektor og professor.
”Hvis man havde en model, der kunne læse forskernes performance ud fra parametre, som at man kan få forskningsgrupper til at fungere og løfte på organisationens vegne, ville forskersammensætningen måske se anderledes ud,” siger han.
Kan I ikke bare gøre det på dit institut?
”Jo, og det gør vi også. Men vi bliver nødt til at tage højde for, at performanceparametrene er udslagsgivende for, hvor instituttet kommer til at ligge på internationale rankinglister. Og det betyder noget, når vi søger om fondsmidler. Hele branchen er gennemsyret af det, og derfor er det svært at ændre som institut alene.”
Forskning og familie skal være foreneligt
Lars Ditlev Mørck Ottosens institut forsøger dog alligevel med flere tiltag at få flere kvinder ansat i faste VIP-stillinger.
”Vi arbejder med kulturen på instituttet med fokus på work/life-balance. Familie- og arbejdsliv skal kunne hænge sammen, og vi skal ikke konkurrere på, hvem der kan tåle at arbejde mest og hårdest, og hvem der sidder i laboratoriet i længst tid. Ligesom møder ikke skal ligge klokken halv seks om aftenen,” siger han.
Det handler ikke kun om at sikre en bedre kønsbalance:
”Det handler også om, at mennesker har forskellig indstilling til arbejds- og familieliv, og at vi ikke vil skubbe dygtige forskere fra os med en uheldig arbejdskultur,” siger Lars Ditlev Mørck Ottosen.
Han påpeger også, at instituttets kønsfordeling i de øverste stillingsbetegnelser afspejler, hvordan kønsfordelingen var blandt de ph.d.-studerende for 15-20 år siden.
”Jeg er helt sikker på, at hvis du spørger igen om 15 år, vil kvinderne udgøre en større andel på lektor- og professorniveau, fordi de yngre kvindelige forskere er kommet frem i systemet,” siger Lars Ditlev Mørck Ottosen.
Institut for Kemi: Kun fire kvinder er ansat i faste forskerstillinger de sidste 20 år – men det går fremad
Og netop tiden har også arbejdet for kønsbalancen på Institut for Kemi, som ellers ikke umiddelbart ser prangende ud. Men ser man tallene i en historisk kontekst, er udviklingen de seneste 20 år gået i den rigtige retning. Det mener institutleder Birgit Schiøtt, som i 1990 blev instituttets anden kvindelige licentiat, svarende til nutidens ph.d.-grad.
Frem til 1980 udgjorde kvinder knap 10 procent af instituttets uddannede kandidater i kemi, og ingen kvinder var indskrevet på licentiatstudiet. Kun to kvinder var ansat i faste forskerstillinger – sammenlignet med 30-40 mænd.
Men ved årtusindskiftet vendte udviklingen, og siden 2001 har kvinderne udgjort godt halvdelen af de kandidatuddannede og godt hver tredje ph.d.-studerende.
”Det er højt inden for 'de hårde' naturvidenskabsfag. Vi har haft en stor fremgang af kvinder både blandt studerende og ph.d.-studerende,” siger Birgit Schiøtt, der ser udviklingen som en succeshistorie.
Hun mener, at den hænger sammen med en generel tendens til, at flere kvinder tager en universitetsuddannelse og vælger at læse naturvidenskab. Og minder om, at der er en tidsmæssig forskydning i tallene.
”Det giver en langsommelig proces, før ændringer ses på de øverste trin,” siger hun med henvisning til det lave antal kvinder i de faste forskerstillinger.
Mand eller kvinde – det er talentet, der tæller
Man kan indvende, at kvinderne burde udgøre mere end hver tredje ph.d., når de optager halvdelen af sæderne i forelæsningssalene. Synes du, at I aktivt burde arbejde for at få en 50/50-fordeling blandt ph.d.-studerende, så det svarer til kandidatproduktionen?
”Jeg vil nødigt lægge mig fast på en bestemt fordeling, for det vigtigste er, at de unge talenter vælger en ph.d., hvis de er motiverede for det – ikke så meget på grund af deres køn, nationalitet eller lignende. Al erfaring viser, at motivation – ud over naturligvis et fagligt talent – er essentielt for en succesfuld ph.d., og vi skal nødigt presse nogen, som ikke har motivationen. Det gælder både mænd og kvinder. Når det er sagt, arbejder vi konstant med at motivere de dygtige kandidater og give dem en god karrierevejledning.”
Kvindelige forskeres mænd vil ikke rejse med
Spørger man Birgit Schiøtt, er det største problem, når hun betragter statistikken, at kvinderne udgør en relativt lille andel af instituttets postdocer sammenlignet med deres andel af ph.d.-studerende.
”Det skyldes, at vi i udgangspunktet ikke kan ansætte vores ph.d.-studerende direkte efter, de får graden i hus. Det er universitetets politik, at de skal have international erfaring før en eventuel adjunktansættelse. Derfor er vi afhængige af det internationale ansøgerfelt, når vi ansætter postdocer,” siger hun.
Og ifølge Birgit Schiøtt mærker instituttet, at det kan være svært for en partner at følge med en kvindelig forsker til et andet land for karrieren:
”Vi kan se, at vi typisk får 5-10 gange flere mandlige end kvindelige ansøgere til postdoc-stillinger.”
Kun fire kvindelige VIP'er ansat de sidste 20 år
Som statistikken viser, har instituttet to kvindelige lektorer, en kvindelig professor – foruden Birgit Schiøtt selv, som også er professor. De fire kvinder er de eneste, der er blevet ansat i en fast forskerstilling de sidste 20 år.
Er det et problem set med dine øjne?
”Både ja og nej. Jeg ser det nu engang som den præmis, vi skal arbejde under. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved på kort sigt, for vi har måske én fastansættelse om året i gennemsnit. Hver gang der skal ske en nyansættelse, kræver det en forudgående fratrædelse. Derfor kommer det til at tage tid, før vi opnår en mere ligelig fordeling.”
Vil I gøre noget for at få flere kvinder ansat?
”Absolut, det vil det være mest naturlige, når så mange kvinder bliver ph.d. Mænd og kvinder skal have lige muligheder, hvilket vi hele tiden tilstræber.”
Birgit Schiøtt fortæller, at instituttet snart starter et mere fokuseret vejledningsprogram for de ph.d.-studerende, og at de derudover har en øget brug af tenure track-ansættelser (stilling på adjunktniveau med mulighed for overgang til en varig stilling på lektorniveau). Hun forventer, at det vil hjælpe, fordi det giver unge forskere større sikkerhed, at de kan se en fastansættelse i horisonten.
Institut for Geoscience: Målet er tre kvindelige lektorer og tre kvindelige professorer i 2025
Også i Institut for Geosciences statistik er der langt mellem de fastansatte kvindelige forskere. Ved udgangen af 2019 havde instituttet kun én kvindelig professor og ingen kvindelige lektorer. I løbet af 2020 er én kvindelig lektor dog kommet til.
Note: Tallene er trukket ved udgangen af 2019. Instituttet har i dag 11 lektorer, heraf én kvinde, og 7 professorer ansat, oplyser institutleder Jan Piotrowski.
Institutleder Jan Piotrowski mener, at udviklingen går langsomt og begrænses af to overordnede grunde.
”Den ene er, at der er få ledige stillinger på grund af økonomien. Den anden, at der er meget få eller ingen kvalificerede kvinder, som søger de opslåede stillinger – særligt på lektor- og professorniveau,” siger han.
Størst har succesen været med opslag på adjunktstillinger med tenure track, hvor instituttet nu har to mænd og to kvinder ansat, fortæller institutlederen.
Lang vej til mål
Instituttet er dog fortsat langt fra sit mål om at have tre kvindelige lektorer og tre kvindelige professorer i 2025.
”Men måltallet for lektorer kan stadig nås, hvis de kvindelige adjunkter er succesfulde i deres tenure track – en af dem er blevet lektor i 2020 – og samtidig er det realistisk at ansætte kvinder i nye tenure track-forløb,” siger Jan Piotrowski.
Vil slå stillinger op inden for fagfelter med kvalificerede kvinder
Jan Piotrowski oplyser, at instituttets forskningsudvalg ved flere lejligheder har drøftet problematikken, og at der er generel opbakning til tre indsatser.
”Den første er en yderligere prioritering af kvindelige forskere, eksempelvis med opslag af lektor- og professorstillinger inden for fagfelter, hvor vi på forhånd ved, at der findes meget kvalificerede potentielle ansøgere af begge køn,” siger han.
De to andre tiltag drejer sig om, at søgekomitéernes arbejde skal gå i gang, allerede inden stillingen slås op, og at kriterier til den ønskede ansøgergruppe kan veje tungere end eksempelvis instituttets faglige strategi, når stillinger opslås.
”Økonomi – eller mangel på samme – har været den største begrænsning for at tage dette initiativ i brug,” siger Jan Piotrowski.
Institut for Fødevarer: Uligevægt i kvindernes favør
På Institut for Fødevarer er kønsstatistikken heller ikke i balance, men her svinger pendulet over i kvindernes favør. En tendens, som kun gør sig gældende på to af fakulteternes i alt 13 institutter. Kvinder udgør på Institut for Fødevarer mere end 70 procent af de ph.d.-studerende og er også i overtal blandt postdocer, adjunkter, lektorer og professorer. Instituttet har dog få ansatte, så en enkelt ansættelse eller fratrædelse vil give udslag i statistikken.
Omnibus har spurgt institutleder Michelle Williams, om den store andel af kvinder er resultatet af målrettet arbejde for at få flere kvinder ansat, Hvordan en ideel balance ser ud med institutlederens øjne, og om instituttet vil arbejde for at få ansat flere mænd. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra institutlederen.
Institut for Husdyrvidenskab: Kønsbalance blandt lektorer og professorer
Institut for Husdyrvidenskab er det andet af de to institutter på Nat-Tech, hvor kvinderne er i overtal. Kvinderne udgør 80 procent af de ph.d.-studerende, og de udgør også flertallet blandt instituttets adjunkter og postdocer. Mere ligelig er fordelingen blandt lektorer og professorer, hvor mænd og kvinder er cirka lige godt repræsenteret. Også her er tallene følsomme for udsving, da der er relativt få ansatte.
Institut for Fysik og Astronomi: Intern kritik af skæv kønsbalance
På Fysik og Astronomi vrimler det til gengæld ikke ligefrem med kvinder. Faktisk har instituttet i alle andre stillingskategorier end adjunkt svært ved bare at bryde 20-procent-barrieren, og instituttet havde ved udgangen af 2019 kun én kvindelig lektor og én kvindelig professor. I 2020 er yderligere en kvinde blevet lektor, så 3 ud af instituttets 39 fastansatte forskere er kvinder.
Netop den udtalte kønsskævhed på instituttet – og manglen på ligestilling i det hele taget – fik i efteråret en af instituttets adjunkter, Carolina von Essen, til at skrive et kritisk indlæg i Omnibus om, hvordan det er at være kvindelig forsker ved instituttet. Blandt andet om ringe muligheder for at avancere. Von Essen foreslår, at instituttet ansætter flere kvinder, indtil man når en kritisk minimumsmasse, hvorefter udviklingen kan fortsætte med mindre drastiske midler.
Men institutleder Ulrik Ingerslev Uggerhøj afviste efterfølgende at indføre kvoter, med henvisning til at mænd på instituttet ville opfatte det som diskrimination. Institutlederen er derimod åben for andre tiltag såsom lønkompensation i forbindelse med barsel og fritagelse fra undervisning efter barsel.
Institut for Agroøkologi: 1 kvindelig professor og ingen kvindelige ledere
Intern kritik af kønsbalancen var der også på Institut for Agroøkologi tidligere i denne måned, hvor lektor i Agroøkologi, Sabine Ravnskov, kritiserede, at hun i sine tyve år på instituttet aldrig har haft en kvindelig leder, og at den manglende ledererfaring gør det sværere for kvinderne at komme i betragtning til professorater.
LÆS OGSÅ: Kvindelig lektor på TECH: I mine 20 år som ansat har jeg aldrig haft en kvindelig leder
Institutleder Jørgen E. Olesen forklarede, at mandlige forskere stod forrest i køen til professorater, da instituttet blev indfusioneret i AU, men ser også gerne flere kvinder på instituttets lederposter. Han foreslår blandt andet tidsbegrænsede lederposter, hvilket giver bedre mulighed for udskiftning på lederplan. Og han regner også med, at instituttet de kommende år vil udnævne flere kvindelige professorer, fordi der for de områder, hvor instituttet ønsker at udnævne professorer de kommende år, er både stærke interne og eksterne kvindelige kandidater.
iNANO: Nanoforskningen på AU har stadig sin første kvindelige professor til gode
På iNANO er kvinderne godt med i undervisningslokalerne og på ph.d.-positionerne, hvor de udgør cirka 40 procent. Men på lektorniveau må kvinderne nøjes med at udgøre en tredjedel af de lektoransatte, mens instituttet ingen kvindelige professorer har. iNANO er dog et lille institut, og tallene skal derfor læses med forsigtighed, da enkelte ansættelser i de øverste stillinger kan give store udsving.
Institut for Matematik: Kvinder <mænd i alle stillingskategorier
På Institut for Matematik er der heller ikke lige mange mænd og kvinder i kønsligningen. Kvinder udgør lidt mere end en tredjedel af de kandidatuddannede, men kun to ud af instituttets 27 lektorer er kvinder. En ud af instituttets otte professorer er kvinde.
Institut for Bioscience: Ligevægten stopper på lektorniveau
Biologi er et af de få naturvidenskabelige studier, hvor kvinderne er i overtal blandt de færdiguddannede kandidater. På ph.d.-, postdoc- og adjunktniveau er der balance mellem kønnene, hvor kvinderne udgør mellem 40 og 50 procent af de ansatte.
Men når lektorgraden skal i hus, tipper balancen i mændenes favør. Kun hver femte lektor er kvinde, og instituttet har kun tre kvindelige professorer ansat mod 25 mandlige.
Institut for Bioscience blev i forbindelse med delingen af ST delt i to institutter. Tallene for VIP'er er fra før delingen, mens kandidatproduktionen afspejler antallet af nyuddannede biologistuderende de seneste fem år.
Institut for Molekylærbiologi og Genetik: Kvinder udgør 70 procent af kandidaterne. Men 70 procent af lektorerne er mænd
Flere kvinder end mænd får også kandidatgraden på Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Faktisk udgør de mere end 70 procent af de kandidatuddannede.
På ph.d.-, postdoc- og adjunktniveau er der balance mellem kønnene. Men på lektorniveau er procentsatserne byttet rundt i forhold til kandidatproduktionen. Mændene udgør mere end 70 procent, kvinderne knap 30 procent. Døren til professorgangen har kvinderne endnu til gode at slå ind – instituttet har ikke en eneste kvindelig forsker i øverste stillingskategori, der tæller 15 professorer.
Institut for Miljøvidenskab: Den klassiske saks
På Institut for Miljøvidenskab minder kønsfordelingen meget om den landsdækkende balance mellem mænd og kvinder på danske universiteter.
Instituttet har omtrent lige mange mænd og kvinder indskrevet på ph.d.-studiet. Men for hvert karrieretrin bliver kvindernes andel af forskerposterne mindre og ender lige over 20 procent på professorniveau.
