REPLIK: Det er ikke personforfølgelse
Jørgen Øllgaard går i rette med prodekan Ole Hertel, der i et debatindlæg skrev, at Øllgaard i sin artikel om minkforskningen ved AU går efter manden, ikke bolden.
Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk
Prodekan for myndighedsbetjening Ole Hertel kalder i et debatindlæg min artikel 'Minkforskeren som ikke ville dø' for personforfølgelse – at gå efter manden i stedet for bolden. Det er en ny afledningsmanøvre, så AU's ledere og fællestillidsfolk kan undgå at forholde sig til substansen – AUs minkforskning.
Det er ikke personforfølgelse. Artiklen handlede om AU-forsker Steen Henrik Møllers forskning i burmink, og i journalistikken navngiver man. Sådan er det også i forskermiljøet. Der navngives for forskere skal stå til ansvar for deres forskning.
Min artikel fulgte op på Mathilde Walther Clarks prisbelønnede bog ”Det blinde øje”, som er et forskningspolitisk vigtigt indlæg. Clark fortæller således om AU-sektorforskningens ”afhængige uafhængige forskning”. Og om minkforskeren står der: ”Gennem årene har han investeret sin forskerstatus i at tale industriens sag når der blev sat spørgsmålstegn ved dens legitimitet” (Clark s. 221). Hendes dokumentation er overbevisende.
AU har været helt tavs om Clarks bog. Min artikel stillede derfor de påtrængende og konkrete spørgsmål til AU's ledelse som opfølgning på Clarks minkbog: Hvad har AU og minkforskeren lært af den? Og vil AU fortsat prioritere forskning i burmink? Det er jo et aktivt valg ja/nej, som man skal argumentere for. Men AU-ledere og minkforskeren ville ikke besvare disse konkrete spørgsmål, og det kom artiklen så til at handle om.
Men vil prodekanen ikke besvare disse spørgsmål i stedet for at Omnibus' læsere skal bruge tid på udenoms-snak?