KLUMME: Uni-livet på AU anno 1963 – da 8 år var i overkanten, statskundskab virkede som et usikkert karrierevalg, og 23.000 kroner var en god årsløn
Nogle udfordringer var de samme i 1963 som i 2024: De studerende bruger for lang tid på at studere. Dengang var ønsket dog at barbere de studerendes studietid ned til omkring 6-6,5 år. Det kan man læse i Århus Studenternes håndbog 1963, som lektor Peter Bakker for nylig faldt over på et loppemarked. Og i hvert fald på ét punkt giver bogen ham anledning til at drømme sig tilbage til 1963.