KLUMME: Er der en sustainable future for den sproglige diversitet på AU?
Diversitet er godt. Bæredygtighed er godt. Det hører man overalt. De er jo to af nutidens buzzwords – også på AU. Men gælder det også sproglig bæredygtighed og sproglig diversitet, spørger lektor i lingvistik Peter Bakker.
I 2018 var jeg på udveksling ved Universitetet i Amsterdam. Dengang havde universitetet lige besluttet, at al undervisning skulle foregå på engelsk. Hver dag kunne jeg læse på skærmen af lysavisen, hvor undervisningen i Spanish Literature and Dutch Studies foregik. Leiden Universitet havde også besluttet, at al undervisning skulle ske på engelsk. En kollega gik dog stik imod den beslutning og underviste to hold i sprogvidenskab – et på engelsk og et på nederlandsk. Og hun bad mig holde min gæsteforelæsning på både engelsk og nederlandsk.
Kun ét sprog – farvel til diversiteten
På samme tid syntes den danske regering, at der var alt for meget brug af engelsk på danske læreanstalter. Universiteter blev derfor tvunget til at lukke en del engelsksprogede uddannelser eller transformere disse til dansksprogede uddannelser, og der skulle være mere undervisning på dansk. Stik det modsatte af, hvad der skete i Amsterdam og Leiden.
Universitetet i Amsterdam havde også lige ansat en Chief Diversity Officer og under hende Diversity Officers på hvert fakultet. Deres introduktion foregik kun på engelsk. So long for diversity og sustainability, hvad angår det nederlandske sprog (sproget, som I danskere fejlagtigt kalder for hollandsk).
Ikke alle taler engelsk
Men hvordan er forholdet mellem det danske og engelske sprog på AU? I krydset Randersvej-Nordre Ringgade i hjertet af Aarhus Universitet bliver rejsende såvel som ansatte og studerende mødt med et kæmpebanner, som fortæller os, hvor vigtig en sustainable future er. Action! Det er jo en challenge!
Banneret er kun på engelsk, ligesom alle plakater med samme budskab, jeg har set rundt omkring i AU-bygninger.
Som lingvist tænker jeg med det samme: Hvorfor er teksten etsproget? Hvorfor kun på engelsk? Hvorfor er teksten skrevet på et sprog, som kun er et officielt sprog i EU på to mindre øer, hvor maltesisk og irsk også er officielle sprog? Tysk er det mest talte modersmål i EU, og det er et officielt sprog i ti lande. Albansk og ungarsk tales i syv eller otte lande enten som hovedsprog eller mindretalssprog. Dansk er det officielle sprog i lige så mange EU-lande, som engelsk er (udover at være det officielle sprog i Danmark er det et anerkendt mindretalssprog i Tyskland).
OK, tyskerne har en plettet fortid. Men briterne og amerikanerne var ikke meget bedre med tvangsflytninger i Australien, slaveri i Caribien, kulturel imperialisme i Indien – og USA med økonomisk magtmisbrug, militærkup, bombardementer og invasioner under alle præsidenter siden Anden Verdenskrig, bortset fra Trump.
Man har en illusion om, at alle i verden taler engelsk. Men dem, der har rejst og prøvet at tale engelsk i Japan, Brasilien, det meste af Afrika, Mellem- og Sydamerika, Kina, Fastlandsasien generelt – og selv i store dele af Europa – ved, at man faktisk meget sjældent kan kommunikere med lokalbefolkningen på dette verdenssprog.
Sproglandskabet på AU
Tilbage til AU, som jo gerne vil være et bæredygtigt universitet med plads til diversitet. Men gælder det også sproglig diversitet? I Aarhus Universitets retningslinjer for administrationen med hensyn til flersproglig kommunikation står der: ”Aarhus Universitet (AU) har dansk som sit første sprog og engelsk som sit andetsprog”. Ikke på banneret ...
Men hvordan ser det sproglige landskab ud på AU? Jeg gik en tur på campus i Aarhus. Skiltene i Nobelparkens kantine, som Jespers Torvekøkken driver, er etsproget dansk. I Nobelparkens bibliotek er alle skilte og tekster på engelsk og dansk. Selvom man også har spanske, franske og tyske afdelinger der. I Stakbogladen er alle skilte på dansk. I Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library er det lidt blandet med danske, engelske og tosprogede skilte, foldere og tekster. De fleste kaffetyper i automaten har italiensk-engelske navne, men instruktionerne er på dansk.
Alle AU-parkeringsskilte for medarbejdere er på engelsk og dansk, mens dem fra kommunen kun er på dansk. I Institut for Kemis bygninger er langt de fleste skilte på dansk, men nogle er også tosprogede.
Længere nede ad bakken kan jeg se, at Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Matematik fastholder det danske sprog, mens fakultetsnavnene er på engelsk. På mange andre bygninger står institutnavne kun på dansk – selv for studier, der kun udbydes på fremmedsprog. Coronaskilte findes næsten overalt på begge sprog, men AU-bannere med tekster som 'Don’t let the virus have a party' har jeg kun set på engelsk på campus. Kommer coronatruslen måske kun udefra? Leveringsskilte for delivery er mærkeligt nok også ofte på engelsk.
Ingen klar linje – og det er faktisk godt
Kort sagt er der i praksis ingen klar og utvetydig sprogpolitik (bortset fra engelsksprogede navne for vores fakulteter), og måske er det også godt. Som lingvist er jeg fortaler for, at sprog – også flere forskellige sprog – får plads. Det gavner sprogenes bæredygtighed, det øger muligheden for forståelse, og det gavner diversiteten – 90 procent af verdens sprog siges at uddø inden slutningen af dette århundrede. Der skal være diversity og sustainability – også når det gælder sprog.
Korrekturlæst af Charlotte Boel