Praktik på ST

Foto: Jesper Rais

På ST er traditionen for at tage praktik ikke så udbredt som på andre af AU’s uddannelser.

»Så lige på det område kommer vi studerende ikke til at mærke den store forskel fra før til efter fremdriftsreformen,« siger næstformand i Studienævn for Aarhus School of Science, datalogistuderende Philip Tchernavskij.

Til gengæld kan han ikke afvise, at det kan blive et problem for nogle med arbejde ved siden af studiet.

»På mit eget studie, datalogi, er det ikke ualmindeligt med studiejobs, der giver praktisk erfaring, som både studerende og aftagere af dataloger efterspørger. Fremdriftsreformen kan potentielt begrænse denne mulighed for de studerende,« siger han.