AU-forskere kaster sig nu ind i kampen mod corona

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Så snart det er besluttet, hvor de kan arbejde på det ellers lukkede Aarhus Universitet, går forskere i gang med at løse en klart defineret opgave: Find kuren mod corona – og fremtidige pandemier.

19.03.2020 | Lotte Bilberg

Jørgen Kjems er professor i molekylærbiologi og nanovidenskab. Foto: Peter F. Gammelby og Lisbeth Heilesen

Carlsbergfondet bevilger 60 millioner kroner til coronarelateret forskning

I alt får tre forskningsprojekter del i den ekstraordinære bevilling: 

  1. 25 millioner kroner går til virusforskere, blandt andre professor Jørgen Kjems fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin ved AU. De indgår i et samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Rigshospitalet. 
  2. 25 millioner kroner går til en gruppe af samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere, som blandt andet skal forske i borgernes adfærd og konsekvenserne for corona-epidemiens udvikling. Projektet ledes af professor i statskundskab ved AU, Michael Bang Petersen. Andreas Roepstorff, professor i klinisk medicin og direktør ved Interacting Minds Centre ved AU, er medprojektleder sammen med to professorer fra KU og DTU.
  3. 10 millioner kroner går til en tværvidenskabelig gruppe ved Roskilde Universitet, der skal forske i historiske epidemiers opståen, spredning og ophør. 

 

Forskere fra Aarhus Universitet går nu ind i kampen mod corona. Professor Jørgen Kjems fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin har sammen med et hold forskere fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Rigshospitalet modtaget en bevilling på 25 millioner kroner fra Carlsbergfondet. 

Fondet giver pengene til forskerne med det formål, at de skal finde en måde at stoppe den aktuelle pandemi, men også de pandemier, som vi sandsynligvis vil komme til at opleve i fremtiden. 

Jørgen Kjems skal lede en gruppe på 2-3 forskere, som han udvælger fra sin forskningsgruppe, og som vil få specialadgang til nødvendige forskningsfaciliteter på det ellers lukkede AU. Hvilket – eller hvilke – laboratorier forskerne vil kunne arbejde fra på universitetet, er endnu ikke endeligt besluttet. Men så snart det er faldet på plads, går forskerne i gang. 

Opgaven er ikke til at misforstå 

Opgaven er ikke til at misforstå: Forskerne skal finde frem til simple, men effektive tests til at diagnosticere patienter – og til at klarlægge smittespredningen i en situation som den, vi befinder os i netop nu i store dele af verden.

Desuden skal forskerne finde frem til såkaldte antivirale lægemidler til behandling af patienter med Covid-19. Sidst, men ikke mindst, skal forskerne opfinde en vaccine, der kan forebygge sygdom forårsaget af virus.

Professor Jørgen Kjems og hans lille gruppe er koncentreret om at finde frem til antivirale lægemidler. Det er lægemidler, som kan komplementere vores immunsystem til at bekæmpe virus som for eksempel corona. 

Når der ikke findes så mange af den type lægemidler på markedet, skyldes det blandt meget andet, at forskere ofte fokuserer på at stimulere kroppens eget immunsystem gennem vaccination. 

Blokerer for virussets evne til at genkende vores celler

Vira kan ikke formere sig uden for vores celler, så forskerne forsøger at finde frem til en metode til at blokere for virussets evne til at genkende vores celler, så de ikke kan formere sig og dermed gøre os syge.

"Vi vil arbejde på at designe DNA-lignende molekyler, som binder specifikt og kraftigt til virussets overflade og derved hindrer deres færd ind i vores celler," siger Jørgen Kjems.

Hvornår midlet – som kommer til at skulle anvendes ved at sprøjte det i næse, svælg og lunger hos patienterne – er klar til brug, er svært at sige, lyder det videre fra professoren.

"Men vi når ikke at have midlet klar til brug her i denne første bølge og sikkert heller ikke, hvis der kommer en anden bølge til efteråret. Men vi håber at have noget klar, når en ny coronavirus dukker op. Og det gør den." 

Hvordan forholder det sig med kliniske forsøg med den korte tidshorisont?

"I en situation som den, vi oplever for tiden, hvor mange risikerer at dø på grund af en pandemi, giver det ofte mulighed for det, man kalder fast track. Og det betyder, at man får lov til at teste medicin hurtigere end normalt på meget syge patienter. Tingene kan derfor pludselig gå meget hurtigt, hvis laboratorieforsøgene falder heldigt ud," siger Jørgen Kjems.

Skal også virke mod vira, vi først kommer til at kende om flere år

Hvis det lykkes for Kjems og co. at finde frem til et virksomt middel mod et virus som corona, må det siges at være en god nyhed. Og professoren har flere af slagsen: 

"Den måde, hvorpå vi designer vores antivirale stoffer, er fundamentalt forskellig fra vacciner, og vi har en begrundet tro på, at de vil virke meget bredere end de stoffer, man anvender i dag," siger Jørgen Kjems.

Han fortsætter:

"Det vil sige, at man kan være klar fra dag ét, næste gang verden rammes af en lignende epidemi. Vi har i øvrigt netop fået penge fra EU til et internationalt projekt til at udvikle en lignede metode mod influenza og hepatitis-virus, så vi kan stå endnu bedre rustet i kampen mod virus i fremtiden."

Forskerne er ikke i fare for smitte. Og kommer ikke til at arbejde alene

Som de fleste af os har lært i den seneste tid, er risiko for smitte en faktor, som der skal tages højde for i alle sammenhænge. Og det gælder selvfølgelig også i forhold til de forskere, der nu kaster sig over at finde frem til måder at overvinde en hærgende pandemi. Forskerne på Kjems' hold kommer dog ikke til at gå klædt i de beskyttelsesdragter, som sundhedspersonale er tvunget til at iklæde sig på hospitalerne.

"Som nævnt er det kun 2-3 forskere, der kommer til at arbejde i laboratorierne. Og de vil ikke få svært ved at holde afstand til hinanden på de 200-300 m2, de har til rådighed. Og i min gruppe kommer vi ikke til at arbejde med infektiøse vira," forklarer Jørgen Kjems.

Forskerne kommer desuden til at iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, som de også er vant til at arbejde under, når alt er normalt på universitetet. 

"Vi er som minimum altid to i laboratoriet, så den ene kan reagere, hvis der skulle ske uheld. Vi arbejder med kemi og med store maskiner, så af sikkerhedshensyn kommer ingen til at arbejde alene, selvom alt er lukket ned omkring os," fastslår Jørgen Kjems.

Carlsbergfondet bevilger 60 millioner kroner til coronarelateret forskning

I alt får tre forskningsprojekter del i den ekstraordinære bevilling: 

  1. 25 millioner kroner går til virusforskere, blandt andre professor Jørgen Kjems fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin ved AU. De indgår i et samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Rigshospitalet. 
  2. 25 millioner kroner går til en gruppe af samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere, som blandt andet skal forske i borgernes adfærd og konsekvenserne for corona-epidemiens udvikling. Projektet ledes af professor i statskundskab ved AU, Michael Bang Petersen. Andreas Roepstorff, professor i klinisk medicin og direktør ved Interacting Minds Centre ved AU, er medprojektleder sammen med to professorer fra KU og DTU.
  3. 10 millioner kroner går til en tværvidenskabelig gruppe ved Roskilde Universitet, der skal forske i historiske epidemiers opståen, spredning og ophør. 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også