DEBAT: Mener AU’s ledelse ikke, at de nuværende ansatte er gode nok?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sådan spørger statskundskabsstuderende Esben Andersen blandt andet i dette debatindlæg, hvor han kritiserer universitetsledelsens planer om konkurrenceudsættelse af rengøringen i 51 bygninger på Aarhus Universitet.

05.02.2019 | Statskundskabsstuderende Esben Andersen

Esben Andersen, der læser statskundskab på 10. semester, har sin daglige gang i flere af de bygninger, hvor universitetsledelsen overvejer at sende rengøringen i udbud blandt private firmaer. Foto: Hanna-Louise Schou Nielsen.

For os studerende er vores læringsmiljø ikke kun skabt af os og forskerne på universitetet. Rammerne for studielivet er dybt afhængigt af de dygtige og engagerede teknisk-administrative ansatte, som universitetsledelsen nu vil udlicitere. De forringelser og besparelser har konsekvenser for vores trivsel på universitetet.

Lige nu fungerer rengøringen ret godt, set fra mit perspektiv. Jeg kan derfor stille spørgsmål ved, hvad det er, ledelsen forventer, der bliver bedre ved at fyre det nuværende personale og ansætte et firma, som ikke kender universitetet. 

LÆS OGSÅ: Universitetsledelsen vil udlicitere rengøringen i 51 bygninger på AU

Ledelsen har dog gjort det nemt med tre målsætninger i deres konkurrenceudsættelsesstrategi, som jeg gerne vil kommentere.

Ledelsen begår to fejl

Første målsætning er ”fokus på egne kernekompetencer”. Men her begår ledelsen to klare fejl. Den har ikke indset, at rengøring og ordentligt indeklima er en helt klar forudsætning for studerendes trivsel. Både rengøring specifikt og generelle opgaver, som det teknisk personale varetager, er væsentlige for at skabe gode rammer på alle niveauer på universitetet. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor ser I ikke rengøringspersonalet som kolleger?

Jeg ved fra min egen hverdag, at rengøring ikke er én nemt løst opgave, og at alene studenterdrevne arrangementer kræver mange hensyn og vilkår. At skulle klarlægge alle de særlige forhold vil i sig selv kræve en større administration. 

Sparer ikke, men mister kvalitet

Anden målsætning er ”effektiviseringer og besparelser”, men det er ikke realistisk. Erfaringer fra andre gymnasiale og videregående uddannelser er ikke, at man sparer, men at man mister kvalitet, og det er klart hvorfor: Når private selskaber skal klare de samme opgaver og skabe profit til sig selv, må det enten koste mere end før eller blive dårligere kvalitet. 

LÆS OGSÅ: Rapport fra en gulvspand: Argumenterne holder ikke, ledelse!

Som studerende bliver besparelser til forringelser af vores studiemiljø, men for de berørte ansatte går besparelserne ud over deres løn- og arbejdsvilkår; deres liv. Vil Aarhus Universitets ledelse virkelig sværte institutionens navn som én, der gerne ser ansattes livsvilkår forringet for at få en service, som er dyrere og dårligere?

Er de nuværende ansatte ikke gode nok?

Tredje målsætning er ”sikring af kompetencer”. Mener AU’s ledelse ikke, at de nuværende ansatte er gode nok? Min oplevelse er, at rengøringspersonalet er dygtigt og pligtopfyldende. Når der en sjælden gang ikke er gjort fint rent, er det undtagelsen, som bekræfter reglen. Det samme gør sig gældende for andre blandt det tekniske personale, som jeg kommer i kontakt med.

Ud over at ledelsens argumenter simpelthen ikke er gode nok, er der også en større grund til at modstå konkurrence-fortællingen. De danske universiteter er faglige og demokratiske institutioner, hvor ansatte og studerende har ret til at stille op og deltage i faglige og demokratiske organer. 

Sikrer medejerskab af studie- og arbejdsplads

I Universitetsbestyrelsen sidder to studerende, to forskere og en repræsentant for det tekniske og det administrative personale, som studerende og medarbejdere har stemt på. Det sikrer både en god demokratisk beslutningsproces, og at alle på universitetet har et medejerskab over den studie- og arbejdsplads som vi bruger mange timer på. Hvis stillinger bliver konkurrenceudsat og overtaget af et privat selskab, vil de mennesker ikke længere have stemmeret til bestyrelsen. Deres repræsentation og medejerskab over vores fælles universitet fjernes.

Jeg mener, at alle studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet bør have en demokratisk sikring i bestyrelsen, og at så meget af hvad universitetet gør, skal have oprindelse i bestyrelsen eller andre demokratiske organer. Vil universitetsledelsen stå på mål for at indskrænke og forringe demokratiske rettigheder, når vi ved, at det samtidig bliver dårligere eller dyrere eller begge dele?

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også