KLUMME: Bakkers guide til studerende – snyd godt
Flere medier skrev for nyligt om eksamenssnyd ved Aarhus Universitet. Flere studerende var blevet taget i snyd og nogle var endda bortvist i et semester. Hvordan kan du undgå det? Lektor i lingvistik Peter Bakker har som rutineret opgavebedømmer sort bælte i at spotte plagiat – han guider dig her i, hvordan du undgår at blive taget i plagiat.
Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning.
Som underviser bliver man konfronteret med to typer plagiat fra de studerendes side. Plagiat, som man kan bevise, og plagiat, som man er overbevist om er plagiat, men som man ikke kan dokumentere. Den første type skal du undgå, fordi du kan blive bortvist fra universitetet. Den anden type skal du også undgå, fordi det er amoralsk, snyd, unødvendigt, kriminelt og dumt. Hvis man er dum, hører man ikke hjemme på universitetet. Hvis man er kriminel, heller ikke. Derudover viser man foragt for sine undervisere.
Eksamenssnyd: Ti studerende bortvist for ét semester – tallet kan stige
I min tid ved AU, som tæller flere årtier, har jeg selv oplevet forskellige typer af snyd og hørt om lignende erfaringer fra kolleger. Det værste tilfælde var en studerende, som snød fem eller flere gange uden sanktion. Den gentagne frikendelse var en frygtelig oplevelse for kollegerne. Det burde ikke kunne ske.
Indmelder jeg selv formodet eller sikkert plagiat, som jeg er forpligtet til? Jeg indrømmer her, at jeg sjældent gør det. Det tager megen tid for os at dokumentere sagerne, da vi skal kopiere kildetekster, eksamenstekster, for at formulere præcis hvad mistanken handler om. Og jeg kender andre, der heller ikke gør deres pligt. Grunden er en oplevelse af, at undervisernes indberetninger om selv alvorligt plagiat alt for ofte er blevet afvist.
De officielle tal siger dog andet. Ifølge en opgørelse bragt i Omnibus i 2022 blev 38 af i alt 245 sager i 2021 afvist og endte altså med, at den studerende blev frikendt. I 2022 var tallet nede på 15 af i alt 132 indberettede sager. Det er åbenbart mere reglen end undtagelsen, at plagiat får konsekvenser for studerende.
Nu til guiden:
En dum ting, du som studerende kan gøre, er at få GAI til at skrive din eksamensopgave. Hvis det er et generelt emne, du får AI til at skrive om, bliver det en kedelig, klichéfyldt opgave. Du består måske, hvis vi undervisere ikke kan bevise snyd – men da sjældent med en fin karakter. Hvis det drejer sig om et specifikt emne, skriver chatbotten oftest noget vrøvl og opdigter referencer. Nogle undervisere er endda blevet konfronteret med fake henvisninger i eksamensopgaver til artikler og bøger, hvor de stod angivet som forfattere, vel at mærke bøger og artikler, som de aldrig har skrevet! Det er alt for nemt at opdage.
Kan tvivlen komme dig til gode?
Du har som studerende den fordel, at juristerne, som kigger på plagiatsager, tilsyneladende ikke vil dømme nogen, blot der er den mindste tvivl. Det kunne f.eks. være, at afsnit 3 i din opgave er identisk med et afsnit i en anden eksamensopgave eller i en publiceret artikel – og det kunne være, fordi I to åbenbart tænker på samme måde. Ganske vist ved de fleste, at total verbal overensstemmelse over flere linjer aldrig kan være tilfældig, men selv dér er det min erfaring, at juristerne ofte vil lade tvivlen komme den anklagede til gode. Du kunne bare have glemt at tilføje citationstegn og kilden af citatet. Det er bare citatsjusk, ikke plagiat.
Ordfiflerier
Der er også studerende, der ændrer nogle nøgleord i en anden persons tekst for at tilsløre, at teksten faktisk er plagieret. Jeg har haft en i øvrigt talentfuld og sprogligt begavet studerende, der ændrede bestemte ord i kopierede tekstafsnit, men resultatet var, at teksten blev vrøvlet. Det virker sjældent med ord, der næsten er synonymer. Jeg fandt alligevel frem til originalteksten (jeg siger ikke hvordan) og bad vedkommende om en forklaring, og vi så aldrig denne studerende mere.
Hyr en ghostwriter
Man kan også købe eksamensopgaver på nettet, men du risikerer naturligvis, at du ikke er den eneste, der har købt den. Og det bliver næsten altid opdaget. Alle (?) eksamener går jo gennem plagiatsoftware.
Hvis du er rig, kan du også betale en akademiker for at skrive din besvarelse. Men det er meget sandsynligt, at de plagierer selv. De er under tidspres. Hvis du har hyret en ghostwriter, der ikke plagierer, er denne type snyd dog svær at opdage. Medmindre underviseren inviterer den studerende til en efterfølgende mundtlig samtale, men det må vi undervisere ikke. Vi skal indmelde snyd til eksamensjuristerne, begrunde og dokumentere vores mistanke, hvorefter studielederen beslutter.
Husk kursuslitteraturen
Er det snyd at bruge ChatGPT? Nej, det er det ikke på AU. Universitetet har besluttet, at man kan bruge det, og det er jeg enig i. Men her er det vigtigt, at du er meget præcis i dine formuleringer om, hvordan du har brugt AI. Du er forpligtet til at vedlægge en erklæring om din brug. Vær klar, ærlig og komplet. Som erfaren underviser kan man godt se, om din erklærede brug stemmer overens med den afleverede opgave. En studerende, der ikke er god til engelsk, men som skriver på perfekt engelsk, er mistænkelig – medmindre man netop har skrevet, at man har brugt GAI til sprogrevision. Det må man godt. Men skriv det i erklæringen. Er det en god ide at lave et par sprogfejl med vilje eller bede GAI at gøre det? Unaturlige sprogfejl afslører snyd. En usammenhængende tekst peger i retning af ChatGPT. Mangel på henvisninger til kursuslitteratur er også mistænkelig.
Nogle studerende er blevet taget i at snyde, da der var opdigtede henvisninger i deres opgaver. Klart ChatGPT. Det hjælper dog ikke bare at fjerne de opdigtede henvisninger, som nogle gjorde i andet eksamensforsøg. På samme måde som en tyv eller en pusher ikke bliver mindre skyldige af at skjule tyvekosterne eller skylle narkoen ud i toilettet.
Er du på det rette studie?
Jeg underviser selv på det humanistiske område og fortæller mine studerende, at de ikke må plagiere, men hvis de vil, skal de helst skifte studium og læse business eller jura i stedet, fordi jurister lever af at opdage løgn og snyd, og i nogle tilfælde kan vælge at påtage sig opgaver, hvor de selv medvirker til at lyve og snyde.
Gør det godt
Hvis du, kære studerende, overvejer at plagiere, skal du enten gøre det sådan, at det slet ikke kan opdages af underviseren (men vi opdager det næsten altid), eller sådan, at administrationen ikke synes, det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om plagiat.
Jeg håber, du kan gøre det med ren samvittighed. Men husk, det er kriminelt. Du er på en læreanstalt, og du vil ikke ende i en fangeanstalt. Og så er det i øvrigt helt tidskrævende for alle. Det er respektløst over for din underviser. Man stjæler ikke kun andres idéer og tekster, men også mange, mange timer af universitetsansattes tid. Du snyder mest dig selv. Du bliver ikke klogere.