Populær ny dyrlægeuddannelse i Foulum måtte afvise hundredvis af ansøgere: "Jeg havde ikke forventet det på det her niveau"

Selv om kun 32 studerende i år optages på den nye dyrlægeuddannelse på AU’s nye campus i Foulum ved Viborg – AU Viborg – har langt flere haft en drøm om at komme ind på uddannelsen.

Hele 693 personer havde søgt en plads på uddannelsen, og de mange ansøgere betød, at uddannelsen landede på en adgangskvotient på 10,6 via kvote 1. Det er endnu højere end adgangskravet via kvote 1 på Københavns Universitets dyrlægeuddannelse, hvor 875 havde søgt en plads på uddannelsen, der har plads til 186 optagne. Her landede adgangskvotienten på 10,1.

Også interessen for den nye uddannelse i dyrevidenskab på AU Viborg har været stor. Her søgte 158 om en af de 35 pladser. Her landende adgangskvotienten på 8,7.

Ansøgningsmæssigt er der altså tale om en succes for AU Viborg, der i de seneste år har arbejdet for at blive klar til at tage imod de første studerende, efter at udflytningsreformen i 2022 betød, at AU skulle oprette helt nye uddannelser i Foulum. Henrik Callesen, der er viceinstitutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – som har dyrlæge- og dyrevidenskabsuddannelserne under sig – havde ventet mange ansøgere, men det endelige antal var alligevel en positiv overraskelse, fortæller han.

”Jeg er ikke overrasket over, at der er mange, der søger dyrlægeuddannelsen, selv om det er uden for København. Men jeg havde nu alligevel ikke forventet det på det her niveau,” siger Henrik Callesen og fortsætter:

"Der har været mange besøgende, og vi har fortalt om uddannelserne til mange mennesker, men fra det og til så store ansøgertal, det kunne man ikke have forudsagt."

”Der har været en stor interesse for os. Der har været mange besøgende, og vi har fortalt om uddannelserne til mange mennesker, men fra det og til så store ansøgertal, det kunne man ikke have forudsagt,” siger han.

Viceinstitutleder: Var ikke bekymret for, om ansøgerne havde lyst til at tage til Vestdanmark

Allerede ved kvote 2-søgningen tidligere på året kunne interessen for især dyrlægeuddannelsen aflæses. Her modtog uddannelsen, som rettelig hedder veterinærmedicin, 572 ansøgninger, hvoraf 317 havde den som førsteprioritet.

”Det var spændende for os, hvad kvote 1-søgningen ville være. Det var en overraskelse at se, at interessen var så stor for dyrlægeuddannelsen, og at adgangskvotienten også lå så højt. Vi sammenligner naturligt nok med uddannelsen i København, og én ting er, at interessen antalsmæssigt var nogenlunde den samme i Øst- og Vestdanmark, men det var også utroligt, at vi næsten havde samme adgangskvotient,” siger Henrik Callesen.

Ifølge viceinstitutlederen betyder placeringen af uddannelsen ikke nødvendigvis så meget. Han anser i lige så høj grad uddannelsens popularitet som årsagen til de høje ansøgertal til dyrlægeuddannelsen i Foulum.

"For mig at se handler det om, at der er rigtigt mange, som gerne vil være dyrlæge i Danmark."

”For mig at se handler det om, at der er rigtigt mange, som gerne vil være dyrlæge i Danmark,” siger Henrik Callesen og fortsætter:

”Om placeringen er så forfærdeligt vigtig, er jeg i tvivl om. Jeg synes, ansøgertallene er et udtryk for, at det ikke er det, der får de unge mennesker til at vælge det ene frem for det andet. Dyrlægeuddannelsen har været i København i 250 år, og der har man altså rejst til fra hele Danmark. Så bekymringen for, om man også har lyst til at tage den anden vej i Danmark, har jeg ikke været så bekymret for. Og nu ved vi jo endnu ikke, hvor ansøgerne kommer fra i Danmark: Om der er en hovedrepræsentation af folk fra Vestdanmark, eller om der er mange ansøgere fra København, som tager til Jylland,” siger han.

Henrik Callesen anerkender samtidig, at AU Viborg har arbejdet hårdt for at fortælle om de nye uddannelser, både ved åbent hus-arrangementer og ved at tage ud i landet til relevante begivenheder, og at det ifølge ham har spillet ind i den store interesse.

Plante- og fødevarevidenskab mærker ikke samme popularitet

Mens dyrevidenskab og dyrlægeuddannelsen optager sit maksimum og begge har fået langt flere ansøgninger, er den tredje nye uddannelse i Foulum, plante- og fødevarevidenskab, ikke nær så populær. Plante- og fødevarevidenskab, som hører under Institut for Agroøkologi, har tilbudt 10 ansøgere en plads og optaget alle, der søgte som kvote 1. Uddannelsen fik i alt 33 ansøgninger og har i år plads til 30 studerende.

Ifølge Henrik Callesen kan det skyldes, at uddannelsen ikke er lige så genkendelig som de to andre.

”Vi håber, at de ti optagede kan bane vejen for ansøgerne næste år, sådan at der kommer endnu flere, og at den på sigt kommer til at udfylde den trekant, som vi synes, der er mellem de tre nye uddannelser. Umiddelbart er det den mest nye uddannelse af dem. Dyrlæge har man kendt til i mange år, og dyrevidenskab har en vis parallel til Animal Science i København. Plante- og fødevarevidenskab har man ikke på samme måde set før, og der kan jeg godt forstå, at unge mennesker, der skal vælge uddannelse, lige vil se, hvad det er for noget,” siger han.

Øger optaget de kommende år

Mens det kommende semester bliver det første på de nye uddannelser, kommer optaget i de kommende år til at stige, så AU Viborg frem mod den fulde indfasning i 2030 vil ramme et optag på 800-900 studerende. Med tanke på de mange ansøgninger til dyrevidenskab og dyrlægeuddannelsen tegner det godt for fremtiden, vurderer Henrik Callesen.

”Forskellen bliver så, at næste gang er der nogen, som er begyndt, og man kan se noget konkret, hvis man kommer på besøg herude om et halvt år. Man vil kunne møde de studerende, og det vil være en stor forskel. Så hvis vi gør det godt, får ansøgerne et positivt budskab med på den måde,” siger han.

Selv om AU Viborg fortsat er under udvikling, forsikrer Henrik Callesen om, at man er klar til at tage imod de kommende studerende ved studiestart.

”Det er vigtigt for os at understrege, at det ikke bliver et problem for de studerende, at de er de første. De skal ikke bekymre sig om, hvorvidt de får en lige så god uddannelse, fordi de er færre og de første. Vi kommer til at tage os ekstra godt af dem, fordi de også for os er de første,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel