Hvordan stamper man lige en ny campus op af den jyske muld – på godt et år?

Opdatering 8. juli 2022: Opstarten af den nye dyrlægeuddannelse er udskudt til 2024: AU udskyder opstart af dyrlægeuddannelsen til 2024

Den landlige idyl er nærmest skærbar på AU’s afdeling i Foulum ved Viborg. Især på en solrig forårsdag, hvor markerne er saftiggrønne, og der er højt til himlen.

En fyldt parkeringsplads, møder i frokoststuer og samtaler på engelsk på gangene vidner dog om, at det her også er en travl, international arbejdsplads for op mod 700 medarbejdere, herunder 400 forskere og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi og forskergrupper fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning og Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Til gengæld er her ingen studerende. Endnu. For med den udflytningsaftale, regeringen sammen med aftalepartierne landede i januar, ligger det fast, at Institut for Husdyrvidenskab allerede fra september næste år kan slå dørene op for en ny dyrlægeuddannelse. Derudover overtager Aarhus Universitet uddannelsen Animal Science fra Københavns Universitet med optag fra 2024. Her er det også planen, at uddannelsen agrobiologi flyttes fra Aarhus til Foulum – begge uddannelser med et optag på op mod 50 studerende om året. Derfor har AU’s afdeling i Foulum nu skiftet navn til AU Viborg – Forskningscenter Foulum.

”Når vi kører for fuld skrue, og alle årgange på uddannelserne er indfaset, når vi op på omkring 900 studerende,” fortæller Charlotte Lauridsen, der er institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab og dermed stærkt involveret i udviklingen af den nye campus.

På instituttet ser man meget frem til at tage imod studerende.

”Forskerne skal være i tæt kontakt med studerende – og det glæder de sig til. Som det er nu, tager vi jo ind til Aarhus og underviser vores agrobiologistuderende, og ind imellem har vi studerende, der kommer herud og skriver opgaver og specialer hos os, men vi ser frem til, at de studerende får deres daglige gang her,” siger Charlotte Lauridsen.

Et sted, man har lyst til at være hele dagen

Men først skal rammerne for undervisning og studieliv på plads. Charlotte Lauridsen pointerer, at de fysiske rammer i form af både bygninger og faciliteter som stalde og laboratorier allerede findes i Foulum.

”Men vi skal etablere undervisningslokaler, øvelseslokaler og grupperum. Og da det skal være et sted, studerede har lyst til at være hele dagen, skal der også være lokaler til afslapning og motionsrum – og en fredagsbar.”

”De studerende skal have en dagligdag her. Man skal ikke kun komme til en forelæsning og så tage hjem og læse,” siger Charlotte Lauridsen.

Viborg Kommune er også involveret, fortæller institutlederen.

”Vi har et godt samarbejde med kommunen, og det er også der, vi tænker, at de studerende skal bo. Der er i forvejen et studiemiljø i kraft af VIA og animationsskolen og dermed et fundament for at skabe en studieby. Og der er stor opbakning fra politisk side til at sikre boliger, transport, pasningsordninger og fritidstilbud for studerende, så vi ser ikke for os, at vi skal til at bygge kollegier herude. De studerende skal bo inde i byen,” siger Charlotte Lauridsen.

Bring your own horse

De første studerende, der rykker ind på AU’s nye campus ved Viborg, er de 30-50 dyrlægestuderende, der begynder til september 2023. Hidtil har det kun været muligt at uddanne sig til dyrlæge ved Københavns Universitet. Men med udflytningsaftalen skal der nu også uddannes dyrlæger ved Aarhus Universitet. Og AU er netop nu i gang med at fastlægge den nye uddannelses profil.

”Det, der vil kendetegne uddannelsen her, er, at de studerende skal i kontakt med dyrene fra første dag. De skal ikke boge den langt ind i studiet, før de møder et dyr,” siger Charlotte Lauridsen og peger på, at instituttets placering i Foulum har den fordel, at man sjældent er mere end to minutter fra en dyrestald.

Desuden satser AU massivt på heste, fortæller Charlotte Lauridsen. En satsning, som hun håber vil appellere til de kommende studerende.

”Vi har forskere, der arbejder med heste i forhold til både adfærd og ernæring, så vi vil etablere nye hestefaciliteter, og de studerende får mulighed for at tage deres egen hest med og have den opstaldet her. Det tror vi, at mange, der gerne vil læse både på dyrlægestudiet, Animal Science og Plant and Food Science, vil blive tiltrukket af – også det med at være tæt på naturen.”

Potentiale i Foulum – men også behov for ændringer

Den forventning deler Cecilie Liv Nielsen. Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab og har selv for nylig læst på dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet.  

”Der er jo vildt mange jyder på dyrlægestudiet, og der er også behov for mange dyrlæger i Jylland. Så lige nu er det på en måde, som om man flytter folk til den ene ende af landet, for at de så kan flytte tilbage igen senere. Som ung er der selvfølgelig mange, der gerne vil ind til storbyen, men jeg tror også, at især studerende, der er mere biologisk interesseret, ser det som et stort spring at flytte til København. Og jeg kender også til folk, der har fravalgt at læse til dyrlæge, fordi uddannelsen ligger i København,” siger hun. 

Også muligheden for at medbringe sin hest ser hun som et stort plus.

”Jeg er helt sikker på, at nogle vil tilvælge Foulum på grund af det. Der er mange, der drømmer om at blive hestedyrlæger. Jeg har svært ved at sætte procenter på, men for en del på dyrlægestudiet er det en meget stor passion,” siger hun og fortsætter:

”Jeg stoppede selv med at ride, da jeg flyttede til København, fordi det ikke var praktisk muligt at fortsætte,” siger hun.

Cecilie Liv Nielsen føler sig tilpas i omgivelserne i Foulum, men hun ser også behovet for en del ændringer, inden det nye AU Viborg slår dørene op. 

”Der er ikke nogen auditorier, kantinen er for lille, og der skal laves grupperum. Så der er mange ting, der skal laves, for at det kan blive vildt godt. Men det tror jeg også er planen,” siger Cecilie Liv Nielsen.  

Hun bor selv i Viborg og anerkender, at den som studieby nok ikke vil virke tiltrækkende på alle, men byen har potentiale til at blive en attraktiv studieby, mener hun. 

”Jeg vil kalde Viborg en stor provinsby. Der er mange fitnesscentre, og der er gode muligheder for takeaway. Og der er jo masser af studerende i Viborg allerede – sygeplejersker, lærere og grafikere.”

En AU-model

Den faglige opbygning af uddannelsen står blandt andre viceinstitutleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Henrik Callesen, for. Også her har der været brug for nytænkning, for AU kan ikke bare kopiere opbygningen af dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet.

På KU har man nemlig et dyrehospital i forbindelse med instituttet. Og på trods af, at AU får tilført mere end 200 millioner kroner til oprettelsen af hele dyrlægeuddannelsen, er det langt fra nok til at oprette og drive et dyrehospital. Derfor er AU ved at udvikle en ny model for dyrlægeuddannelsen.

”Vi har blandt andet kigget mod England, hvor man har flere eksempler på veterinærskoler, som ikke har eget dyrehospital. De samarbejder i stedet med både dyrehospitaler og dyrlægepraksisser, som arbejder med syge dyr i dagligdagen, og de har lavet aftaler med dem om at sende de studerende derud. Ikke bare som en praktik, men som en del af undervisningen, hvor de modtager undervisning i undersøgelse og behandling af sygdomme og syge dyr,” fortæller Henrik Callesen. Han påpeger dog, at det er en omfattende opgave at koordinere:

”Det er dels logistisk omfattende at sende de studerende ud fra skolen og sikre, at de får erfaring med de forskellige dyrearter. Dels kræver det formel godkendelse fra Fødevarestyrelsen, fordi det i dansk sammenhæng er en ny model, så der er vi lige nu ved at beskrive, hvordan vi vil garantere kvaliteten af uddannelsen.”

Er det et bespænd, at der ikke er finansiering nok til at etablere et dyrehospital?

”Det synes jeg ikke, for så havde det indgået i vores udspil til ministeriet, at det var en forudsætning. Der er en tendens til flere steder i Europa, hvor det også går i den retning, som vi nu arbejder med. Og vi tror på, at vi faktisk vil kunne give de studerende en endnu bedre uddannelse, end hvis vi havde vores eget dyrehospital. Chancen for at få dækket et større perspektiv inden for forskellige sygdomme og dyr er større, hvis man kommer på forskellige klinikker og praksisser,” siger Henrik Callesen.

Rom blev ikke bygget på én dag – det bliver campus i Foulum heller ikke

Renovering, udvikling af ny uddannelsesplan og godkendelse af ny uddannelsesopbygning sammenkoblet med det faktum, at de kommende studerende om godt et år tropper op på campus, lyder som en konstellation, der kan give blodsmag i munden.

Og der er da travlt, vedstår Henrik Callesen. Renoveringen planlægges efter, hvornår på uddannelsen de studerende introduceres til eksempelvis patologi og større operationer. Ligesom curriculum for hele uddannelsen ikke skal ligge klar i løbet af de studerendes første semester.

”Alt skal heldigvis ikke stå klar om et år. Det, vi skal være klar til, er at tage imod de første 30 studerende på første semester,” siger Henrik Callesen.

Natur frem for caffe latte

Men det hele står og falder med, at de studerende rent faktisk søger uddannelserne på Campus Viborg. Noget, der har været en udfordring for uddannelser uden for de fire største studiebyer, blandt andet på AU’s campus i Herning, hvor der hvert år er uddannelser med ledige pladser.

Institutleder Charlotte Lauridsen tror dog, at AU i samspil med Viborg Kommune leverer en attraktiv ramme om et studieliv, som måske kan appellere til en anden type studerende end dem, der tiltrækkes af de store studiebyer som København og Aarhus.

”Det er en stigmatisering af de studerende, at de kun vil sidde på café og drikke caffe latte. Og jeg tror, vores kommende studerende kan lide naturen – de studerende tiltrækkes af noget andet end downtown Aarhus eller København.”