”Vi bliver klar!”

Om mindre end tre måneder rykker de første studerende ind på AU’s nye campus i Viborg. I alt kan 90 nye studerende begynde på de tre uddannelser plante- og fødevarevidenskab, dyrevidenskab og den meget omtalte dyrlægeuddannelse fordelt ligeligt med 30 studerende på hver uddannelse.

Foråret har stået i rekrutteringens tegn. På et infomøde i februar dukkede flere hundrede unge op for at høre om uddannelserne og den nye campus. Interessen kan også aflæses i kvote 2-søgningen til uddannelserne. Dyrlægeuddannelsen på AU – eller bacheloruddannelsen i veterinærmedicin, som den ret beset hedder – modtog 572 ansøgninger, og heraf har 317 haft uddannelsen som deres førsteprioritet. Til sammenligning modtog Københavns Universitets veterinæruddannelse 731 ansøgninger, heraf 435 førsteprioritetsansøgninger – og netop på førsteprioritetsansøgninger registrerer KU et fald i forhold til sidste år på knap 23 procent på årets kvote 2-søgning.

”At mere end 42 procent af dem, der har søgt om at læse dyrlægestudiet, ønsker at studere hos os, synes vi er stort,” siger Charlotte Lauridsen, der er institutleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Dyrlægevidenskab på AU Viborg har modtaget 123 ansøgninger via kvote 2-søgning, heraf 17 førsteprioritetsansøgninger. Plante- og fødevarevidenskab er søgt af 19, heraf har 3 den som førsteprioritet.

Fristen for at søge uddannelserne via kvote 1 er 5. juli, og forud for denne frist blev der i sidste uge holdt endnu et informationsmøde på AU Viborg. De interesserede unge blev ved indgangen mødt af en reklamefilm med budskabet om, at det her er Danmarks grønne campus – med henvisning til de grønne omgivelser og den forskning, der bedrives på stedet. Forskning, som spiller en rolle i forhold til grøn omstilling.   

Blandt de interesserede unge, som denne dag lagde vejen forbi, var Caroline Sørensen, som specifikt var interesseret i at høre mere om dyrlægeuddannelsen.

”Jeg har faktisk allerede søgt ind på uddannelsen,” fortalte hun på vej ind til informationsmødet.

”For mig er det mere attraktivt at læse uddannelsen her i Viborg end i København,” sagde Caroline Sørensen, der kommer fra Lemvig.

Ved informationsmødet fortalte dyrlæge og lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Mogens Krogh, om uddannelsens opbygning, international akkreditering og den såkaldte distribuerede model. Sidstnævnte er blandt det, der adskiller uddannelsen i Viborg fra dyrlægeuddannelsen på Frederiksberg, hvor man har et dyrehospital tilknyttet uddannelsen. I Viborg skal de kommende studerende i stedet ud i forskellige dyrelægepraksisser, når de kommer på kandidatdelen af uddannelsen.

”Vi er tæt på praksis og tæt på et professionelt forskningsmiljø – og det vil vi gerne have, at uddannelsen helt naturligt bygger ind i,” sagde Mogens Krogh.

Tag din hest med på campus

Med på mødet var også Maria Eskildsen, som er uddannelsesansvarlig på både veterinæruddannelsen og uddannelsen i dyrevidenskab og derfor har været involveret i etableringen af og rekrutteringen til de nye uddannelser. Et arbejde, der blandt andet har bestået i at gøre reklame for uddannelsen ved diverse ridestævner og hestekåringer.

”Det er jo lige vores segment, man møder der,” fortalte hun forud for sit oplæg.

AU Viborg er specialiseret netop i heste og lokker også med muligheden for fra efteråret at medbringe egen hest og få den opstaldet på campus. Det fremgik blandt andet af foldere med overskriften ’Tag din hest med på AU Viborg’.

Nypudsede vægge og møbler på vej

De potentielt kommende studerende kunne også få en rundvisning på campus, hvor der arbejdes benhårdt på at gøre rammerne klar til studiestarten i august. Overetagen over indgangspartiet ved hovedindgangen er blevet ryddet og bliver de studerendes domæne. Her er både grupperum og større fællesrum – som potentielt også kan rumme en fredagsbar. Der mangler endnu møbler og andet inventar, men i hvert rum stod plancher med visualiseringer af, hvordan rummene vil blive indrettet.

I en længe lidt derfra dampede fugten endnu fra de nypudsede vægge, og i to kommende auditorier, der kan rumme henholdsvis 50 og 100 studerende, skulle håndværkerne til at tage fat på at montere loftpladerne.

Men det hele skal nok blive klar til de nye studerende i august, forsikrer institutleder Charlotte Lauridsen.

”Vi bliver klar til at byde de nye studerende velkommen!”

Campus bliver klar i etaper

Hun forklarer, at opbygningen af den nye campus er en proces, der foregår i etaper. Faciliteterne bygges så at sige, i takt med at de studerende arbejder sig gennem studieordningen. Og det foregår i tæt samarbejde med de fagprofessionelle, som rekrutteres til at varetage undervisningen.

”Vi vil gerne have fageksperterne med i processen, når vi tilrettelægger faciliteterne, fordi de har en faglig indsigt i, hvordan lokalerne bedst indrettes. Vi vil gerne gøre det her klogt og tænke os om hele vejen gennem processen, samtidig med at vi holder hinanden op på tidsplanen,” fortæller Charlotte Lauridsen.

På samme vis inddrager de også ekspertise i forhold til, hvordan man skaber de bedste rammer for et godt studiemiljø. Og de studerende bliver også løbende inddraget, forsikrer hun.

Samlet set rekrutterer instituttet til 30 faste forskningsstillinger, og dertil kommer postdocer og ph.d.-studerende.

Koger knogler

Når man skal uddanne kommende dyrlæger, skal de jo oparbejde et indgående kendskab til dyrs anatomi, ligesom de skal have indsigt i, hvordan et raskt og sygt organ ser ud. Derfor er instituttet nu også ved at opbygge en anatomisk samling med knogler og udsnit af organer. Det, der normalt er en intensivdyrestald, har i disse dage skiftet navn til ’Knoglefabrikken’. Et ret dækkende navn, for her koges der kranier og knogler til den nye samling. Syv hestekranier lå sirligt placeret i hver sin plastikkasse.

”Vi starter jo fra scratch, men vi har også et samarbejde med Københavns Universitet om at kunne dele snit af sygdomsramte organer, mens vi bygger op og på sigt kan supplere samlingen,” siger Charlotte Lauridsen.

Hun fortæller videre, at det også på sigt er planen, at man som privatperson kan donere sit kæledyrs afdøde legeme til forskningen – og til uddannelsen af kommende dyrlæger.

Heldagsuni

Det præger også udformningen af den nye campus, at de studerende forventes at bruge hele dagen på campus, der ligger godt 10 kilometer uden for Viborg. Derfor er der både fokus på faciliteter, man kan benytte til undervisning, studier og fritidsinteresser.

”Det er en anden måde at studere på, hvor man møder ind om morgenen, men bliver på campus i de slip, der måtte være mellem undervisningstimer og gruppearbejde. Så faciliteterne skal både give rum til individuel fordybelse, til spisning – og til, at man kan udnytte de 500 hektarer til ridning, cykling, løb eller anden sport,” fortæller Charlotte Lauridsen.  

Som nævnt kan der begynde 30 studerende i år på hver af de tre uddannelser, der udbydes på AU Foulum. Men over årene stiger årgangene i størrelse. Fra 2026 skal der optages 100 studerende om året på dyrlægeuddannelsen og 50 på henholdsvis dyrevidenskab og plante- og fødevarevidenskab. Hvilket betyder, at op mod 1.000 studerende får deres gang på AU Viborg, når uddannelserne er fuldt indfaset på både bachelor- og kandidatniveau.

Korrekturlæst af Charlotte Boel