Rektor Brian Bech Nielsen lægger sammen med den øvrige universitetsledelse op til så gennemgribende forandringer af den nuværende organisering og strukturering af universitetet, at dens samlede forslag til løsning af problemerne på AU kan ses som et opgør med den centralisering og standardisering af organisationen, som ledelsen ellers anså for at være det nye sort, da den reorganiserede universitetet i 2011.

Fire fakulteter og en enhedsadministration

Den nuværende universitetsledelse slår fast, at dens forslag til forandringer ikke ændrer ved den overordnede organisering i fire fakulteter og en enhedsadministration. En organisering der ifølge ledelsen har til formål at fastholde og forbedre AU’s muligheder for at gøre sig gældende som et internationalt, forskningsintensivt universitet.

Men inden for den ramme lægger  universitetsledelsen op til gennemgribende forandringer, der blandt meget andet vil betyde en kraftigt reduceret central administration, en mere gennemskuelig ledelsesstruktur og inddragende ledelseskultur og en universitetsledelse, der i sin kommunikation er langt mere i synk med det øvrige universitet.

Medarbejdere og studerende vil få mulighed for at give deres mening om ledelsens forslag til kende i en høringsproces, der løber fra fredag 15. august og frem til fredag 19. september, hvorefter universitetsledelsen træffer endelige beslutninger.  

Omnibus bringer her et kort resumé af nogle af universitetsledelsens forslag.

Kraftig reduceret central administration

"I må ikke blive nervøse. Det er ikke en ny fyringsrunde", sagde rektor specielt henvendt til de administrative medarbejdere, inden han på et møde i Stakladen fredag 15. august præsenterede universitetsledelsens forslag til forandringer i organiseringen af administrationen.

Universitetsledelsen foreslår, at den centrale administration (backoffice) reduceres fra de nuværende ni enheder med hver deres vicedirektør til fire eller fem enheder, som fremover skal hedde fællesadministrationen. Fællesadministrationen får til opgave at løse overordnede opgaver i relation til det samlede universitet.

Samtidig foreslår universitetsledelsen, at administrationscheferne overtager det ledelsesmæssige og personalemæssige ansvar for de administrative centre (front office). Administrationscheferne skal referere både til universitetsdirektøren og til dekanen dels for at sikre, at man på fakultetet har kontrol over udgifterne til det administrative center og dels for at sikre, at der er en sammenhæng i administrationen på tværs af universitetet.

Universitetsledelsen mener med denne organisering blandt andet at imødekomme behovet for en administration, der har større mulighed for at have fingeren på pulsen, fordi den er tættere på miljøerne.

Ledere
- nu med kendte roller og beføjelser

Universitetsledelsen lægger op til en mere gennemskuelig strukturering af linjeledelsen. Blandt andet foreslår den, at der skabes ledelsesteams, som kender deres roller og deres beføjelser på alle niveauer i organisationen. Desuden foreslår den, at den enkelte leder på et niveau også deltager i ledelsen på niveauet lige over sig for at sikre, at de beslutninger, som træffes på et givent niveau, bliver truffet på det bedst muligt informerede grundlag niveau for niveau opad i ledelseshierarkiet.

Samtidig lægger universitetsledelsen op til større uddelegering af ansvar til lederne på de forskellige niveauer ud fra en argumentation om, at reel inddragelse af medarbejdere i beslutninger forudsætter, at lederne har tilstrækkeligt at skulle have sagt på deres eget niveau.

Derfor foreslår universitetsledelsen, at dekanerne uddelegerer ansvar til institutlederne ud fra en hensigt om at styrke institutledernes råderum – her peger universitetsledelsen særligt på, at uddelegering er vigtig i forhold til økonomi, ansættelser og afskedigelser.

Nærværende ledelse
- dekaner tilbage på fakulteterne?

Også spørgsmålet om mere nærværende ledelse har universitetsledelsen adresseret. Den lægger her op til, at de store institutter, der også er et resultat af omorganiseringen i 2011, skal have en underorganisering i afdelinger eller sektorer, hvor lederen er synlig i dagligdagen.

Dekanerne kan i forbindelse med spørgsmålet om nærværende ledelse også få behov for at ringe efter en flyttebil, da et andet forslag fra universitetsledelsen er, at på de fakulteter, hvor det giver faglig mening, rykker dekanen og dekansekretariatet – som fremover kommer til at hedde fakultetssekretariatet – ud på fakultetet.

Universitetsledelse
- i tråd med resten af universitetet

Det er ikke gået hen over hovedet på universitetsledelsen, at den har fået dumpekarakter i sin kommunikation med medarbejdere og studerende, senest i ekspertgruppens rapport. Universitetsledelsen forslår derfor, at kommunikationsstrategien – og nok så væsentligt kommunikationspraksis – ændres til en intern kommunikation, der blandt andet er præget af debat og dialog på alle niveauer i organisationen.

Samtidig er universitetsledelsen indstillet på helt fra bunden at revidere den brandingstrategi, som den vedtog i 2011 med det formål at sikre, at AU blev promoveret eksternt som ét samlet universitetet. Universitetsledelsen gør op med den beslutning ved at lægge op til, at det fremover også skal være tilladt for de enkelte fakulteter, institutter og centre at slå på det, som de gerne vil være kendt for inden for deres felt i forhold til omverdenen.

Universitetsledelsens forslag til løsninger af problemerne på AU