Universitetsledelsen har besluttet at sende rengøringen i 51 bygninger i udbud

Medarbejdere og studerende har reageret med bekymring over forringet service og dårligere arbejdsforhold for rengøringsassistenterne, hvis rengøringen i 51 bygninger på AU bliver overtaget af et eksternt rengøringsfirma. Men trods disse reaktioner i høringsfasen har universitetsledelsen besluttet at sende rengøringen i udbud til efteråret.

Universitetsledelsen har besluttet at sende 38 rengøringsassistenters arbejdsopgaver i udbud. De berørte rengøringsassistenter gør rent i 51 bygninger fordelt på tre fakulteter. 30 af dem arbejder på Aarhus BSS, 5 på Arts og 3 på ST.

FAKTA

Både videnskabelige medarbejdere, administrative medarbejdere og studerende har reageret, efter universitetsledelsen i slutningen af januar tilkendegav, at den overvejede sende rengøringen i 51 bygninger på AU i udbud.

Reaktionerne dækker mails fra grupper af videnskabelige medarbejdere, studerendes indsamling af underskrifter og høringssvar fra samarbejdsudvalg. 

Reaktioner på forslag om udbud af rengøring i 51 bygninger på AU (medarbejdere.au.dk)

"Jeg er kun kommet for at få en dato, så jeg ved, hvornår jeg skal søge nyt arbejde."

Sådan lød det fra en af de omkring 30 rengøringsassistenter, der i går var indkaldt til medarbejdemøde, fordi universitetsledelsen i sidste uge besluttede at sende deres arbejdsopgaver i udbud blandt private firmaer. 

LÆS OGSÅ: Universitetsledelsen vil udlicitere rengøringen i 51 bygninger på AU

Vicedirektør Niels Jørgen Rasmussen fra AU Økonomi og Bygninger havde fået til opgave at fortælle om den videre proces frem mod et udbud i efteråret. Han forklarede, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet får til opgave at definere serviceniveauet for rengøringen i de 51 bygninger.

Og det er vel at mærke det serviceniveau, som vil være gældende fremadrettet, uanset om det bliver interne eller eksterne, der skal stå for rengøringen i bygningerne.

Rengøringsassistenterne frygter derfor, at de under alle omstændigheder kommer til at løbe stærkere, da ledelsen på et tidligere medarbejdermøde har oplyst, at den forventer en besparelse på op til tyve procent af de nuværende omkostninger til rengøring i forbindelse med et udbud.

LÆS OGSÅ: Rapport fra en gulvspand: Argumenterne holder ikke, ledelse!

Universitetsledelsen træffer beslutning i begyndelsen af 2020

Niels Jørgen Rasmussen kunne desuden oplyse, at universitetsledelsen forventes at træffe beslutning om, hvorvidt rengøringsassistenterne skal fortsætte i deres nuværende stillinger, eller om rengøringen skal overtages af et privat firma i begyndelsen af 2020. Hvis det sidste bliver tilfældet sker overdragelsen fra foråret næste år.

Rengøringsassistenterne havde efter den melding mange konkrete spørgsmål til Niels Jørgen Rasmussen, men han havde til manges tydelige frustration kun få konkrete svar. Frustrationen skyldes ikke mindst, at universitetsledelsens beslutning har ført til bekymringer blandt mange af rengøringsassistenterne i forhold til at få privatøkonomien til at hænge sammen.

Flere af dem gav på mødet udtryk for, at de og deres familie måske ikke kunne beholde huset, hvis de som følge af en overdragelse blev tvunget til at gå ned i tid - eller sige op, fordi arbejdspresset blev for stor en belastning både fysisk og psykisk. 

Vicedirektør kunne ikke oplyse nuværende omkostninger for rengøringen

"Hvor detaljerede vil I være i forhold til serviceniveauet?" "Hvordan vil prisen vægte i forhold til kvalitet?"  

Sådan lød nogle af spørgsmålene, som vicedirektøren måtte sparke til hjørne med den forklaring, at det ikke er op til ham af definere. Men derimod den før nævnte arbejdsgruppe. Han kunne dog oplyse, at der vil blive lagt et standardniveau, og hvis man ønsker service ud over det, vil det "kunne ske i form af tilkøb." Som eksempler på tilkøb nævnte Niels Jørgen Rasmussen at få tømt opvaskemaskine, aftørret borde eller at få rengjort kaffemaskine.

Samtidig har rengøringsassistenterne flere gange spurgt efter tal for, hvor meget det for nuværende koster at få klaret rengøringen i de nævnte bygninger eller rettere, hvor meget det koster at have de nuværende rengøringsassistenter til at gøre arbejdet. Hvilket skyldes, at rengøringsassistenterne har fået stillet i udsigt, at de vil få mulighed for at byde på deres eget arbejde. 

"Vi vil gerne have beregninger for, hvor meget rengøringen koster per kvadratmeter i dag. Og vi vil også gerne have en oversigt over sygefraværet i vores gruppe, da det er svært at vide, om vi skal byde på vores eget arbejde, hvis ikke vi kender de tal," lød det fra en af rengøringsassistenterne. Men vicedirektøren lod hende forstå, at han ikke kunne give hende tallene på nuværende tidspunkt. 

LÆS OGSÅ: DEBAT: Hvorfor ser I ikke rengøringspersonalet som kolleger?

AU er som statsinstitution lovmæssigt forpligtet til at lave et såkaldt kontroludbud. Kontroludbuddet skal omfatte de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved den udbudte opgave.

"Hvad har brugerne sagt om det her?" 

"Hvad har brugerne sagt om det her?" var ligeledes et spørgsmål, som en rengøringsassistent gerne ville have besvaret på mødet. Hun sigtede med 'bruger' til de medarbejdere og studerende, der til daglig færdes i de 51 bygninger. 

Og det korte af det lange i den forbindelse er, at mange medarbejdere og studerende har reageret i den høringsfase, der har været op til universitetsledelsens beslutning. 23 tilkendegivelser i alt er der kommet fra samarbejdsudvalg, medarbejdere og studerende. Og de er om ikke enslydende, så i hvert fald udtryk for en bekymring over de samme forhold i forbindelse med, at et eksternt firma overtager rengøringen. Særligt handler det om en frygt for forringet service, og for at rengøringsassistenterne ved en overdragelse til et privat firma får forringede arbejdsforhold. 

Sådan lyder det for eksempel fra det lokale samarbejdsudvalg (LSU) i universitetsledelsens stab (US):

"LSU hæfter sig ved, at målet er uændret serviceniveau, men LSU er bekymret for, om kvaliteten generelt bliver forringet via et udbud. (...) I bygningerne omkring US kommer der mange eksterne på besøg, møder mv., der kræver ekstra opmærksomhed ift. høj rengøringsstandard. Det er et af AUs mange ansigter ud ad til."

Stærk repræsentation i styregruppe og arbejdsgruppe

Det lokale samarbejdsudvalg i administrationscentret på Aarhus BSS gør opmærksom på, at det ønsker en stærk repræsentation i både den styregruppe og den arbejdesgruppe, der som nævnt skal stå for blandt andet at definere serviceniveauet - og dermed de krav til leverandøren af rengøringen, der vil blive stillet i udbudsmaterialet.

Desuden står der i høringssvaret fra administrationscentrets LSU:

"Det er vigtigt at anerkende, at rengøringspersonalet i dag udfører mange opgaver, der ikke er beskrevet. Ud over samarbejdet med pedeller ydes der også megen ekstra service samt ad-hoc lignende opgaver. Her kan f.eks. nævnes service på kaffemaskiner, vask af gardiner, udskiftning af elpærer, udbedring af stoppede toiletter, vejvisere for studerende og ekstra opgaver i forbindelse med arrangementer. Ønskes disse også udført fremadrettet, er det vigtigt, at alle opgaver beskrives i et udbud – også de usynlige."

Hurtigt nærme sig uansvarlig omgang med skatteydernes penge

Tillidsrepræsentant for akademisk personale i administrationen, Claus Palle, frygter også en serviceforringelse for medarbejdere og studerende. Han anfører blandt andet, at hvis rengøringsassistenterne ansættes på samme vilkår som nu, men hos privat aktør, der skal tjene penge på dem, vil det betyde serviceforringelser for de medarbejdere, der arbejder i de 51 bygninger.  

"Hvor skulle overskuddet ellers komme fra?" spørger Claus Palle. Og videre omkring de økonomiske aspekter ved beslutningen om at sende rengøringen i udbud, skriver han:

"Jeg ved godt at det er et lovkrav, og så må det være sådan, men når man ser på de ressourcer, vi samtidig allokerer in‐house for at sætte det i værk, samt at vi også skal have et konsulentbureau til at hjælpe os i processen (igen: de skal også generere et overskud), så kunne det hurtig nærme sig uansvarlig omgang med skatteydernes penge. Også selv om det modsatte egentligt var målet. Så jeg håber at de sidste to poster også indgår i det samlede regnskab, og ikke kun de direkte omkostninger for rengøringen."

Også de studerende har reageret

Studerende har også reageret ved at lave en underskriftsindsamling, hvor de med deres underskrifter tilkendegiver, at de finder, at et udbud af rengøringen er en dårlig idé. 

"Det tekniske personale, administrationen, undervisere og studerende er alle lige betydningsfulde dele i en helhed, som er vigtig at værne om, hvis vi skal undgå, at AU bliver en fragmenteret, anonymiseret institution," lyder det blandt andet fra de studerende bag underskriftindsamlingen. 588 studerende har indtil nu skrevet under. 

LÆS OGSÅ: DEBAT: Mener AU’s ledelse ikke, at de nuværende ansatte er gode nok?

Universitetsledelsens beslutning om at sende rengøring i konkurrence mellem private firmaer skal ses i sammenhæng med en strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver på Aarhus Universitet, som den vedtog i efteråret.

Strategien bygger på en forventning om, at ledelsen vil kunne bruge sin tid mere optimalt, hvis private aktører overtager stadig flere af de samlede driftsopgaver på universitetet. Derfor er det universitetsledelsens hensigt at sende ikke blot rengøringen, men også andre driftsopgaver, der i dag løses af ansatte på AU, i udbud blandt private firmaer. Universitetsledelsen peger i den forbindelse på, at den ifølge lovgivningen er forpligtet til løbende at forholde sig til, om der er driftsopgaver, der med fordel kan løses af eksterne.