Hvor går grænsen – og hvem skal tage sig af dem, der krydser den?

»Vi er i gang med at lægge os fast på en definition af uredelighed, som skal gøre det klart, hvilke sager der skal behandles på centralt niveau. Og dermed også, hvilke sager der skal behandles decentralt. Hvad definitionen kommer til at indeholde, kan jeg ikke sige noget præcist om på nuværende tidspunkt. Men det står ganske klart, at vi vil give universiteterne en større rolle, da de får ansvar for at håndtere flere sager om uredelighed – og i hvert fald sager om tvivlsom forskningspraksis.«

Sådan siger professor og tidligere rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der er formand
for det ekspertudvalg, som i kølvandet på Bente Klarlund-sagen blev nedsat af daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) tidligere på året. Og som skal komme med sine anbefalinger sidst på året.

Ny dansk praksis?

Udvalget har blandt sine vigtigste opgaver at finde en dansk definition på begrebet Questionable Research Practice (QRP). QRP betegner i international praksis de tilfælde, hvor en forsker kan klandres for brud på god videnskabelig praksis, uden at han eller hun kan kritiseres for at være decideret videnskabelig uredelig.

Samtidig skal ekspertudvalget vurdere, om QRP er et begreb, man fremover skal operere med i uredelighedssager i Danmark. Som det er i dag, har UVVU ikke den mulighed, da UVVU kun kan komme med afgørelser, der enten betegner en forsker som videnskabelig uredelig eller ikke.

Hvad er uagtsomt, og hvad er groft uagtsomt?

Jens Oddershede er sikker på, at udvalget kommer til at klø sig en del i nakken under forsøget på at nå til enighed om en dansk definition af QRP.

Hvad gør det svært at diskutere grænsedragningen mellem tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed?

»At skillelinjen mellem uagtsomt og groft uagtsomt ikke altid er fuldstændigt klar. Det er jo blandt
andet det, Bente Klarlund-sagen har handlet om,« siger Jens Oddershede.

Han fortsætter:

»Vi kan også tage udgangspunkt i de mange plagieringssager. Hvis en forsker gentager noget fra en af sine tidligere artikler i sin næste artikel, er det i princippet plagiering, da det ikke er noget nyt, han har skrevet. Samtidig er det måske noget, som de fleste vil anse for at være mindre alvorligt. Men hvad nu, hvis han, i stedet for at skrive af fra sig selv, skriver nogle flotte sætninger i en indledning, som han har taget fra en anden forsker?

Og hvad nu, hvis han tager en figur fra en anden forskers artikel og kopierer ind i sin egen artikel uden at nævne kilden? Skriver han halvdelen af sin artikel af fra en anden, vil de fleste nok mene, at det er plagiering, som også er uredeligt. Så hvis vi nu siger, at det, der er klart uredeligt, er sort. Og det, der bare er almindeligt fnidder, er lysegråt, står vi tilbage med et mørkegråt område. Og det er selvfølgelig her, der er nogle grænseflader, som ikke er trivielle.«

Aftale om ansvar

Hvor Oddershede helst ikke vil blive for konkret om indholdet af udvalgets diskussioner om QRP, er han klar i mælet, hvad angår udvalgets stillingtagen til en tydelig fordeling af ansvaret for behandling af sager på det centrale og det decentrale niveau:

»Vi skal have klare retningslinjer for, hvad universiteterne skal tage sig af, og hvad UVVU skal tage sig af. Vi forestiller os ikke, at vi skal skrive noget meget detaljeret, men vi skal ligesom have en klar aftale om, hvem der har ansvaret for hvad.«

Samtidig understreger han, at det er en svær opgave at trække grænsen mellem de to niveauer.

»Men det er min personlige opfattelse, at UVVU i dag får sager, som man burde have behandlet på universiteterne. Og som man med fordel kunne have behandlet lokalt, da konflikten formodentligt ville være blevet mindre. Og også på det etiske område gælder der jo et subsidiaritetsprincip, som siger, at man skal behandle sagerne der, hvor kompetencen er størst.«

Hvad med grænsetilfældene?

Selvom udvalget vil lægge sig i selen for at sikre en klar ansvarsfordeling, vil der altid være grænsetilfælde, hvor man vil være i tvivl om, hvorvidt en sag skal behandles centralt eller decentralt. Og den situation vil udvalget også forholde sig til, fastslår Jens Oddershede.

»Skal man for eksempel kunne sige: Vi startede med den her sag på universitetet, men det hele
er altså blevet lidt for langhåret for os, så den vil vi gerne sende videre til UVVU. Og skal man omvendt fra UVVU's side kunne sige: Universitetet burde selv have taget sig af den her sag, så den sender vi tilbage til Aarhus?«

Uvildighed – og åbenhed om sagerne

Du nævner, at det er et godt princip at behandle sager der, hvor man har ekspertisen til det. Men har udvalget talt om de risici, der kan være for, at en ledelse får lyst til at yde indflydelse på et lokalt udvalg, som har til opgave at undersøge forhold, der kan plette universitetets ry i omverdenen?

»Ja, det har vi talt temmelig meget om. Vi har også talt meget om åbenhed om sagerne; altså hvordan kan man sikre sig, at en ledelse ikke kan feje tingene ind under gulvtæppet, hvis det bliver for broget for universitetet? Skal der være nogle krav om indrapportering? Og hvordan skal det i givet fald foregå? Det har vi talt en del om, og det vil vi komme med nogle bud på, for man må regne med, at det er forhold, som man skal tage højde for.«

Fakta

Hvad er det ekspertudvalget skal undersøge?

Ud over at forholde sig til spørgsmål om, hvorvidt den gældende definition af videnskabelig uredelighed skal ændres, og om universiteterne skal spille en større rolle ved håndtering af sager om uredelighed, skal ekspertudvalget også forholde sig til, om:

• UVVU af egen drift skal have mulighed for at tage sager om videnskabelig uredelighed op til behandling i udvalgene
• det skal være muligt at klage over en afgørelse truffet af UVVU til en anden instans
• UVVU bør kunne anmode tidsskrifter om at bringe rettelser, bemærkninger eller dementier i tilfælde, hvor UVVU har konstateret videnskabeliguredelighed i forbindelse med udarbejdelse afartiklerne
• der skal etableres en whistleblowerordning for sager om videnskabelig uredelighed.

Ekspertudvalget til undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) er den mundrette titel på det udvalg, som er nedsat af den tidligere uddannelses- og forskningsminister. Professor og tidligere rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, sidder for bordenden.

Kommissorium for Ekspertudvalget til undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU)

Fakta

Medlemmer af ekspertudvalg

Jens Oddershede, professor, dr.scient., Syddansk Universitet
Kirsten B. Hastrup, professor, dr.scient.soc., Københavns Universitet
Jens H. Schovsbo, professor, dr.jur., Københavns Universitet
Kirsten Ohm Kyvik, professor, læge, Syddansk Universitet
Anne-Mette Hvas, professor og overlæge, Aarhus Universitet
Lotte Jensen, professor og dr.scient.pol., Copenhagen Business School
Lars Døvling Andersen, professor, Aalborg Universitet